Redaktionsprocessen

Ugeskrift for Læger er traditionelt opdelt i en videnskabelig og en journalistisk del. I den videnskabelige del af bladet er der ansat en chefredaktør og fem fagredaktører med ansvar for hver sin del af det lægevidenskabelige område. I den journalistiske del af bladet er Torben Kitaj chefredaktør og også overordnet ansvarlig i henhold til medieansvarsloven. Der er endvidere knyttet journalister til denne del af Ugeskrift for Læger. Vi forsøger i vid udstrækning at skabe et samarbejde mellem videnskaben og journalistikken. F.eks. har vi indført de medicinske nyheder, som er en delvis journalistisk tilgang til medicinsk videnskabeligt nyhedsstof, og når der kommer interessante videnskabelige artikler ind, kobler vi undertiden journalisterne på for at komme rundt om historien med andre vinkler. Læserne vil også lægge mærke til arbejdet med Ugeskriftets layout, hvilket inden for nogle måneder vil resultere i et forhåbentligt mere indbydende og læsevenligt tidsskrift.

I den videnskabelige del af bladet har vi en række artikeltyper. De videnskabelige ledere er oftest skrevet af forfattere, der inviteres til at forholde sig til indkomne artikler. Undertiden modtager vi dog også såkaldte frie ledere, dvs. ledere der ikke er tilknyttet nogen artikler. Af originalt videnskabeligt indhold har vi de klassiske originalartikler og kasuistikkerne. Begge disse artikeltyper sætter vi stor pris på, selv om vi selvfølgelig er i konkurrence med engelsksprogede tidsskrifter om disse indlæg. Nichen for Ugeskrift for Læger for disse artikler er derfor de tilfælde, hvor indholdet relaterer sig specifikt til danske forhold. Artikler, der mere bærer præg af opdatering af viden eller efteruddannelse, omfatter statusartikler og oversigtsartikler. Antallet af oversigtsartikler har igennem de senere år været faldende, mens antallet af statusartikler har været stigende. Oversigtsartiklen, som er en mere dybtgående redegørelse om et undertiden snævert emne, trykker vi gerne, hvis indholdet har relevans for en bredere læserkreds, men vi er klar over, at store systematiske litteraturgennemgange ofte finder vej til engelsksprogede specialtidsskrifter i stedet for Ugeskrift for Læger. En anden artikelform er gennemgange af Cochrane-reviews . Formålet med disse er at relatere nye Cochrane-reviews , i hvilke den videnskabelige evidens er tilstrækkelig solid, til danske forhold. Forfatterne perspektiverer altså resultaterne i Cochrane-reviewet til specifikt danske forhold. På denne måde håber vi, at forskningsresultaterne hurtigere finder vej til klinikken. Sekundære publikationer er artikler, som danske forfattere har publiceret, typisk i udenlandske tidsskrifter med en meget høj impact factor . Vi følger med i en lang række udenlandske tidsskrifter og inviterer aktivt danske forfattere til at publicere en forkortet og lidt omskrevet version i Ugeskrift for Læger - igen specielt med perspektivering til danske forhold. Herudover arbejder vi med en række andre artikeltyper i den videnskabelige del, f.eks. månedens billede, kliniske procedurer, 10 kliniske minutter, uddannelse, orientering og debat.

Ifølge vores årlige enquete blandt læserne er temanumre populære. Vi bestræber os på at publicere 7-10 temanumre om året. Alle Ugeskriftets læsere er meget velkomne til at indsende forslag til fremtidige emner. Temanumrene planlægges ca. 18 måneder før de udkommer, og til hvert temanummer nedsættes en såkaldt ad hoc-redaktion, som består af en lille gruppe eksperter inden for emneområdet. Denne ad hoc-redaktion sammensætter nummeret med titler og forfatterforslag, hvorefter den opløses. Den videre proces varetages af Ugeskriftets sædvanlige videnskabelige redaktion. Af faste temanumre har vi et highlightnummer - typisk i uge 12 - hvor de videnskabelige selskaber hver får en side til at redegøre for den nyeste udvikling i specialet. Endvidere har vi et julenummer, hvor indholdet er af mere letfordøjelig karakter.

Når forfatteren uploader sit manuskript via det elektroniske manuskriptsystem, ankommer dokumentet elektronisk til vores sekretariat inden for få minutter. Herefter gennemgår sekretæren filerne for redaktionelle fejl og mangler, omfang, mv. Når dette er gjort, tildeles manuskriptet en redaktør afhængig af speciale. Filerne overgår herefter til redaktørens del af manuskriptsystemet. Redaktøren vælger en bedømmer og anmoder denne om en vurdering af artiklen inden for tre uger. Bedømmeren sender sin vurdering tilbage til redaktøren, som herefter skriver til forfatterne. Ofte skal artiklen ændres, og forfatterne sender herefter det ændrede manuskript tilbage til redaktøren, som ud fra materialet (bl.a. en detaljeret redegørelse fra forfatterne om de foretagne ændringer) kan vælge at antage eller forkaste artiklen direkte, eller evt. sende den til samme eller en anden bedømmer til ny vurdering. Når redaktøren har antaget eller forkastet artiklen, sendes den via redaktionssystemet til vores redaktionsmøde, som holdes hver mandag eftermiddag. Her gennemgås ugens antagne og afviste artikler i detaljer, og først her tages den endelige beslutning om, hvorvidt artiklen skal trykkes eller ej. Hvis artiklen antages til publikation, går den herefter til sprogbehandling, hvor teksten gennemgås i detaljer. Manuskriptet sendes herefter til Lægeforeningens forlag, som sætter artiklen. Forlaget sender artiklen til forfatterne til endelig korrektur, og når den nu er endeligt godkendt, returneres den til chefredaktøren, som uge for uge sammensætter Ugeskriftets indhold.

Korrespondance: Jacob Rosenberg , Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: jaro@geh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen