Apps, virtual reality og internetbaseret terapi er på vej som nye værktøjer i den ambulante psykiatri. I Region Syddanmark udvikler og tester landets eneste telepsykiatriske center de nye teknologiske muligheder.
Ser du blomsterne og det glade kærestepar eller tiggeren og den knuste rude, når du går ned ad Strøget? Ja, undskyld spørgsmålet. Men det siger faktisk noget om din sindstilstand. Og derfor indgår en strøgtur i en ny VR-behandling for mennesker med let til moderat depression.
VR står for virtual reality, hvor man iført et headset med en 360-gradersvideo for øjnene oplever at være inde i en anden virkelighed, computerskabt eller optaget som film. Meningen er, at lægen eller psykologen ved hjælp af eye tracking registrerer, hvad patienten lægger mærke til, og dermed måler stemningslejet. Næste skridt kan være at træne patienten til bogstaveligt talt at fokusere på det positive.
På Telepsykiatrisk Center i Odense, som også rummer landets eneste forskningsenhed for telepsykiatri, ligger idéen til den ny VR-behandling i øjeblikket stille og venter på finansiering. Men afdelingsleder Claus Færch tror, at VR bliver en del af fremtidens psykiatri.
”I udlandet er der allerede gjort gode erfaringer med behandling af angst og fobier i VR, og jeg tror, den teknologi kommer mere i vælten i fremtiden”, siger han.
Men foreløbig må VR vente, for centeret har tre fokusområder: videokonsultationer, apps og internetbaseret kognitiv terapi.
”Teknologierne er ikke særligt nye og avancerede. Til gengæld har de en vis dokumenteret effekt og egner sig til at blive implementeret i stor skala. Det er nemlig tit problemet i sundhedsvæsenet, at det er vanskeligt at gå fra projektfase til drift”, siger Claus Færch.
Derfor handler arbejdet i Telepsykiatrisk Center ikke alene om teknologi, men lige så meget om kompetenceudvikling i brug af it, organisation, it-infrastruktur og datasikkerhed.
Store forventninger knytter sig til de nye digitale teknologier: De skal fastholde kvalitet og aktivitet trods mangel på speciallæger, fremme opgaveglidning og shared care og desuden give patienter fleksible tilbud og større indflydelse på egen behandling.
Faktaboks
De forventninger indfrier videokonsultationer, som er det ældste og mest velkendte af de tre fokusområder. Enkelte psykiatere i andre regioner arbejder også med teknologien, men Region Syddanmark har siden 2015 som den eneste region haft videokonsultationer som et fast tilbud i den ambulante psykiatri, understøttet af en regional takst, som sidestiller ydelsen med almindelige konsultationer.
Psykiater John Teilmann Larsen har som lægefaglig konsulent i centeret været med fra starten. Han var skeptisk på grund af den fysiske afstand mellem patient og psykiater.
”Jeg tvivlede på, om det var muligt at opbygge samme relation til patienten som face-to-face, men jeg har ædt min skepsis i mig igen, for det er muligt”, siger han i dag. En erfaring, som i øvrigt er i overensstemmelse med forskningen på området.
John Teilmann Larsen har også erfaret, at video i nogle tilfælde ligefrem er en forudsætning for at gennemføre en behandling. Det opdagede han efter en videokonsultation med en kvindelig flygtning, som havde været udsat for seksuelle overgreb.
”Hun sagde, at det var første gang, hun kunne sidde over for en mand”, fortæller John Teilmann Larsen. Også for nogle patienter med angst eller depression kan video være en fordel for patienten, siger psykiateren.
I dag vil han gerne anbefale metoden, men fremhæver betydningen af teknologisk support, for dels svigter netforbindelsen nogle steder i landet, dels kan både behandlere og patienter have problemer med teknologien.
Netop nu er John Teilmann Larsen som formand for en arbejdsgruppe ved at lægge sidste hånd på kliniske retningslinjer for videokonsultationer. De skal sikre ensartet kvalitet i behandlingen, men ikke ensartet behandling. For nogle patienter står af på teknologien, og andre har gavn af at kombinere video med traditionel behandling. Og telepsykiatri kan aldrig erstatte en indlæggelse, understreger John Teilmann Larsen.
Det andet fokusområde er apps – små programmer til mobiltelefon og tablets, som f.eks. kan hjælpe patienten med at strukturere hverdagen, få styr på motions- og spisevaner eller forberede en samtale med en behandler. Området er forholdsvis nyt, og forskningen i effekt er begrænset. Men apps spås en stor fremtid bl.a. til psykoedukation og til at give patienten større indflydelse.
Med over 165.000 sundhedsapps af stærkt svingende kvalitet og mange rettet mod patienter med psykiske lidelser er markedet imidlertid en jungle at finde rundt i. Derfor har Telepsykiatrisk Center i år lanceret en hjemmeside: mindapps.dk, som en guide for patienter og behandlere. Psykiatere, patienter og it-folk vurderer, om de forskellige apps er fagligt og datasikkerhedsmæssigt i orden. Centeret faciliterer også udviklingen af apps og er bl.a. involveret i udvikling af en app til behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelser.
Det tredje fokusområde, internetpsykiatrien, er et tilbud om internetbaseret kognitiv terapi til patienter med angst og depression i let til moderat grad. Det blev etableret i 2015 som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin. En tilsvarende behandling har været anvendt i Sverige, Australien og England siden årtusindeskiftet.
Hensigten er at nå nogle af de omkring 30 pct. med en psykisk lidelse af ikkepsykotisk karakter, som i dag ikke får behandling. Tilbuddet er gratis for patienten, som selv henvender sig via en hjemmeside og visiteres af en psykolog, og det bryder således med princippet om, at lægen er gatekeeper. Igennem et forløb på 10-12 uger gennemgår patienten selv en række behandlingstrin og øvelser og kan undervejs kommunikere via mail eller telefon med psykologen. Behandlingen indledes og afsluttes med en videokonsultation med en psykolog. I den nærmeste fremtid tages stilling til en national udbredelse af internetpsykiatrien, og bestyrelsen i Danske Regioner skal her i april forholde sig til spørgsmålet.
Det bliver formentlig ikke sidste gang, at digitale behandlingsmetoder havner på bestyrelsens bord. Nye generationer vil helt naturligt forvente, at de kan bruge smartphones, tablets og VR i behandlingen.
Vi mangler viden om digital behandling af angst og depression
Kan digitale tilbud til patienter med angst og depression erstatte eller supplere den traditionelle behandling ansigt til ansigt? Det spørgsmål forsøger tre forskere fra forskningsinstituttet KORA at besvare i en ny rapport ”Digitale tilbud til behandling af angst og depression”.
Forskerne har undersøgt alt, hvad der kan pibe og synge af digitale tilbud til patienter med angst og depression både i privat og offentlig regi. I alt 60 tilbud, som spænder fra støtte via chat til længerevarende selvhjælpsbehandling på internettet med støtte af psykolog.
Konklusionen er, at der mangler viden om den kliniske effekt i dansk sammenhæng, og der mangler viden om økonomi og eventuelle stordriftsfordele. Forskerne mener ud fra en økonomisk betragtning, at tilbuddet i Region Syddanmark ikke for nuværende kan erstatte den traditionelle behandling.
Og så udtrykker forskerne bekymring for, om digital behandling kan øge den sociale ulighed i adgang til behandling, fordi behandlingen kræver et minimum at tekniske færdigheder.
Læs også: "Du vil helst ikke ind i et hus, der hedder et sygehus, vel?"
Læs også: Telemedicin udfordrer begrebet evidens
Læs også: Psykiater på Ipad
