Psykisk syge misbrugere kan ende som kastebolde

Psykisk syge alkoholmisbrugere risikerer at ende som kastebolde mellem kommuner og regioner!

Et farvel til borgernes frie valg af behandlingssted!

Sundhedsstyrelsens udkast til nye retningslinjer for landets alkoholbehandlingssteder har på forhånd sat sindene i kog.

De ny retningslinjer var ellers længe ventede. Lægeforeningens Misbrugsudvalg har tidligere advaret om, at tilbuddene til de alkoholafhængige er af for svingende kvalitet og varierer fra kommune til kommune.

Men de nye retningslinjer er og bliver en »ommer«. Lægeforeningen anbefaler således, at de underkastes endnu en faglig vurdering. Og yderligere: at de evalueres efter højst halvandet år.

»Lægeforeningen mener ikke, at de foreliggende retningslinjer imødekommer behovet for ensartet sikring af kvaliteten i behandlingstilbuddene til de p.t. 12.000 alkoholafhængige patienter, der er i behandling samt de ca. 130.000 borgere, der endnu ikke er i behandling for alkoholafhængighed«, hedder det bl.a. i Lægeforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjerne er en del satspuljeforliget for 2009, der blev indgået mellem alle Folketingets partiet undtagen Enhedslisten. Af aftalen fremgår det bl.a., at der bør etableres en kommunalt baseret godkendelsesordning og et kommunalt baseret tilsyn med både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.

Netop derfor undrer det formanden for Forebyg-gelsespolitisk Styregruppe i Lægeforeningen, Jette Dam-Hansen, at den foreslåede godkendelsesordning alene omfatter de privatdrevne tilbud. Kommunerne skal således ikke godkende deres egne behandlingstilbud.

Lutter gode hensigter

»Vi efterlyser en central akkrediteringsordning, som kan garantere fagligheden i såvel private som offentlige alkoholbehandlingstilbud. Sundhedsstyrelsens udspil bærer mere præg af gode intentioner frem for af forpligtende krav. Med al respekt for kommunerne tror vi, det visse steder kan knibe med at gennemskue, hvorvidt institutionerne nu også lever op til kravene«, siger Jette Dam-Hansen.

Hun frygter, at de godt 50 pct. af de alkoholafhængige, som tillige lider af en psykisk sygdom, vil blive kastebolde mellem de forskellige behandlingsregimer. »De nye retningslinjer foreslår stik imod alle faglige anbefalinger, at mennesker med dobbeltdiagnoser fremover skal behandles to steder. I kommunalt regi for deres alkoholproblem og hos læger/psykiatere for deres psykiske sygdom«.

Jette Dam-Hansen bakkes op af Marianne Geoffroy, psykiater og behandlingsansvarlig overlæge for Lænkeambulatorierne på Sjælland.

»Sundhedsstyrelsens egen MTV-rapport om alkoholbehandling pointerer jo netop, at personer med misbrug ikke skal pendle mellem mange forskellige behandlingssteder. Men tværtimod tilbydes medicinsk og terapeutisk behandling på ét og samme sted«, fortæller Marianne Geoffroy og fortsætter:

»Hvis en borger med både et alkoholmisbrug og en psykisk lidelse i dag henvender sig til distriktspsykiatrien, bliver han/hun bedt om at komme tilbage, når de er blevet ædru og afvænnet. Det samme sker, hvis vi henviser en sådan patient til behandling på en voksenpsykiatrisk afdeling.

Men mennesker med alkoholmisbrug har ofte en psykisk lidelse, der gør, at de ikke ved egen kraft kan komme ud af deres misbrug. De drikker for at dulme en underliggende psykisk lidelse som angst, ADHD, personlighedsforstyrrelser eller depression. Man må altså gøre noget ved den psykiske lidelse, før de kan slippe ud af misbruget. Jeg er spændt på, om psykiatrien er klar til at påtage sig den opgave«.

Marianne Geoffroy er betænkelig ved, at borgernes muligheder for frit valg af behandlingssted i realiteten bortfalder, hvis retningslinjerne effektueres. »De kommuner, der selv ønsker at stå for behandlingen, kan vælge helt at lukke de private behandlingstilbud. F.eks. ved at stille kravene så højt, at de private udbydere ikke kan opfylde dem. KL har med dette udspil sikret sig, at man bare kan lukke for hanen, hvis økonomien i en kommune tilsiger det. I forvejen har borgerne generelt ringe adgang til alkoholbehandlingssteder, selvom det er afgørende for behandlingens succes, at behandlingsstedet ligger centralt i forhold til hjem og arbejde. Som én, der har været fagligt engageret i at opgradere alkoholbehandlingen i Danmark, må jeg sige, at der er tale om en sørgelig udmelding«, siger Marianne Geoffroy. Hun efterlyser samtidig retningslinjer for hele det »grå« marked af Minnesotakure o.l., som firmaer sender deres medarbejdere på i dyre domme.

KL mangler bare pengene

Kontorchef i KL's kontor for Social- og Sundhedspolitik, Peter Kjærsgaard, forstår ikke kritikken. »Kommunerne godkender jo heller ikke sine egne børnehaver, skoler etc. Man har netop ansat en ledelse til at sørge for, at hver enkelt institution lever op til de krav, der stilles til driften«, siger Peter Kjærsgaard.

Han betegner de nye retningslinjer som et stort fremskridt. »Det centrale for os har været at få fjernet den megen uklarhed omkring de private tilbud. Det står nu fast, at man skal godkendes, hvis man fremover vil levere alkoholbehandling til den offentlige sektor. Vi er klar til at løfte opgaven, forudsat vi får de økonomiske midler til at udføre den«, siger Peter Kjærsgaard.

FAKTA

»Det er jo kun 25 pct. af alkoholbehandlingen, som ligger hos de private. Så det er ikke godt nok. De retningslinjer, vi har set fra styrelsen, opfatter vi som et udkast til forhandlinger om, hvordan de endelige regler skal være«, siger SF´s forebyggelsesordfører Karl Bornhøft til Altinget.dk.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt siger til Altinget.dk:»Som udgangspunkt må der være lige vilkår for både de offentlige og de private. Der skal jo være samme sikkerhed for kvaliteten, uanset hvor behandlingen foregår«.