Psykisk syge børn og unge svigtes stadig

Det har været et kendt og diskuteret problem i årevis, at psykisk syge børn og unge indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger. Igennem årene har de politiske udmeldinger været klare om, at dette ikke bør finde sted. Alligevel viser Sundhedsstyrelsens statusrapport fra marts 2004, »Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed«, at ca. 21% af indlæggelserne af psykisk syge børn og unge sker på voksenpsykiatriske afdelinger. I absolutte tal drejer det sig om 41 børn under 14 år og 550 unge i alderen 15-18 år. Selvom flere af indlæggelserne er kortvarige, så konstateres det i rapporten, at såkaldt »hjemtagning«, det vil sige indlæggelse på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i stedet for lukkede voksenpsykiatriske afdelinger, kun har fundet sted i et meget lille omfang siden 1998, og at intensionen om at undgå disse indlæggelser ikke er lykkedes.

»Det er et stort problem og formentlig i strid med FNs Børnekonvention, at børn og unge indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger. Det er skræmmende både for børnene og deres pårørende. Selvom det var en klar målsætning i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2001 om specialets fremtidige udvikling, at børn og unge ikke bør indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger, så sker det stadig i stort - og stigende - omfang«, siger Jens Buchhave, formand for Børne- og UngdomsPykiatrisk Selskab i Danmark.

Uens fordeling af ansvaret

En del af forklaringen på, at psykisk syge børn og unge risikerer at blive indlagt blandt psykotiske voksne mennesker, er manglende akutkapacitet, manglende sengekapacitet og manglende mulighed for at rumme særligt urolige, aggressive og selvdestruktive unge på de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Bag dette faktum ligger også politikernes ansvar for at gøre noget ved problemet.

I nogle amter - som f.eks. Viborg og Århus Amt - har børne- og ungdomspsykiatrien et såkaldt »totalt ansvar« for de børn og unge, der henvises til specialet.

»Det vil konkret sige, at politikerne i disse amter har besluttet, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har ansvaret for ALLE børn og unge med psykiske sygdomme, som falder inden for den politisk vedtagne aldersgruppe for afdelingen - uanset deres sværhedsgrad. Det gælder imidlertid ikke for alle amter. I f.eks. Københavns Amt og H:S har politikerne accepteret, at børn og unge i særlige situationer kan indlægges blandt voksne psykiatriske patienter.

Det er således en politisk beslutning, om der fortsat skal kunne ske indlæggelse af psykisk syge børn og unge på lukkede voksenpsykiatriske afdelinger - eller de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger skal varetage alle opgaver selv. Lægefagligt blev det allerede i rapporten fra 2001 klart sagt, at der ikke findes faglige argumenter for indlæggelse af børn og unge på de voksenpsykiatriske afdelinger«, siger Jens Buchhave.

Venter længe på behandling

Psykisk syge børn og unge har ingen garanti for, at de inden for mindst to måneder skal have et tilbud om undersøgelse og behandling. Indtil videre har der ikke været politisk flertal for at give sådan en garanti eller på anden relevant vis sikre de tilstrækkelige ressourcer lokalt til, at ventetiden ikke bliver længere end to måneder.

Behovet for en garanti er der imidlertid. Således venter ca. 33% af psykisk syge børn og unge mere end tre måneder. Denne procentdel er uændret sammenlignet med en tilsvarende opgørelse i 1997. I absolutte tal er der sket en stigning på 626 børn og unge på venteliste, svarende til en stigningsprocent på 46. Heraf har ca. 226 børn og unge ventet mere end tre måneder.

Trods det stigende antal samlede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er det dog lykkedes at reducere andelen af børn og unge, der venter mere end et år på venteliste. I 1997 udgjorde denne gruppe ca. 7% af børn og unge på venteliste, mens gruppen i 2003 udgjorde ca. 3%.

»Dette på trods af, at Sundhedsstyrelsen i 1998, i rapporten ,Målsætninger for kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri` gav udtryk for, at der ved almindelige henvisninger bør tilbydes undersøgelse inden for få uger - højst to måneder. Når man kender Sundhedsstyrelsens sprogbrug ved man, at det er en kraftig henstilling om, at sådan bør praksis være. Alligevel er situationen vedrørende ventelister stort set uændret igennem de seneste seks år«, siger Jens Buchhave.

Konkrete initiativer efterlyses

Sundhedsstyrelsens rapport fra maj i år viser, at der stadig er lang vej til at styrelsens egne anbefalinger fra redegørelsen i 2001, om udbygningen af det børne- og ungdomspsykiatriske område, er opnået. I rapportens konklusion understreges da også »behovet for yderligere planlægning decentralt med henblik på etablering af de mere varierede tilbud til patientgruppen, som er anbefalet i 2001-redegørelsen«. Det er en formulering, som Jens Buchhave og Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab gerne ser konkret udmøntet.

»Der er ikke noget til hinder for, at embedsmænd og fagfolk lokalt satte sig sammen for at finde ud af, hvilke løsninger, der er nødvendige for, at de enkelte amter alene, eller i et samarbejde med andre, kan leve op til alle anbefalingerne - inkl. målsætningsrapportens om højst to måneders ventetid. Det kan f.eks. være en mulighed, at flere amter går sammen om et lukket afsnit, således at børn og unge ikke skal indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger. Et andet uafklaret spørgsmål er at konkretisere, hvilken kapacitet der er nødvendig for at sikre, det i f.eks. 2003 antal henviste patienter højst skulle have ventet i to måneder.

Hidtil er der ingen på et overordnet politisk plan, der har sagt, at det er nødvendigt at få dette arbejde gjort. Uanset at både Folketing, Sundhedsministerium og Sundhedsstyrelse gentager, at netop børne- og ungdomspsykiatrien har politisk bevågenhed. Det burde højest tage et år for amterne at udarbejde en konkret plan for, hvordan de vil leve op til alle anbefalingerne. Det er et spørgsmål om politisk vilje«, siger Jens Buchhave.

Hans synspunkter støttes af amtsborgmester Orla Hav, formand for Amtsrådsforeningens Social- og psykiatriudvalg.

»Jeg er enig med Jens Buchhave i, at der lokalt bør arbejdes med konkrete planer for, at målene inden for specialet nås. Et af redskaberne til at nå disse er at benytte de referenceprogrammer, som psykiaterne er ved at udarbejde. De kan anvendes til at beskrive de behov, der er i hvert amt«, siger amtsborgmester Orla Hav.