Psykiatrien ruster sig til stor ny patientgruppe

Mellem 250.000 og 300.000 mennesker lider af angst. De er omfattet af behandlingsgarantien og giver psykiatrien en kæmpeudfordring med at skaffe relevante behandlingstilbud. På Psykiatrihospitalet i Slagelse har man valgt at tackle udfordringen ved at etablere en særlig klinik, hvor man tilbyder faste pakkeforløb til patienterne.

»Vi er bange for at melde det alt for bredt ud, før vi kan håndtere det. Vi har fået lov til at ansætte en psykolog mere, men det står jo ikke mål med intentionen. Der skal jo helst være balance mellem vores kapacitet og antallet af henviste. Derfor vil vi gradvist opbygge kapaciteten og efterhånden melde mere tydeligt ud i takt med, at vi bliver i stand til at behandle flere«, siger overlæge Peter Christoffersen, der er bestyrer af hospitalets nye angstklinik.

Klinikken skal drives af en overlæge på fuld tid og en 1. reservelæge, der ikke er ansat endnu. Desuden nu to faste psykologer, tre sygeplejersker, en socialrådgiver, to ergo- og fysioterapeuter samt administrativt personale. Personalegruppen har gennem de seneste år uddannet sig til og behandlet personligheds- og spiseforstyrrelser.

»Vi er stadigvæk for få. Men jo bedre det bliver systematiseret, jo flere kan man køre gennem systemet«, siger Peter Christoffersen.

Hvor længe varer det, før I kan opfylde behandlingsgarantien i en grad, så man i princippet kan henvise alle, der har behov?

»Jeg tvivler på, at vi nogen sinde vil kunne imødekomme hele behovet. Det forudsætter, at man vil omprioritere noget mere, end man gør nu«.

Ambulante klinikker

Den psykiatriske klinik i Slagelse er en del af voksenpsykiatrien i Region Sjælland, der er blevet organiseret i seks distrikter, som hver har etableret en psykiatrisk klinik til at tage sig af de nye patienter.

»Vi er så småt ved at starte op rundt omkring. Vi har ændret et sengeafsnit i Holbæk til specialeafsnit for mennesker med affektive lidelser, og ledelserne er ved at rekruttere folk til de psykiatriske klinikker, der skal lave korte, beskrevne forløb«, siger psykiatridirektør Michael Werchmeister fra Region Sjælland, han forventer, at regionen vil være oppe i fulde omdrejninger ved årets udgang.

»Og sådan ser billedet stort set ud i alle regionerne«, fortæller chefrådgiver Mikkel Lambach fra Danske Regioner:

»Der tegner sig et generelt billede af, at regionerne organiserer sig i målrettede klinikker, som specialiserer sig i forløb for forskellige grupper af de nye, ikkepsykotiske patienter. Vi kender ikke det præcise antal patienter, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det kun er den tungeste del, der skal ind i sygehusvæsenet. De lettere tilfælde klares i almen praksis og ved henvisning til privatpraktiserende psykologer, som der er afsat penge til i satspuljen«, siger han.

Ifølge en rapport fra Danske Regioner skal psykiatrien formentlig modtage 4.000-5.000 angstpatienter årligt - resten skal behandles i almen praksis og hos privatpraktiserende psykologer.

I Slagelse frygter overlæge Peter Christoffersen, at den nye behandlingsgaranti går ud over andre patientgrupper:

»Jeg kan ikke se i mit budget, at der er sat penge af til alle de patienter, som vi nu skal dække. Vi har fået en udvidelse af budgettet på 20-30 procent, men samtidig skærer man ned mange andre steder, så størsteparten af pengene faktisk bruges to gange - både til den nye patientgruppe og til fortsat behandling af personligheds- og spiseforstyrrelser. Det er med andre ord primært papirtal, for reelt har vi ikke set ret meget til dem«, siger han.

Pakkeforløb

Grundtanken bag klinikkerne er, at patienterne skal igennem nogle standardiserede forløb, hvorefter de forlader det psykiatriske system. Behandlingen består primært af kognitiv adfærdsterapi i grupper med op til 12 deltagere, der mødes til 10-12 strukturerede samtaler.

»At der kommer tal og faste rammer gør, at det bliver meget lettere at styre - nu skal den enkelte læge ikke længere ,bare` behandle sine patienter, nu skal man vælge mellem nogle behandlingspakker, som man mener, der er behov for - og så kan man altid ændre eller udvide pakken, hvis der er behov for det«, siger Michael Werchmeister og fortsætter:

»Meningen med de her korte, strukturerede forløb er, at de skal slutte, og for denne målgruppe er der et klart håb om, at de kan helbredes. De skal behandles og tilbage til et normalt liv igen«, siger han.

Overlæge Peter Christoffersen fra Slagelse er enig et langt stykke hen ad vejen:

»En del af patienterne kan formentlig komme i arbejde, hvis de får behandlet deres grundlidelse, for livet fungerer bare ikke, når man har megen angst og ikke kan være sammen med andre mennesker, ikke kan gå udenfor, ikke kan tage bussen«.

Men det er ikke sikkert, at standardtilbuddet vil være tilstrækkeligt for alle patienter, advarer han:

»Der er taget en beslutning om, at vi kan behandle en masse patienter i grupper med 10-12 gange kognitiv adfærdsterapi. Det bliver standardtilbuddet, og så må vi se, om der er behov for noget opfølgning bagefter. Nogle gange viser det sig, at de faktisk er mere syge, end man umiddelbart tror i starten. Der er en del, som for eksempel også har en personlighedsforstyrrelse, men de fleste kan forhåbentlig blive hjulpet af de korte forløb«, siger Peter Christoffersen.