Skip to main content

Psykiatrien bløder

Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen

8. jun. 2012
3 min.



Læger og andre sundhedsprofessionelle i psykiatrien har vidst det i årevis: Mange psykisk syge får ikke den nødvendige behandling. Der mangler kapacitet i en grad, som betyder, at læger må udskrive patienter, som ikke er klar til det. Eller sige nej til at behandle patienter, som har brug for det, fordi der er andre, som har endnu mere brug for det.

Alligevel er det rystende at se det dokumenteret i en ny analyse, som Dansk Sundhedsinstitut har foretaget for Lægeforeningen. I analysen, som er den første af sin art, har man undersøgt behandlingen af patienter med udbredte psykiske lidelser som depression, angst og skizofreni.

Analysen viser, at der mangler omkring 1.200 medarbejdere - herunder læger - i den ambulante del af psykiatrien, hvis voksne med angst, depression og skizofreni skal diagnosticeres og tilbydes effektive behandlingsforløb i det første år efter, at de har fået stillet diagnosen. Til sammenligning var der i 2010 beskæftiget 4.300 læger, psykologer og sygeplejersker i voksenpsykiatrien.

Det er udtryk for en beskæmmende diskrimination af psykisk syge. Der ville - med god grund - rejse sig et offentligt ramaskrig, hvis patienter med diabetes eller brækkede lemmer fik den besked, at de ikke kunne få behandling. Men når det drejer sig om psykisk syge, er de dårlige vilkår desværre efterhånden hverdag.

Ud over hensynet til den enkelte patient er der andre tungvejende grunde til at styrke psykiatrien. Voksne med debuterende depression, angstlidelser og skizofreni får i det første år efter, at diagnosen er stillet, udbetalt 3,7 mia. kr. i overførselsindkomster som sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Dertil kommer behandlingsudgifter og tabte indtægter pga. fravær fra arbejdsmarkedet.

Psykiske lidelser er årsag til omkring halvdelen af tilkendelserne af førtidspension. Hvis regeringen skal kunne omsætte sin plan om, at flere skal i job og uddannelse og færre på førtidspension, kræver det derfor langt større kapacitet i psykiatrien.

I disse dage forhandler regeringen og Danske Regioner om næste års økonomi i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen er helt klar over, at psykiatriens problemer ikke løses med et snuptag i de kommende dages forhandlinger. Men et vigtigt element her er at skabe attraktive arbejdspladser, hvor læger og andre faggrupper oplever, at der er resurser til at sikre den nødvendige behandling af patienterne og til selv at udvikle sig fagligt. Lykkes det ikke, bliver det svært at rekruttere til psykiatrien, og så kører en meget ond spiral.

Det er positivt, at sundhedsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udstikke de lange linjer for psykiatrien. Men lige præcis ét emne behøver ikke at gå i udvalg, og det er behovet for flere resurser. Carl Holst, næstformand i Danske Regioner, har i pressen signaleret, at regionerne i forhandlingerne vil være opmærksomme på at styrke psykiatrien. Forhåbentlig lykkes det. Psykiatrien er under et helt urimeligt pres, og både patienter og sundhedsprofessionelle har brug for et håndfast signal om, at psykiatrien opfattes som en ligeværdig del af sundhedsvæsenet.