Skip to main content

Raketforløb - nye genveje i speciallægeuddannelsen

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

22. aug. 2008
7 min.

Yngre Lægers helt egne bud på en hurtigere speciallægeuddannelse har fået kælenavnene »turbo«- og »raket«-modellen. De skal gøre det muligt at blive færdig på kortere tid end de fem år, et hoveduddannelsesforløb normalt tager.

Ved »raketforløb« kan uddannelsesforløbet speedes op ved, at lægen binder sig til at arbejde mere end 37 timer om ugen. Ved f.eks. at arbejde 44 timer om ugen i tre år, kan man skære et år af et fireårigt forløb. Vel at mærke: hvis det uddannelsesmæssige indhold lever op til kravene.

Det er dog især »raketforløbene«, Sundhedsstyrelsen har drøftet med Yngre Læger, og som man nu er klar til at giver grønt lys for at forsøge, understreger styrelsens direktør, Jesper Fisker.

Ny fleksibilitet

Om den nye fleksibilitet også kan udstrækkes til de såkaldte turboforløb, er det for tidligt at sige noget om. Mens »raket-forløb« kun fokuserer på det tidsmæssige, handler de turboforløb, som Yngre Læger har foreslået over for Sundhedsstyrelsen, udelukkende om kompetencer.

Hvis for eksempel en yngre læge i nogle år har arbejdet på en reumatologisk afdeling, og derefter søger et hoveduddannelsesforløb i reumatologi, skal Sundhedsstyrelsen - hvis det står til Yngre Læger - individuelt vurdere, om vedkommende allerede har tilegnet sig nogle af de kompetencer, som kræves. Er det tilfældet, skal hoveduddannelsen kunne afkortes tilsvarende.

Yngre Læger har længe ønsket en sådan højere grad af fleksibilitet, men det forudsætter en vilje til at dispensere, som ikke tidligere har været til stede i Sundhedsstyrelsen.

Men selv om det er lykkedes Yngre Læger at præge sprogbrugen i Sundhedsstyrelsen så meget, at man også her er begyndt at anvende betegnelserne »raket«- og »turboforløb«, betyder det ikke, at man nu er klar til at gå hele vejen, når det drejer sig om de sidstnævnte:

»Hvad turboforløbene angår, har vi brug for en mere konkret beskrivelse og diskussion af begrebet«, siger Jesper Fisker.

»Vi ønsker at sikre et højt uddannelsesniveau så hurtigt og så kompetent som overhovedet muligt. Kan vi bidrage ved at anerkende nogle lidt andre måder at gøre det på, vil vi gerne være med til det. Snævre regelfortolkninger skal ikke blokere for hurtigere uddannelse af speciallæger. Så vi prøver at være fleksible for at få flest muligt igennem hurtigst muligt«.

»Men det skal«, understreger Jesper Fisker, »altid ske uden at gå på kompromis med den indholdsmæssige kvalitet, der skal være i uddannelsesforløbene«.

Indhold uændret

Det er muligt, at en ledende overlæge nogle steder vil kunne fristes af læger, der binder sig til lange arbejdsuger. Og derfor vil Jesper Fisker gerne holde fast i, at der ikke bliver tale om et tag-selv-bord for mere arbejdskraft:

»Det handler om et uddannelsesforløb, som i princippet er det samme, og hvor uddannelsesindholdet skal være det samme. Det må under ingen omstændigheder blive sådan, at man nogle timer er i uddannelsesstilling, og så i øvrigt har nogle løse vagter, hvor der ikke er koblet tilstrækkeligt med uddannelsesmæssig kompetence og kapacitet på. Derfor skal der være uddannelsesplaner, som også er indrettet efter, at man er længere tid på arbejde: Er man til stede 44 timer om ugen, skal der også være uddannelse i forhold til de 44 timer, så man får den samme uddannelsesmæssige effekt af et treårigt forløb, som man ellers har af et fireårigt«.

Det lægger et stort ansvar på jer som tilsynsmyndighed?

»Det lægger først og fremmest et ansvar ude på de steder, hvor man laver uddannelsesplanlægningen og på de uddannelsesansvarlige, som står inde for, at forløbene er rimelige, og at uddannelsesplanen pludselig skal forholde sig til noget andet end den 37 timers arbejdsuge«.

Jesper Fisker mener ikke, at administrationen af »nogle skæve tider og vagter« vil volde problemer:

»Vi forestiller os jo ikke, at alle pludselig skal igennem et raketforløb. Det kommer måske til at dreje sig om 10 procent. Den største opgave bliver at sikre, at de uddannelsesmæssige forløb er af samme kvalitet og lødighed som i de traditionelle 37 timers forløb«.

Jesper Fisker regner med, at videreuddannelsen - hvis nyordningen evalueres positivt - bliver »noget, der kan foregå på to måder, som man kan vælge imellem, alt efter, hvad der passer bedst til ens temperament og livssituation«.

Ingen belønning for nøl

I forhold til den såkaldte fireårsregel er der givet dispensation, så man nu gerne må overskride de fire år, hvis det sker i forbindelse med en ph.d.-ansættelse. Kan det ikke friste meget populære specialer til at gøre en ph.d.-grad til adgangskrav for at opnå et hoveduddannelsesforløb?

»Hvis der stilles krav om ph.d., skal det jo helst ikke bare skyldes, at specialet er attraktivt, men snarere, at det er væsentligt i forhold til at arbejde i specialet. Om et speciale stiller krav om en ph.d.-grad, er et spørgsmål, som vi ikke har aktier i. Men vi vil gerne holde øje med, at der ikke stilles krav, som er unødigt forlængende i forhold til at færdiggøre en speciallægeuddannelse«.

Tidligere har det været en fordel at have en lang række ad hoc-ansættelser i uklassificerede stillinger bag sig, hvor man kunne gå og spare points sammen. Er billedet nu vendt, så man snarere skal vente belønning for at skynde sig?

»Hele opgaven går jo ud på at sikre et mere lineært forløb, så vi ender med at få velkvalificerede, dygtige speciallæger hurtigere end tidligere. Det betyder, at man har tilrettelagt f.eks. den kliniske basisuddannelse på en anden måde - og nu også giver mulighed for at lave nogle forsøg mht. til selve hoveduddannelsesforløbene. Og vi vil meget gerne have, at folk går lidt mere direkte gennem systemet, for vi mangler speciallæger«.

»Vi vil ikke diktere i detaljer, hvordan man skal gøre. Men vi vil tilstræbe, at der ikke er nogen modsatte incitamentsstrukturer, der ligefrem belønner folk for ikke at skynde sig«.

Fisker: Vi er klar nu

Jesper Fisker kan ikke sige, hvornår de første kandidater vil kunne begynde i raketforløb. »Tidsplanen er ikke i vore hænder«, siger han med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen - som har udsendt positive lyde - afventer et projektoplæg fra Yngre Læger og FAS.

Når oplægget er drøftet med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Det Nationale Råd - og når der er udarbejdet konkrete pilotprojekter, vil de første forløb kunne startes.

»Hvis oplægget ligner det, vi har talt om, kan vi sige ja i løbet af meget kort tid - formentlig nogle uger. Det vil ikke blive os, der kommer til at trække sagen i langdrag«, lover Jesper Fisker.

Det tænker Yngre Læger

Et »raketforløb« som Yngre Læger forestiller sig det er et normalt tidsf astsat hoveduddannelsesforløb på f.eks. fem år, som kortes ned - eller rettere: komprimeres. Er uddannelsen f.eks. fastsat til normalt fem år, kan den skæres ned til fire, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid øges med 25 pct. - eller til 4,5 år, hvis man arbejder 11 pct. mere pr. uge.

Det argument, som især har været med til at stemme Sundhedsstyrelsen positivt over for ideen, er naturligvis, at det kan bidrage til at fremskynde produktionen af de speciallæger, som der er så hårdt brug for.

Hvad der kan gøre denne model attraktiv for en del yngre læger er, at den gør det muligt individuelt at aftale en øget arbejdstid i en fase af livet, hvor det passer.

I første omgang - og hvis Sundhedsstyrelsen som ventet giver grønt lys - skal »raketforløbene« være en forsøgsordning på udvalgte afdelinger. Yngre Læger forestiller sig ikke, at mere end måske 5-10 pct. af medlemmerne vil benytte sig af ordningen.

Yngre Læger lægger vægt på, at

  • Ingen kan tvinges ind i et raketforløb

  • Raketforløbene aftales individuelt

  • Honoreringen er større end overarbejdssatsen

  • At overenskomsten i øvrigt overholdes

Som nævnt skal der ikke gås på kompromis om uddannelsesforløbenes indhold. De komprimerede forløb skal fuldt ud leve op til de krav, som gælder normale forløb, og grundlaget skal være de eksisterende målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer. På det punkt er der fuld enighed mellem Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Yngre Læger

YL-formand Lisbeth Lintz: »Klar i løbet af efteråret«

Sundhedsstyrelsen er klar til at give grønt lys for raketforløb, når de får et konkret oplæg fra jer. Hvornår kommer det?

»Hvert eneste forløb skal beskrives, vurderes og godkendes som en del af dette pilotprojekt. Vi har kontakter ude i alle regioner og forventer en tidshorisont i løbet af efteråret«.

Et raketforløb indebærer, at lægen binder sig til at arbejde op til 44 timer om ugen. Åbner det ikke en ladeport for misbrug?

»Alle forløb skal godkendes - også af YL centralt. I første omgang taler vi om et pilotprojekt, hvor formentlig 5-10 yngre læger vil medvirke på landsplan. Når disse forløb er evalueret, vil det vise sig, om vi skal gå videre. Ideen med pilotprojektet er jo netop at afdække de faktiske forhold - herunder utilsigtede ulemper«.

Hvor stor regner du med, at interessen bliver for raketforløbene?

»Jeg forestiller mig ikke, at dette initiativ alene skal løse speciallægemanglen, eller at det bliver et flertal, der får raketforløb i deres uddannelse - hvis det bliver til mere end et pilotprojekt. Vi forestiller os det som et supplement til det eksisterende og en mulighed for den enkelte yngre læge til at få større indflydelse på sin arbejdstilrettelæggelse. Jeg vil gætte på, at raketforløb vil have interesse for ca. 10 pct. af vores medlemmer«.