Region betaler for lægers efteruddannelse

»Gynækologi i praksis« sponsoreret af Schering Pharma og Astellas. »Det akutte øje« sponsoreret af Leo Pharma.

Det er stadig muligt i kursuskataloget under Lægekredsforeninger at finde kurser, der er støttet af industrien. Men hvor det tidligere var stort set alle, er det nu kun enkelte her og der.

Der er sket et drastisk fald, og det viser sig tydeligt i dette forårs kursusudbud. I efteråret 2007 udbød for eksempel Hovedstadens Lægekredsforening 24 kurser, hvoraf de 17 var sponsorerede af medicinalindustrien. I dette forår udbyder samme lægekredsforening 17 kurser - heraf er et enkelt sponsoreret.

»Der er sket to parallelle udviklinger,« forklarer Ole Risby Mortensen, der er formand for Hovedstadens Lægekredsforening.

»Dels er der truffet en beslutning i Lægeforeningens hovedbestyrelse om at afskaffe de sponsorerede kurser. Dels er industrien blevet pålagt begrænsninger, og det er ikke så nemt at få dem til at støtte kurser som tidligere. Begge dele afspejler sig i vores kursustilbud dette forår,« siger han.

Hvem skal så betale for efteruddannelsen?

Ikke medlemmerne, siger Lægeforeningen. Ole Risby Mortensen siger:

»Det er en samfundsopgave at sikre sundheden. Dermed er det også en samfundsopgave at sikre, at aktørerne har den fornødne og hensigtsmæssige viden. De kan bruge tid på det, men de skal ikke stå med det væsentligste økonomiske ansvar,« siger han.

Men det er altså lige nu, hvad medlemmerne i hans lægekredsforening skal. FAS- og PLO-medlemmer skal lægge 1250 kr. per kursusdag, yngre læger 150 kr.

»Det er situationen lige nu, mens vi arbejder på en anden løsning,« siger Ole Risby Mortensen.

Den har de fundet i Nordjylland.

Her udbyder Lægekredsforeningen seks kurser i dette forår - og ingen af dem er sponsoreret. Ved et enkelt heldagsmøde er der dog lejet fire stande ud til medicinalindustrien - det dækker diverse tekniske udgifter i forbindelse med kurset.

Forklaringen er, at det er lykkedes at få regionen til at betale for efteruddannelseskurserne. Siden 2006 har den lagt 400.000 kroner om året til formålet.

På samme isflage

Det var formanden for den nordjyske lægekredsforening, Leif Kjærulf Christensen, der for et par år siden overbeviste daværende amtsborgmester Orla Hav om nødvendigheden af amtslig støtte.

»Vi står på samme isflage. Vi må gøre noget for at holde sammen på lægeflokken,« lød hans overbevisende ord til amtsborgmesteren og hentydede til, at lægemangelen er alles problem.

Nu er der en fast samarbejdsaftale mellem region og lægekredsforening om efteruddannelsen. Der er nedsat et programudvalg, der beslutter, hvilke kurser, der skal være. Udvalget består af en repræsentant for hver af lægekredsforeningens tre søjler og to repræsentanter for regionen. Der holdes 6-8 kurser i form af aftenmøder hvert halve år og yderligere nogle halve og hele efteruddannelsesdage. Alt det praktiske omkring kurserne er lagt i hænderne på Sundhedsfagligt Videnscenter, som er et regionalt kompetencecenter.

»Lige i starten var der nogen tøven blandt lægerne, fordi det delvis foregår i arbejdsgiverens regi. Men nu er vi oppe på den samme tilslutning som tidligere,« siger Leif Kjærulf Christensen og tilføjer:

»Det giver en bedre stemning i butikken, at regionen støtter, frem for at den bare siger, at det må vi selv klare. En anden grund til, at det er så vigtigt at holde fast i disse kurser er, at de går på tværs af søjler og aldre. Og det er ikke bare fordi det er hyggeligt for lægerne, men det er vigtigt med et forum, hvor man kan mødes og snakke om tingene. Det er en vigtig netværksfunktion.«

Arbejdsgiveransvar

Carsten Larsen, der er lægelig konsulent i Region Nordjyllands forvaltning, angiver flere årsager til regionens støtte.

»Vi synes, at lægers efteruddannelse er et arbejdsgiveransvar. Derfor har vi åbnet op for, at regionen er med til at betale for efteruddannelse. Dernæst vil vi gerne være et alternativ til den industrisponsorerede efteruddannelse. Endelig for det tredje vil vi gerne have en platform, hvor vi kan komme ud med nogle af de budskaber, som vi synes er vigtige. For eksempel er fyraftensmøderne velbesøgte af praktiserende læger og dem vil regionen gerne have i tale i forbindelse med kræftbehandlingen,« siger Carsten Larsen.

Men regionen lider af lægemangel, er det ikke også et forsøg på at tiltrække og fastholde læger - at kunne tilbyde efteruddannelse?

»Det har ikke været den drivende kraft. De tre grunde, jeg har nævnt har været de vigtigste bevæggrunde,« siger han.

Geografisk er fyraftensmøderne blevet spredt, så de ikke foregår i Ålborg. Både Hjørring og Thisted har lagt lokaler til fyraftensmøder med hvad Carsten Larsen kalder »et ikke så ringe fremmøde.«

Den nye region har ikke foretaget en principdrøftelse af spørgsmålet om finansiering af den lægelige efteruddannelse og den amtslige beslutning skal da også med Carsten Larsens ord ses som en »forsigtig markering« af amtets vilje til at tage efteruddannelse på sig som et arbejdsgiveransvar. Men derfra og så til at finansiere al lægelig efteruddannelse er der et stort skridt, som altså hverken amt eller region har taget.

Men Leif Kjærulf Christensen vurderer, at Lægekredsforeningens aftale blev sikret sidste år, hvor et møde fandt sted mellem direktør i Region Nordjylland, Lars Mathiesen, og ham selv, hvor principperne for samarbejdet blev diskuteret og skrevet ned.

»Så skulle det være sikret også efter at Lægekredsforeningen bliver nedlagt og jeg ikke er der som formand,« siger han.

Et udvalg under Lægeforeningen er på vej med et debatoplæg om decentral efteruddannelse, som skal diskuteres på lægemødet i april. Et af punkterne drejer sig om økonomien og oplægget er, at Lægeforeningen og erhvervsforeningerne skal arbejde for at arbejdsgiverne påtager sig et »fortsat støtte ansvar for lægers efteruddannelse.«