Skip to main content

En national psykiatriplan er ikke lige om hjørnet, selvom den nye regering har lovet at ligestille psykiske sygdomme med fysiske sygdomme.

I øjeblikket er der nemlig ingen, der kan give et klart bud på, hvilke initiativer der er nødvendige for at opfylde hensigten i regeringsgrundlaget på psykiatriområdet. Endsige hvad det vil kræve i form af kroner og ører, mandskab, organisering etc.

Det kræver et omfattende udredningsarbejde, som godt kan tage sin tid. Men det er værd at vente på lyder det fra dem, der har deres daglige gang i psykatrien. Hellere en ordentlig kulegravning end lappeløsninger.

Ifølge regeringsgrundlaget skal der nedsættes et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelser tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Formanden for Lægeforeningens psykiatrigruppe, speciallæge Niels Siebuhr, hilser en tilbundsgående undersøgelse velkommen.

»Det er vigtigt, at vi nu én gang for alle får afdækket de eksakte behov for psykiatrisk behandling i Danmark, og hvilken kapacitet der er nødvendig for at opfylde samme behandlingsbehov. Lægeforeningen har længe anbefalet en handlingsplan, som vi kender det fra flere somatiske områder. Jævnfør Hjerteplanen og Kræftplanen«, siger Niels Siebuhr og fortsætter. »I øjeblikket lapper man hele tiden små huller i systemet ved at tilføre dem en portion penge ad hoc. Men det løser ikke de langsigtede strukturelle problemer inden for psykiatrien. F.eks. har man under den forrige regering bebudet en indsats for at nedsætte antallet af tvangbehandlinger. Men hvad nytter det, når man ikke har den behandlingsmæssige kapacitet til at gennemføre dette?«

Niels Siebuhr mener ikke, at der findes nogen lette løsninger på psykiatriens aktuelle problemer. »Vi har hverken psykiatere nok, sygeplejersker nok eller lokaler nok til at behandle alle dem, der har brug for psykiatrisk bistand. Hvis psykiatriens standard skal op på højde med anden lægelig behandling i Danmark, kræver det en langsigtet plan for uddannelse, finansiering og organisering. Første trin må være en grundig faglig udredning. Den ekstra økonomi, som politikerne forhåbentlig vil tilføre psykiatrien, skal udnyttes på et evidensbaseret grundlag«, siger Niels Siebuhr.

I øjeblikket er der med Niels Siebuhrs ord ingen, der har overblik over hele den samlede psykiatriske behandlingssektor. »Et udvalg er lige, hvad vi i Lægeforeningen har efterspurgt. Det må gerne arbejde hurtigt og effektivt, og vi medvirker meget gerne i udredningsarbejdet«.

I Dansk Psykiatrisk Selskab er man glade for regeringens udmelding på psykiatriområdet. Formanden, Jeanett Bauer, håber, at den er ensbetydende med, at vi i Danmark langt om længe får en national handleplan for den samlede psykiatri. Hun efterlyser samtidig en ændret finansiering af psykiatrien, som i dag får hovedparten af sine midler via satspuljerne.

»Inden valget lovede sundhedsordførere på stribe, at psykiatrien skulle på Finansloven, og jeg håber, at de står fast på den udmelding. Den nuværende finansieringsform er alt for tilfældig og uigennemsigtig«.

Jeanett Bauer ser også gerne psykiatrien tænkt sammen med somatikken. I dag er der ofte tale om to helt adskilte »sygehusvæsener«. I psykiatrien har man måske ikke nok fokus på de legemlige symptomer, som psykiatriske patienter kan have. Omvendt kan det kræve en særlig indsats at få psykisk syge til at tage imod behandling, hvis de indlægges på en somatisk afdeling. Faktum er, at psykiatriske patienter har en stor overdødelighed og i gennemsnit dør 10-15 år før tiden, fortæller Jeanett Bauer.

»En af de største udfordringer, er de mange med ikkepsykotiske lidelser som angst og depression, som går i månedsvis hos deres egen læge, mens de venter på psykiatrisk behandling. Her skal vi have opbygget et effektivt shared care-program, hvor alment praktiserende læger får bistand fra speciallæger i psykiatri. Og så er vi nødt til at samarbejde på tværs af sektorerne, hvis vi vil have folk tilbage i arbejde«, siger Jeanett Bauer.

Ifølge formanden for Depressionsforeningen, Karen Margrete Nielsen, er der brug for et hurtigtarbejdende udvalg, hvor både patienter og pårørende er repræsenteret.

»Det er på tide, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme og sættes på Finansloven. Når psykiatrien, som det sker nu, finansieres af satspuljemidler, signalerer staten jo, at psykiske lidelser ikke er ,rigtige` sygdomme. Dermed er man med til at fastholde det tabu, der er omkring psykisk sygdom«, siger Karen Margrete Nielsen og fortsætter:

»Her og nu gælder det om at efteruddanne sundhedspersonale, så de kan yde kognitiv terapi, som man f.eks. har gjort det i England i stor skala pga. mangel på psykiatere. Der er god evidens for, at den kognitive psykologhjælp har effekt på de ikkepsykotiske tilstande angst, depression og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) - som udgør minimum 95 pct. af de psykiske sygdomme - og også kan virke forebyggende. Angst, depression og OCD er samlet set den største årsag til, at folk må forlade arbejdsmarkedet. Behandlingen er til gengæld relativt billig, der er derfor stor samfundsmæssig gevinst i at investere i behandling«, fortæller Karen Margrete Nielsen.

I en hvidbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår man, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark er 55 mia. kr. årligt. Heraf udgør de direkte omkostninger til behandling kun godt 10 pct. Hovedparten af pengene går til førtidspensionering og langvarigt sygefravær.

Regeringsgrundlaget

Regeringen vil prioritere det psykiatriske område.

Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Danskere, der rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en effektiv og hurtigt udredning og behandling.

Regeringen vil derfor indføre en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiatriske sygdomme. Samtidig vil regeringen udbygge indsatsen i den nære psykiatri og styrke tilbuddene til mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression. Regeringen vil som det første prioritere hurtigere hjælp til de børn og unge, der rammes af psykiske lidelser, og mindske ventelisterne for dem, så de ikke mister kontakten til familie, skole, venner.

Regeringen vil samtidig nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Regeringen vil med afsæt i udvalgets anbefalinger udarbejde en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af indsatsen over for mennesker med psykiske sygdomme, herunder om samarbejdet mellem kommuner og regioner, og forskellige forvaltninger i kommunerne kan gøres mere smidigt for at undgå brud i behandling og tilbud.

Desuden vil regeringen hurtigst muligt drøfte med regionerne, hvordan og på hvilke vilkår psykiatrien kan blive en del af den bygningsmæssige opgradering, som regionerne forbereder netop nu for den somatiske del af sundhedsvæsenet.

Fakta

Et udvalg under Lægeforeningen arbejder i øjeb likket på at udarbejde forløbsprogrammer for tre udbredte psykiske lidelser: depression, angst og skizofreni. Formålet er at beregne, hvad der skal til i form af økonomi, mandskab og bygningsmasse, hvis de tre sygdomme, skal behandles med en tidssvarende metode.