Skip to main content

Region Hovedstaden jagter fortsat læger til det nye akutsystem

FAS og Region Hovedstaden har nu en aftale om løn og vilkår for læger, der skal arbejde på hospitalerne i det nye akutsystem. Nu håber Region Hovedstaden, at det bliver lettere at ansætte de mange læger, der er brug for. Men spørgsmålet er, om der vil være læger nok til at undgå lange køer i akutmodtagelserne efter 1. januar.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

11. nov. 2013
8 min.

Hvis det var et gæstebud, ville det svare til, at maden var lunken og bordet kun delvis dækket, når gæsterne satte sig til bords. Lidt i den retning ser det ud til at blive efter 1. januar for borgere i Region Hovedstaden, der har behov for akut lægehjælp efter kl. 16. Tidligere skulle man ringe til lægevagten. Men fra nytår skal man ringe til 1813, som skal visitere videre i det nye enstrengede akutsystem.

###top1###

###top2###

Men helt på plads bliver det næppe. Først nu er aftalerne med de lægelige organisationer ved at være på plads. Det vil sige, at de ekstra 68 lægeårsværk, som regionen får brug for, først nu kan ansættes på løn og vilkår, som er kendte. Regionen har tidligere slået stillingerne op, men der søgte ikke tilstrækkeligt mange. Og de, der søgte, gjorde det uden at kende vilkårene.

Forleden blev der lavet en aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om de læger, der skal ansættes på hospitalernes akutmodtagelser under den nye ordning. Med aftalen håber regionen at få lidt mere vind i sejlene.

»Vi har løbende fået flere tilkendegivelser fra læger, der gerne vil søge, men mange har spurgt, hvad det er, der sker, og hvilken løn de ville få. Det kan man godt forstå. Men nu har vi landet den her aftale, og derfor tror jeg, at der falder ro på«, siger Anne Skriver, der er enhedschef for Hospitals- og Psykiatriplanlægning i Region Hovedstaden.

Er det så på plads?

»Nej, der er ikke læger nok nu, så vi kommer til at slå op igen. Nogle stillinger kan vi slå op internt på hospitalerne, efter at vi har lavet aftale med FAS. Men der vil komme flere opslag – også på fuldtidsstillingerne«, siger hun.

Lægerne skal ansættes dels på hospitalerne, dels på 1813-akuttelefonen. Her - på 1813 funktionen - skal en gruppe læger være backup for sygeplejerskerne, og en gruppe skal køre på hjemmebesøg. Dem skal der laves en særskilt aftale for, som ved redaktionens afslutning ikke var på plads.

Regionen drømmer om, at lægerne i det nye akutsystem skal være fuldtidsansatte. Men man har måttet erkende, at det ikke kan lade sig gøre, endnu, i hvert fald.

»Vi når det ikke til 1. januar, så mange ledige speciallæger er der slet ikke. Men vi håber på, at 50 pct. af lægerne i løbet af foråret vil være ansat på fuld tid«, siger Anne Skriver.

Det betyder, at mindst halvdelen af lægerne i akutsystemet indtil videre vil være ansat i deltidsstillinger og i frivilligt ekstraarbejde. Og det er også det, aftalen med FAS går på.

Det har Anja Mitchel, formand for FAS, gået med på, om ikke jublende:

»Vi har accepteret, at man i denne helt særlige situation kan ansætte læger i en ekstraordinær deltidsansættelse i en begrænset periode«, siger hun.

Aftalen, der er indgået, løber i et år og kan derefter opsiges med syv måneders varsel.

Faktaboks

Fakta

Lægerne skal integreres
i akutmodtagelserne

På Region Hovedstadens hospitaler bevirker den nye akutordning, at der skal ansættes flere læger i akutmodtagelserne og akutklinikkerne. For det er der, patienterne kan visiteres hen efter kl. 16, hvis 1813-telefonen skønner, at der er behov for det – i stedet for som tidligere hen på en vagtlægeklinik.

Samtidig omstruktureres akutmodtagelserne og akutklinikkerne. Ordet »lægevagt« vil ikke findes her. De nye læger med almenmedicinske kompetencer skal hovedsageligt indgå i arbejdet i vagttid med behandlingen – arbejde med patienter i almenmedicinske sygdomme i det, der i Region Hovedstaden kaldes behandlersporet, oplyser Anne Skriver. Hun tilføjer, at ønsket fra regionens side er at integrere arbejdet i akutmodtagelserne, så lægerne kan arbejde med patienttyper af skiftende hastegrader (røde, grønne og blå).

Giftig cocktail?

Når regionen har overtaget lægevagten, betyder det, at de praktiserende læger i regionen ikke længere har vagtforpligtelse. Men viser der sig dermed en giftig cocktail, når regionen samtidig ønsker at ansætte folk med almenmedicinske kompetencer i fuldtidsstillinger til at tage sig af akutte patienter, når de praktiserende læger har lukket – altså fra kl. 16 til 8 morgen og i weekenderne?

Praktiserende læger fra så langt væk som Nordjylland har i hvert fald udtalt frygt for, at det kan føre til, at hovedstaden dræner det øvrige land for praktiserende læger.

Det mener Anne Skriver dog ikke, at der er fare for:

»Jeg tror ikke, vores attraktion bliver større eller mindre af det her. Desuden så har det indtil nu kun været en tredjedel af vores praktiserende læger, der har deltaget i vagtlægeordningen. Så det tror jeg ikke«.

Men I vil gerne fuldtidsansætte praktiserende læger?

»Ja, men de praktiserende læger, vi kommer til at ansætte, er dem, der ikke lige nu har lyst til at være praktiserende læge, altså med egen klinik. Jeg har svært ved at se, at en praktiserende læge fra Nordjylland flytter herover for at blive ansat«.

Har I præferencer i forhold til, hvilke typer læger I vil ansætte?

»Vi vil gerne have læger med almenmedicinske kompetencer. Og som det er i dag, er de ansatte i vores lægevagt en kombination af praktiserende læger og alle mulige andre specialer, som har den viden. Og sådan bliver det nok også fremover«.

MAN FJERNER SPECIALISTEN

Birgitte Alling-Møller, formand for PLO, Region Hovedstaden:

»Jeg er noget forundret over og ikke tilfreds med, at FAS indgår en aftale, hvor der oven i købet står, at man sigter mod at ansætte læger med almenmedicinske kompetencer. Det er vores område, der bliver dækket af aftalen. Jeg synes også, at det havde været naturligt, hvis regionen havde søgt at gå i dialog med os, som vi talrige gange har opfordret til«.

Men regionen siger, at de går efter andre læger end praktiserende læger?

»Ja, så får de også en ordning med langt lavere kvalitet, end man har haft hidtil, fordi man fjerner specialisten på området«.

Ved du, om praktiserende læger har søgt ?

»Jeg har ikke hørt om nogen. Regionen siger, at 68 almenmedicinere har søgt, og det kan være nogle, der har beskæftiget sig med andet de seneste mange år. De har så ikke erfaringen, man får ved at sidde i egen praksis ugen igennem. Så det bliver formentlig en helt anden type læger fremover, der bliver ansat«.

Hvad siger du til, at patienter, der tidligere blev behandlet hos vagtlægen,
nu skal behandles på akutmodtagelse?

»Jeg synes, det bliver dårlig kvalitet. I forvejen er der trængsel på akutmodtagelsen. Der er ofte ikke en gang en stol, man kan sidde på. Hvordan skal det så ikke blive, når mindst 230.000 flere patienter om året kommer ind? Der bliver kæmpetrængsel og lang kø«.