Plads i dagsprogrammet
Og hvordan er så den konkrete forskel på nu og før? Når radiologerne tidligere havde studeret resultatet af en undersøgelse, anbefalede de næste skridt. Det kunne være en CT, og patientens egen læge fik besked, informerede patienten og henviste til den anbefalede CT. Herefter blev patienten igen indkaldt til undersøgelse, og hele denne proces kunne tage flere uger.
”Nu handler vi som radiologer på det, vi ser, med det samme. Patienten får for eksempel at vide, at der er nogle forandringer i højre nyre, som bør undersøges nærmere, og nu er du her jo alligevel, så vi laver den supplerende undersøgelse med det samme. Hvis vi skulle ønske at drøfte et tilfælde med en kliniker fra et af de ni medicinske specialer, kan vi jo gøre det, for de er alle ni samlet i afdelingen, ligesom vi har daglige konferencer. Det vigtige er, at det, der kan gøres her på stedet, bliver udført samme dag”, siger Christin Graff Isaksen.
Radiologen er udmærket klar over, at det kan være barskt for patienten at skulle gennem flere undersøgelser samme dag, hvis man møder op om morgenen og måske forventer eller i hvert fald håber på kun at skulle have foretaget for eksempel en ultralydundersøgelse. Derfor gøres der meget ud af samtalen og den løbende dialog undervejs.
Overordnet er patienterne dog glade for, så vidt muligt at få vished samme dag, frem for at skulle gå i angst og afvente næste undersøgelse. Det er også en konklusion fra et projekt med patientsamtaler, som afdelingsradiograf i Diagnostisk Center, Christine Houman Nyrup, har deltaget i:
”Der var da dem, der gav udtryk for, at det næsten gik for stærkt. Men når de blev spurgt, om de ville vælge om, hvis de kunne, sagde de alle nej. De ved jo udmærket, at en hurtig udredning er bedst for dem, fordi en eventuel behandling så hurtigere kommer i gang”, siger Christine Houman Nyrup.
Som radiograf hilser hun det velkomment, at også hendes faggruppes kompetencer, viden og erfaring nu i højere grad er i spil, fordi radiograferne er en del af teamet.
”Tidligere kunne man jo godt spekulere over, hvad der egentlig skulle ske med den enkelte patient. Vi sørgede for gode billeder, som andre så vurderede ud fra. I dag kan vi være med til at spotte, om der er noget, der bør undersøges nærmere, og så handle på det. Der er således stort læringspotentiale i denne arbejdsomlægning, og arbejdsglæden er blevet større”.
Yngre læger har også glæde af den nye arbejdsmetode. Tidligere så de en patient og håbede, at de kunne følge op på resultatet, når det forelå. Nu kan de selv være med til at sikre, at de får svaret samme dag.
Tilfredse praktiserende læger
Og det med arbejdsglæden gælder alle. De oplever, at de sammen får det til at glide, også selv om man ikke ved en dags begyndelse ved præcist, hvem der skal have hvilke undersøgelser, fordi en undersøgelse kan vise, at endnu en undersøgelse er nødvendig.
”Hvis dagens program var helt fyldt ud, kunne det jo ikke lade sig gøre, men vi sørger for, at der er enkelte ledige pladser i programmet. Specialuddannede sekretærer er forløbskoordinatorer med ansvar for, at der ikke går tider til spilde, så når dagen er slut, skal alle tider være brugt, gerne godt og vel. Og så handler det ellers om at være fleksible og få det til at fungere. Det arbejder alle for og oplever til gengæld tilfredse patienter, ligesom de praktiserende læger er tilfredse. De ønsker jo kun, at deres patienter så hurtigt som muligt kan komme i behandling, hvis det er det, der skal til”, siger Ulrich Fredberg.
”Det ville nok heller ikke fungere, hvis dette bare var noget, ledelsen havde fundet på. Men sådan er det ikke. Vi er alle faggrupper med til at udvikle i plastisk organiske grupper og får dermed ejerskab til de nye strukturer og måder at arbejde på”, tilføjer Christin Graff Isaksen.