Skip to main content

Regeringen vil have fokus på kroniske sygdomme

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

22. nov. 2005
3 min.

Først var det ventelisterne, som i den grad optog regeringen, at de »skyggede over andre væsentlige udfordringer«, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det i sin åbningstale den 14. november på Lægedagene i Bella Center.

Men nu er den prioritet efter ministerens mening blevet så tilpas håndteret, at regeringen indlader sig på et »fokusskifte«, som Lars Løkke Rasmussen kaldte det, og øger indsatsen over for de kroniske sygdomme.

Han henviste til WHO-fremskrivninger, som viser, at i 2020 vil 70 pct. af alle indlæggelser relatere sig til livsstilssygdomme.

Tilgangen vil selvsagt være tostrenget og gå på såvel behandling som forebyggelse, og de praktiserende læger kommer til at spille en hovedrolle begge steder.

»Vi ser gerne almen praksis som aktør - og gerne i spidsen - på dette felt«, sagde Lars Løkke Rasmussen og lagde op til en fælles udvikling af de organisatoriske rammer samt udviklingen af kliniske redskaber til brug for opgaven.

Med hensyn til de organisatoriske rammer mente ministeren at have skabt et »langt bedre planlægningsgrundlag« med den strukturreform i form af nye regioner og kommuner, der er på vej mod implementering fra den 1. januar 2007.

Den afføder igen nye krav.

»Kommunerne skal blive bedre til at udvikle bedre og mere relevante tilbud - f.eks. rehabiliteringstilbud - som almen praksis kan henvise til«, sagde han.

Og »almen praksis skal blive bedre til at motivere patienterne«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

I det hele taget skal der en øget forebyggelsesindsats til fulgt op af dokumentation af kvalitet.

»Ansvarlige økonomiske rammer«

Pæne ord fra ministeren om vigtigheden af almen praksis, altså.

Derimod var der mere beherskede toner at spore i Lars Løkke Rasmussens bemærkninger om de p.t. tilsandede overenskomstforhandlinger.

Løkke Rasmussen sagde, at »med mit kendskab til økonomien i almen praksis og indtjeningen for praktiserende læger skulle det ligge inden for det muliges kunst« at få en ny overenskomst forhandlet på plads. Og han mente at kunne notere sig »vilje til at opnå enighed inden for ansvarlige økonomiske rammer«.

Indtrykket hos de praktiserende lægers formand, Michael Dupont, var umiddelbart, at Lars Løkke Rasmussen »var meget forsonlig og positiv over for os og vores funktion«. Herunder også hans understregning af, at de praktiserende læger skal repræsenteres ved såvel planlægning, udførelse som koordination.

Og med hensyn til overenskomsten var Michael Duponts kommentar til Løkke Rasmussens bemærkninger, at »hvis han kan garantere, at vi kan opretholde vores indkomst i forhold til sammenlignelige grupper, er det fint«.

Skrækscenarier

Efter åbningsceremonien, som også bød på prisoverrækkelser og korsang, var der teater ved truppen Dacapo, som fremmanede mere eller mindre skrækkelige scenarier om fremtidens sundhedsvæsen, uanset om hovedrollen lå hos en uorganiseret, stresset praktiserende læge eller en velmenende kommunal receptionist.

Den efterfølgende debat og paneldiskussion gav ikke noget entydigt svar på, hvem der i den kommende struktur skal gøre hvad. Og Dacapo havde en lidet misundelsesværdig opgave med at opsummere debatten i et tableau, der skulle forestille den positive version af fremtidens møde mellem læge og patient.

Det blev temmelig sukkersødt, men heldigvis var der umiddelbart bagefter bespisning til akkompagnement af jazz ved Morten Schantz og Anders Westfall, og siden underholdt Ghita Nørby med H.C. Andersen tekster, mens Svenn Skippers Trio spillede til.