Skip to main content

Radiologer ”frem i lyset”: to eller 29 dage mellem henvisning og behandling?

I Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, tager radiologerne i dag selv konsekvensen af deres radiologiske fund og sørger omgående for de nødvendige yderligere undersøgelser eller for, at behandling sættes i gang. Det sparer tid og ressourcer, giver større arbejdsglæde og skaber mere tilfredse patienter.

Fra højre: Afdelingsradiograf Christine Houman Nyrup, ledende overlæge Ulrich Fredberg, overlæge Christin Rosendahl Isaksen Foto: Jørgen Ploug
Fra højre: Afdelingsradiograf Christine Houman Nyrup, ledende overlæge Ulrich Fredberg, overlæge Christin Rosendahl Isaksen Foto: Jørgen Ploug

Kurt Balle Jensen, kurt@ps.presse.dk

2. okt. 2017
7 min.

En dag stod radiologisk overlæge i Diagnostisk Center, Christin Graff Isaksen, og så sammen med en nyansat kollega på billeder fra en MR-skanning af bækkenet.

”Der kunne godt være nogle forkalkninger her”, sagde hun til kollegaen, der nikkede.

”Ja, vi kan eventuelt indkalde patienten til en supplerende CT på et senere tidspunkt og få undersøgt det nærmere”, sagde han.

”Nej, vi gør det da nu. Patienten er her jo”, svarede Christin Graff Isaksen.

Eksemplet fortæller meget godt, at man som ny på Regionshospitalet Silkeborg lige skal vænne sig til, at her har man altså ikke lange forløb med svar via egen læge, ny henvisning, indkaldelse til endnu en undersøgelse osv. Nej, her sker det hele så vidt muligt samme dag, og baggrunden er en helt ny form for organisering, hvor radiologer spiller en central rolle.

”Ja, vi plejer jo at sige, at vore radiologer er gået fra at være mørkemænd til at være klinikere”, siger ledende overlæge på Diagnostisk Center, Ulrich Fredberg, og henviser dermed til tidligere tiders radiologers vaner med at se på billeder i mørke omgivelser. Nu er radiologen ”fremme i lyset” for at træffe de afgørelser, klinikere tidligere tog, hvad enten behovet er en ny undersøgelse for at komme frem til en relevant diagnose, eller radiologen selv på baggrund af fundene henviser til en specifik kræftpakke.

Ulrich Fredberg fremlægger et konkret eksempel på før og nu, hvor der med undersøgelser, svar til egen læge, nye undersøgelser osv. kunne gå 29 dage fra henvisning, til patienten blev indkaldt til kræftpakke. I dag kan samme proces klares på to dage med færre personer involveret.

”Det klogeste, vi overhovedet har gjort, er at fusionere Medicinsk Afdeling med Radiologisk Afdeling. Nu er vi én afdeling, og meget kan nu lade sig gøre, som der før blev sat spørgsmålstegn ved. Gevinsten ved denne organisatoriske ændring er så stor, at jeg ikke fatter, at det ikke er spredt som en løbeild gennem sundhedssystemet. Der er fire forhold, der har betydning, når vi skal tænke nyt: faglig kvalitet, samfundsøkonomi, løft til medarbejdere og tilfredse patienter. Alle fire forhold tilgodeser vi i det tætte teamarbejde, hvor serviceassistenter, sekretærer, radiografer og radiologer spiller en mere central rolle end tidligere i samarbejdet med de ni medicinske specialer”.

Faktaboks

Fakta

Plads i dagsprogrammet

Og hvordan er så den konkrete forskel på nu og før? Når radiologerne tidligere havde studeret resultatet af en undersøgelse, anbefalede de næste skridt. Det kunne være en CT, og patientens egen læge fik besked, informerede patienten og henviste til den anbefalede CT. Herefter blev patienten igen indkaldt til undersøgelse, og hele denne proces kunne tage flere uger.

”Nu handler vi som radiologer på det, vi ser, med det samme. Patienten får for eksempel at vide, at der er nogle forandringer i højre nyre, som bør undersøges nærmere, og nu er du her jo alligevel, så vi laver den supplerende undersøgelse med det samme. Hvis vi skulle ønske at drøfte et tilfælde med en kliniker fra et af de ni medicinske specialer, kan vi jo gøre det, for de er alle ni samlet i afdelingen, ligesom vi har daglige konferencer. Det vigtige er, at det, der kan gøres her på stedet, bliver udført samme dag”, siger Christin Graff Isaksen.

Radiologen er udmærket klar over, at det kan være barskt for patienten at skulle gennem flere undersøgelser samme dag, hvis man møder op om morgenen og måske forventer eller i hvert fald håber på kun at skulle have foretaget for eksempel en ultralydundersøgelse. Derfor gøres der meget ud af samtalen og den løbende dialog undervejs.

Overordnet er patienterne dog glade for, så vidt muligt at få vished samme dag, frem for at skulle gå i angst og afvente næste undersøgelse. Det er også en konklusion fra et projekt med patientsamtaler, som afdelingsradiograf i Diagnostisk Center, Christine Houman Nyrup, har deltaget i:

”Der var da dem, der gav udtryk for, at det næsten gik for stærkt. Men når de blev spurgt, om de ville vælge om, hvis de kunne, sagde de alle nej. De ved jo udmærket, at en hurtig udredning er bedst for dem, fordi en eventuel behandling så hurtigere kommer i gang”, siger Christine Houman Nyrup.

Som radiograf hilser hun det velkomment, at også hendes faggruppes kompetencer, viden og erfaring nu i højere grad er i spil, fordi radiograferne er en del af teamet.

”Tidligere kunne man jo godt spekulere over, hvad der egentlig skulle ske med den enkelte patient. Vi sørgede for gode billeder, som andre så vurderede ud fra. I dag kan vi være med til at spotte, om der er noget, der bør undersøges nærmere, og så handle på det. Der er således stort læringspotentiale i denne arbejdsomlægning, og arbejdsglæden er blevet større”.

Yngre læger har også glæde af den nye arbejdsmetode. Tidligere så de en patient og håbede, at de kunne følge op på resultatet, når det forelå. Nu kan de selv være med til at sikre, at de får svaret samme dag.

Tilfredse praktiserende læger

Og det med arbejdsglæden gælder alle. De oplever, at de sammen får det til at glide, også selv om man ikke ved en dags begyndelse ved præcist, hvem der skal have hvilke undersøgelser, fordi en undersøgelse kan vise, at endnu en undersøgelse er nødvendig.

”Hvis dagens program var helt fyldt ud, kunne det jo ikke lade sig gøre, men vi sørger for, at der er enkelte ledige pladser i programmet. Specialuddannede sekretærer er forløbskoordinatorer med ansvar for, at der ikke går tider til spilde, så når dagen er slut, skal alle tider være brugt, gerne godt og vel. Og så handler det ellers om at være fleksible og få det til at fungere. Det arbejder alle for og oplever til gengæld tilfredse patienter, ligesom de praktiserende læger er tilfredse. De ønsker jo kun, at deres patienter så hurtigt som muligt kan komme i behandling, hvis det er det, der skal til”, siger Ulrich Fredberg.

”Det ville nok heller ikke fungere, hvis dette bare var noget, ledelsen havde fundet på. Men sådan er det ikke. Vi er alle faggrupper med til at udvikle i plastisk organiske grupper og får dermed ejerskab til de nye strukturer og måder at arbejde på”, tilføjer Christin Graff Isaksen.