Skip to main content

Regeringen vil have almen praksis stækket

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. mar. 2013
3 min.

SAMMENHÆNG  »Integration« betyder, at det offentlige skal have mere styring og kontrol med, hvad de praktiserende læger laver, hvor de gør det, og hvad de får for det.

F.eks. problematiseres det, at de praktiserende læger ikke er forpligtede af de sundhedsaftaler, som kommuner og regioner indgår - almen praksis’ forhold er stort set udelukkende forankret i landsoverenskomsten.

Endnu værre er det ifølge evalueringen, at almen praksis sektoren er så uafhængig.

Regionerne er »udfordret i forhold til at følge op på implementeringen og leveringen af de aftalte ydelser og samtidig sikre en effektiv udnyttelse af lægekapaciteten og lægedækning i yderområder, selvom der på landsplan ikke er mangel på læger«, står der.

Og videre:

»Hertil kommer, at almen praksis ikke er underlagt produktivitetskrav, som det f.eks. kendes fra sygehusvæsenet«.

Det er samme toner, som f.eks. genfindes i Rigsrevisionens rapport om almen praksis fra august sidste år og Danske Regioners ønsker til overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

PLO: »Forudsigelig«

Evalueringen er forfattet af et udvalg med deltagelse af flere ministerier, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Med netop den sammensætning overrasker evalueringens konklusioner ikke Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Vi synes, denne rapport er så forudsigelig, som man kan forestille sig det. Det er de samme mennesker, der udtaler sig om de samme ting i forskellige typer rapporter. Mens de, der står for at udføre arbejdet, ikke synes at være væsentlige at have med«, siger han.

»Det hverken ryster eller imponerer særligt meget. For de har meget lidt kontakt med den virkelighed, vi står i. Til gengæld får vi meget stor opbakning fra de mennesker, som for os er de vigtige – patienterne – som ønsker at bevare almen praksis systemet, som vi kender det i dag«.

I overenskomstforhandlingerne har PLO bl.a. stået meget fast på kravet om, at væsentlige beslutninger om almen praksis skal tages i fora, hvor både myndighederne og de praktiserende læger er repræsenteret.

IT-bøvl

Evalueringen af strukturreformen beskæftiger sig også med it-samarbejdet i sundhedsvæsenet, herunder specifikt det Fælles Medicinkort (FMK). Også her får almen praksis kritik.

»Ibrugtagningen af det Fælles Medicinkort i praksis går også langsommere end planlagt. Der har været udfordringer med de forskellige it-systemer, der anvendes i praksis, og flere læger har været tilbageholdende med at tage systemet i brug, også når systemet var parat«, står der i evalueringen, som også noterer sig, at det kun er mellem 19 og 40 pct. af de praktiserende læger i de forskellige regioner, der har indført FMK.

Henrik Dibbern, hvorfor halter almen praksis bagefter her?

»Jeg synes faktisk ikke, almen praksis halter bagefter. Region Hovedstaden har helt udskudt indførelsen af FMK. Det er rigtigt, at det har taget tid for os at implementere FMK, men det skyldes en anden stor it-opgave, nemlig datafangst«, siger han.

»Det andet kommer også. Alle parter er nu enige om at gøre deres bedste for at få det til at fungere, og ambitionen er nu at have alle med inden udgangen af år 2013. Det er et fornuftigt ambitionsniveau«.