Skip to main content

Reformen af speciallægeuddannelsen

2. nov. 2005
4 min.

Sekretariatschef, Steen Tinning, indledte med et citat fra Speciallægekommissionens betænkning: »Nogle specialer er karakteriserede ved, at en stor del at de opgaver, der er henlagt til pågældende specialer, udføres af praktiserende speciallæger. Det gælder bl.a. i specialerne oftalmologi, otologi og dermatologi. Speciallægeuddannelsen inden for de pågældende specialer foregår i dag udelukkende i sygehusvæsenet, hvilket indebærer, at kendskabet til de opgaver, der varetages i speciallægepraksis, kan være beskedent. Kommissionen anbefaler derfor, at speciallægepraksis i specialerne oftalmologi, otologi og dermatologi inddrages i uddannelsen, så man på den måde dels vil være i stand til at gøre fremtidige speciallæger inden for området bedre udrustet til at udføre specialets funktioner på basisniveau dels for at anvende en ikke udnyttet uddannelseskapacitet. For de andre specialer, som er repræsenteret i speciallægepraksis anbefales, at det vurderes, om dele af speciallægeuddannelsen kan foregå i speciallægepraksis som en valgmulighed«.

- For de tre såkaldte praksisspecialer er uddannelse i speciallægepraksis altså obligatorisk.

Hovedårsagen er, at der i specialet varetages opgaver, som ikke vare- tages i sygehusvæsenet. Om det holder, afhænger i høj grad af den målbeskrivelse, der udarbejdes for hvert enkelt speciale. Indholdet i disse målbeskrivelser vil afgøre, om der er emner og kompetencer, som kan erhverves i speciallægepraksis og ikke i sygehusvæsenet.

Her er det vigtigt, at man også i relation til speciallægepraksis indtænker, at vi snakker om forskellige roller.

Hvad er det for patienter, som kommer på en sygehusafdeling, og er de så meget anderledes end dem, som kommer i en speciallægepraksis? Er det patienter som fejler noget andet? Som aldrig når frem til sygehusvæsenet?

Det er ikke kun den medicinske ekspertrolle, der kan adskille sig fra sygehusvæsenet og praksis. Måske er samarbejdsformerne helt anderledes i speciallægepraksis end på en sygehusafdeling: Inden for nogle specialer er der andre samarbejdsparterne, fx i oftalmologispecialet, hvor man i praksis samarbejder med optikere, hvilket man sjældent gør på en sygehusafdeling.

Programmer

Den næste del af processen vil være at få udarbejdet programmer for, hvordan man skal uddanne lægerne, så de får de kompetencer, som målbeskrivelserne angiver.

Arbejdet ligger i det regionale regi.

I region syd er der nedsat specialespecifikke uddannelsesudvalg i samtlige specialer omfattende hele regionen, og samtlige uddannelsesgivende afdelinger inden for regionen i det pågældende speciale er inddraget i disse udvalg.

- I de udvalg, hvor vi har obligatorisk speciallægefunktion, har vi inddraget speciallægepraksis ved at invitere en af organisationens folk fra lokalområdet ind i udvalgsarbejdet, fremhævede Steen Tinning.

Praksis må med udgangspunkt i målbeskrivelsen notere, hvilke kompetencer der kan tildeles de kommende uddannelsessøgende læger, og inden for hvilken tidsramme.

Vigtigt at få indflydelse

- Et uddannelsesprogram, et ansættelsesprogram og et hoveduddannelsesforløb - for den enkelte læge som skal føre frem til, at lægen ved afslutningen af sit forløb har opnået alle kompetencer og er klar til at gå videre i sin speciallægefunktion. Det er væsentlig, at de enkelte praksis og praksisorganisationerne - både selskaberne og organisationerne - er med i denne proces - så der kommer en realistisk melding om, hvilke elementer kan læres, og hvilke metoder har man tænkt skal anvendes. Læger skal lære ved at være læger. Det er ikke kapaciteten til kursusafholdelse, der er væsentligt - der er kapaciteten til at lade lægerne fungere som læger og under den fornødne supervision lære dem de funktioner, der nu engang er de fundamentale.

Det er ikke sikkert, at det skal være 6 måneder i speciallægepraksis, og så tilbage i sygehusvæsenet. Man kunne godt forestille sig en model, hvor man i perioder var en eller to dage i praksis og så i sygehusvæsenet resten af dagene i ugens løb. Og det kan være meget lange sammenhængende forløb.

Kontakter

Jeg har pligt til i løbet af det næste halve år at lave forslag til kontrakter for hoveduddannelsesforløb inden for de enkelte spe-cialer. Kontrakterne skal angive, hvilke vilkår den pågældende vil have under hele uddannelsesforløbets 4-5 år, i hvilket omfang og hvilke aftalemæssige regler de vil være omfattet i en periode, hvor de er i speciallægepraksis.

Jeg har brug for, at der er en afklaring mellem organisationerne og sygesikringsområdet/myndighederne omkring den problematik. Jeg vil dog opfordre til, at man laver disse aftaler så fleksible, at vi har mulighed for at tænke speciallægepraksis ind under forskellige vilkår, så man kan finde de ordninger, der er mest hensigtsmæssige med hensyn til udnyttelse af kapaciteten, sagde Steen Tinning.