Psykiatrien mangler 1.200 medarbejdere

Psykiatriske patienter får langt fra den nødvendige behandling. Det skyldes især manglen på læger og andre sundhedsprofessionelle, fastslår ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, udført for Lægeforeningen.

Der mangler omkring 1200 sundhedsprofessionelle, herunder læger, i den ambulante del af psykiatrien, hvis målet er at tilbyde et effektivt behandlingsforløb i det første år efter, at diagnosen er stillet.

I 2010 var der beskæftiget 7.600 alt i alt i voksenpsykiatrien, heraf knap 1.100 læger.

Det er den første undersøgelse, der ser på behandling af udbredte lidelser som depression, angst og skizofreni.

Rapporten fastslår samtidig, at det langt fra er alle patienter med behov for det, der indlægges på et psykiatrisk hospital.

»Læger på sygehuse har fortalt, hvordan de må udskrive patienter, som ikke er klar til det. Alligevel er det rystende at se dokumenteret, hvor stor en opgave politikere og sundhedsvæsen står over for, hvis psykiatriske patienter skal sikres samme hjælp som andre patienter. Hvor i det øvrige sundhedsvæsen ville det være acceptabelt at afvise mennesker med behov for indlæggelse?«, siger Niels Siebuhr, formand for Lægeforeningens psykiatriudvalg og psykiater, i en pressemeddelelse.

Han kalder rapportens konklusioner for »et udtryk for en meget trist underprioritering af psykisk syge«.

Undersøgelsen er baseret på vurderinger fra lægelige eksperter, som har beskrevet hvilke behandlingsforløb der skal til, hvis voksne med udbredte psykiske lidelser som depression, angstlidelser og skizofreni skal have en effektiv, sundhedsfaglig behandling.

Lægeforeningen mener, at resultaterne bør indgå i de økonomiforhandlinger, som regeringen og regionerne er i fuld gang med.

»Det er ingen tvivl om, at der skal sættes ind på flere fronter. Her og nu er der brug for at udvide kapaciteten i psykiatrien, hvor det er muligt. F. eks. ved at organisere arbejdet, så ressourcerne bruges bedst muligt. Men også ved at give psykiatrien ressourcer, som kommer patienterne til gode og sender et signal om, at psykiatrien opfattes som en ligeværdig del af sundhedsvæsenet«, siger Niels Siebuhr.

Lægeforeningen mener, at der også er behov for en langsigtet og national plan for psykiatrien, der kan sikre den nødvendige kapacitet.

Rapporten fastslår samtidig at særligt udsatte grupper burde screenes for angst og depression. Konkret foreslår en ekspertgruppe bag undersøgelsen, at patienter på afdelinger, der behandler kræft, gigt og neurologiske lidelser, langtidssygemeldte og patienter, der har et misbrug af alkohol eller narkotika, omfattes af screeningen.

Det vil på kort sigt betyde en udgift til behandling, men tidlig opsporing kan på længere sigt betyde, at flere patienter bliver helbredt og fortsat magter at arbejde.

De samfundsmæssige omkostninger ved, at psykiske syge ikke får den nødvendige behandling er markante. Voksne med debuterende depression, angstlidelser og skizofreni får i det første år efter diagnosen udbetalt 3,7 mia.kr i overførselsindkomster.

Psykiske lidelser er årsag til omkring halvdelen af tilkendelserne af førtidspension. Dertil kommer behandlingsudgifter, sygedagpenge, kontanthjælp og tabte indtægter pga. fravær fra arbejdsmarkedet

Hvert år får 68.500 danskere konstateret depression, angst eller skizofreni.

Psykiske lidelser var årsag til 8.700 nye førtidspensionister i 2009.

Hos unge under 30 skyldes fire ud af fem førtidspensioner psykiske lidelser, viser tal fra Ankestyrelsen.