Skip to main content

Psykiatrien vinder valget

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

2. sep. 2011
6 min.

Der er noget at vælge imellem på sundhedsområdet. Meget skiller rød og blå blok - men der er faktisk også emner, som de i hovedsagen er enige om.

Blå blok er her for overskuelighedens skyld defineret som Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Rød blok som Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Hertil kommer naturligvis de mindre partier Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Enhedslisten og endelig Fokus, der kun opstiller i enkelte storkredse.

Lige nu går den tydeligste markering mellem blå og rød blok på sundhedsområdet ved dets organisering. Blå blok meldte for nylig ud, at »regionerne har gjort deres pligt, regionerne kan gå«. Rød blok vil beholde regionerne.

En nedlæggelse af regionerne vil ikke nødvendigvis betyde de helt store ændringer i den lavpraktiske dagligdag for sygehuslægerne. Men det kan godt påvirke dem.

»De fleste, jeg har talt med på hospitaler rundt omkring, ser det mere som større spørgsmål i forlængelse af selve hospitalsorganiseringen og planlægningen af sygehusstrukturen. Bliver der nu stillet spørgsmål ved den?«, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, cand.oecon. Mickael Bech.

»Det har konkret betydning for, hvordan patientflowet er, om der f.eks. kommer akutsygehuse lidt flere steder. Der er lidt vinder-taber over det. Nogle kan potentielt blive vindere ved en nyåbnet diskussion«, siger han.

Der er dog ikke tale om, at der kommer kæmpeforandringer, hvis blå blok vinder, mens rød blok vil servicere status quo.

For nylig kom Enhedslisten f.eks. med krav om, at en rød blok regering skulle bevare akutsygehuse fire steder - i Næstved og Nakskov, i Svendborg og i det Holstebro, hvor sygehusdiskussionen tidligere var så betændt.

Socialdemokraterne lyttede tilsyneladende: »Man kan ikke skrue tiden fire år tilbage, men vi vil tage en positiv drøftelse med Enhedslisten om det«, sagde finansordfører Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten. Han regnes for at være Socialdemokraternes bud på en finansminister, hvis rød blok skulle vinde valget.

Fra fagligt hold - både lægeligt og økonomisk - løftede der sig nærmest et kollektivt »Åh, neeeej« over det ganske land. Men nærhed til sygehus kan være en politisk vindersag.

Fra lægeside er der dog nok så megen virak om blå bloks planer om ved en skrotning af regionerne samtidig at kløve systemet, så hospitalerne drives under en række enheder i statsligt regi, mens primærsektoren skal høre under kommunerne.

Tåbelig ide, lød det fra lægernes organisationer. Var det ikke meningen, at vi skulle have et mere sammenhængende sundhedsvæsen?

Hvilken slags garanti?

En anden skillelinje mellem blokkene går ved enmånedsbehandlingsgarantien. Hvor blå blok fortsat ser den som en vigtig patientrettighed, der ikke bør pilles ved, går rød blok ind for en opblødning.

Typisk i form af en differentieret behandlingsgaranti på op til to måneder, og hvor en lægefaglig vurdering skal ind over for at sikre, at de sygeste kommer hurtigst til.

Ligeledes har rød blok en hensigt om at droppe skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringer.

Udfordringen er i givet fald at få disse ting gennemført.

»Spørgsmålet er, om det er noget, S og SF har som pointer, der er gode i opposition. Altså en opportunisme, som de egentlig ikke vil gennemføre. Ideologisk kan de ikke lide behandlingsgarantien, fordi de ser den som løftestang for privat produktion. Og de kan heller ikke lide sygeforsikringerne. Men samtidig ved de, at de ting er populære i befolkningen«, siger Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI).

Noget lignende kan gøre sig gældende for forebyggelse.

Ganske vist vil de fleste partier - undtagen Liberal Alliance - gerne gøre mere for forebyggelse, men f.eks. Det Konservative Folkeparti siger, det skal overvejes, hvor pengene bruges bedst. De skal gøre nytte. Rød blok har en mere markant forebyggelsesprofil. S og SF har i deres valgoplæg slået til lyd for, at øgede afgifter på tobak og usunde madvarer skal bidrage til f.eks. forbedret kræftbehandling. Og Det Radikale Venstre har sågar en Forebyggelsesstyrelse som pendant til den nuværende Sundhedsstyrelse på programmet, ligesom partiet vil have en femtedel af alle nye midler til sundhedsvæsenet øremærket forebyggelse.

Men batter det hos vælgerne?

»Jeg tror faktisk ikke, at rød blok vil prøve at sælge forebyggelsespolitikken særlig aktivt, fordi befolkningen ikke synes, det er særlig interessant. Forebyggelse sælger ikke ret godt. Det sælger mest til sådan nogle som Lægeforeningens medlemmer. Men mange ser noget negativt i, at andre skal bestemme, om de må ryge og spise, hvad det skal koste osv.«, siger Jes Søgaard, som tror, at en eventuel debat om dét emne i valgkampen i givet fald mere vil handle om penge end om sundhed.

Det belaster også forebyggelsen, at der mangler evidens for mange af de tiltag, der bliver sat i gang.

Brugerbetaling

Et andet punktnedslag i valgkampen, der også handler om penge og sundhed, er spørgsmålet om brugerbetaling.

Emnet kom op i sidste uge, da Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre - måske som resultat af de to partiers nyfundne partnerskab - foreslog at differentiere brugerbetalingen.

Nemlig på den måde, at brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen ikke skal øges, men ændres, så det f.eks. skal koste penge at gå til praktiserende læge, mens det skal koste mindre at gå til f.eks. tandlæge.

Forslaget som sådan er ikke nyt og nyder generelt opbakning fra økonomer, som slår på, at det godt kan være, at man flytter ulighed - men at det på den anden side er nødvendigt at få bugt med det kolossale pres på især almen praksis. Det forventes en mindre brugerbetaling at kunne bidrage til - gerne med loft på, så udgifterne for den enkelte patient ikke løber løbsk.

Men der er ikke noget, der tyder på, at forslaget bliver til noget i denne omgang, idet Venstre meldte sin modstand ud. Rød blok har ikke brugerbetaling på programmet - tværtimod.

Psykiatrien er vindersag

Helt anderledes ser det ud med psykiatrien. I den enquete, som Ugeskrift for Læger har gennemført over for partierne, fremstår det psykiatriske område som et, der kræver øget opmærksomhed alle vegne, uanset om partiet står til højre, venstre, oppe, nede eller i centrum.

Kun Liberal Alliance svarer klart nej til flere penge til psykiatrien. Partiet er imidlertid enigt i, at psykiatrien skal have større prioritet. Men partiet synes ikke, at det nødvendigvis skal ske ved at tilføre flere midler. En omprioritering inden for sundhedsvæsenet, altså.

På den baggrund burde det være muligt at kåre en vinder af septembervalget 2011 allerede nu: psykiatrien. Uanset hvem der vinder, tegner det til, at Danmarks kommende minister med sundhed som ressortområde vil kaste et særligt blik på det område. (Se artiklen Enighed: psykiatrien trænger).

Hvem skal prioritere?

Der tegner sig også enighed om, at Sundhedsstyrelsen har magt nok. Det Radikale Venstre går ganske vist ind for, at Sundhedsstyrelsen tager mere ansvar - f.eks. inden for kliniske retningslinjer, sundheds-it og vurderinger af ny medicin og teknologi. Men det kan udmærket ske inden for nuværende lovgivning, mener partiet.

Vurdering af f.eks. ny teknologi rejser spørgsmålet om prioritering. Kun Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti synes godt om ideen med et nationalt prioriteringsinstitut - begge med henvisning til, at det er nødvendigt nøje at veje nye, dyre behandlingsformer op mod både patientfordele og økonomi.

Det Radikale Venstre svarer klart nej til et egentligt prioriteringsinstitut. Ditto hos Socialdemokraterne, som også synes, det er bedre at lægge MTV-arbejdet sammen med Institut for Rationel Farmakoterapi og evt. andre eksisterende institutioner. SF er klart imod.

Det Konservative Folkeparti er ikke varm på ideen, mens Venstre holder en kattelem åben ved at sige, at spørgsmålet er »til vurdering«.