Psykiatrien får masser af penge

I alt 1.043 psykiatriske sengepladser forsvandt fra 1996 til 2007. Danske psykiatere klager til sundhedsminister Bertel Haarder over, at de må sende syge patienter hjem for at skaffe plads til nogen, som er endnu sygere.

Ifølge Danske Regioner har psykiatrien et efterslæb på to milliarder kroner i forhold til somatikken. Og nu er satspuljen skåret ned fra knap en milliard kroner til lidt over 300 millioner kroner ...

»Nej, nej, nej. Du er helt på vildspor«, siger Bertel Haarder. »Selv om det værste skulle ske, og der ikke kom en øre til psykiatrien i satspuljeforhandlingerne i år, ville bevillingerne alligevel stige ganske betydeligt«, siger han med henvisning til, at psykiatrien i 2012 vil have fået et samlet løft på mere end en milliard kroner siden 2003.

Bertel Haarder vil også gerne »rette den misforståelse«, at det skulle være mere usikkert at leve af satspuljemidler end af almindelige bevillinger:

»Tværtimod«, siger han. »Hvis pengene går over i regionernes bloktilskud, kan regionerne jo skære ned på dem, så meget de vil. Så længe det er satspuljemidler, kan regionerne ikke skære ned. Så der er faktisk større tryghed ved satspuljemidler end ved at føre dem over i bloktilskud«.

I siger, at regeringen har løftet psykiatrien med hundreder af millioner, men psykiaterne mærker kun sparerunder. Hvad er der gået galt?

»Man har prioriteret enestuer og badeværelser. Og man har ønsket færre senge for at kunne hjælpe flere til at kunne blive i deres eget miljø. Det har været en bevidst politik. Måske har man nedlagt for mange senge. Jeg kan bare konstatere, at det er sket samtidig med en voldsom stigning i bevillingerne«, siger Bertel Haarder.

Ifølge ministeriet har psykiatrien siden 2003 fået et løft på 12 procent i faste priser, fra 6,0 til nu 6,7 milliarder kroner.

Psykiater: Hvor bliver pengene af?

»Jeg ved ikke, hvad det er for penge, Bertel Haarder taler om«, siger psykiater og overlæge Poul-Erik Carlsen.

»Det, man mærker på alle afdelinger, er sparerunder, og at der skæres ned på sengepladser«.

For tiden arbejder Poul-Erik Carlsen i retspsykiatrien og har desuden privatpraksis.

»På Bispebjerg, hvor jeg har været, har man oplevet en væsentlig reduktion i antallet af senge gennem de seneste få år. Og det oplever man også i Region Sjælland, hvor jeg arbejder for øjeblikket«.

De ekstra millioner hjælper heller ikke meget der, hvor behovet efter hans mening er mest påtrængende - i almenpsykiatrien.

»Hvad hjælper det at tale om en psykiatri i verdensklasse, når man fjerner behandlingsgrundlaget i form af tilstrækkelige sengepladser? Det kan godt være, at der på nogle områder er sket en oprustning på det ambulante. Men det kan slet ikke matche den strøm af patienter, vi oplever. De bliver alt for hurtigt udskrevet. Hospitalspsykiatrien er vedvarende i frit fald«.

Bent Hansen: Det er uværdigt

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) erkender, at psykiatrien har fået tilført flere penge. Når de ekstra penge alligevel ikke rækker, skyldes det ifølge Bent Hansen, at psykiatrien har fået stillet nye opgaver, uden at bevillingerne har holdt trit:

»Når man laver en behandlingsgaranti på børne- og ungeområdet og på tre år ser en 50 procents stigning i antallet af henvisninger inden for børnepsykiatrien - så koster det penge. Psykiatri er også ny og dyrere medicin og bedre behandling, på samme måde som i somatikken. Men ministeren vil ikke erkende, at det også koster penge. Og det er ikke værdigt. Det er ikke ordentligt«.

Bent Hansen er dog ikke ubetinget enig i, at der er nedlagt for mange sengepladser. Oprustningen med specialteam, der tager ud i folks egne hjem, er netop sket ud fra ønsket om at undgå for mange uhensigtsmæssige indlæggelser af patienter, der bør behandles på lige fod med andre kroniske patienter:

»Kroniske patienter bliver jo ikke lykkelige af at komme ind og ligge på sekssengsstuer i psykiatrien, som de gjorde i 1980'erne«, siger Bent Hansen.