Skip to main content

Region Hovedstaden risikerer at stå uden lægevagt fra 1. september

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

17. maj 2013
3 min.

Region Hovedstaden kan blive nødt til at rykke sine planer om selv at drive lægevagten fire måneder frem.

Det bliver scenariet, hvis regionens praktiserende læger gør alvor af truslen om at aflevere deres ydernumre pr. 1. september. I forvejen har Region Hovedstaden opsagt lægevagtaftalen – men først pr. 1. januar 2014.

I de fire mellemliggende måneder skal regionen ikke regne med hjælp fra de praktiserende læger.

”Hvis vi afleverer ydernumrene, så er vi ikke længere ansvarlige for lægevagten. Så er det regionens opgave at etablere deres nye alternative tilbud”, siger Birgitte Alling Møller, formand for PLO-Hovedstaden

Vil I i givet fald være indstillet på at forhandle en lægevagtaftale på plads indtil 1. januar næste år”?

”Næh – de har jo opsagt lægevagtsaftalen med os. Det vil vi under ingen omstændigheder. Lægerne vil være glade for at slippe ud af vagtforpligtelsen”.


Tidnød hos regionen

Region Hovedstaden håber, at PLO-konflikten enten slet ikke bliver til noget, eller i det mindste ikke kommer 1. september.

”Vi har nedsat en beredskabsgruppe, som kigger på, hvad vi gør, hvis de praktiserende læger gør alvor af at aflevere deres ydernumre. Men forventningen er, at efter høringsfasen så bliver loven vel vedtaget i en eller anden form. Så mener vi, at det er overenskomststridigt at aflevere ydernumre 1. september, og hvis parterne ikke er enige i det, så må der en opmandskendelse til. Hvis opmanden giver regionerne ret, så kan jeg ikke forestille mig en aflevering af ydernumre 1. september. Det vil give os bedre tid til at sikre de fornødne beredskaber”, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

I givet fald, vil der så blive tale om en fremrykning af jeres plan, der ellers træder i kraft 1. januar?

”Tilpasset, ja. Men der er nogle ting, der ikke vil nå at være på plads (1. september, red.). Det er f.eks. vanskeligt at nå at få ansat alle de sygeplejersker, vi skal bruge til 1813 telefonen. Så det vil give overarbejde, merarbejde og længere ventetider på svar. Der er også noget med it, som vil drille os. Det har at gøre med meldingerne fra akuttelefonen til akutmodtagelserne om, at den og den patient er blevet henvist”.

Kan der også blive tale om at ansætte flere læger?

”Ja. Der bliver nogle flere åbne lægeforløb også på hospitalerne. Vi arbejder på det i forskellige arbejdsgrupper, men vi har ikke noget tal på det endnu”.

PLO hjælper gerne andre steder

Andre steder er forholdet mellem de to parter ikke helt så belastet.

”Helt overordnet stiller vi os til rådighed med henblik på, at borgerne ikke er uforsynede med lægebetjening i vagttiden”, siger Peter Magnussen, formand for PLOs akutudvalg.

Akutudvalget arbejder på at finde ud af, hvordan en sådan aftale kan strikkes sammen – men det står fast, at der i givet fald bliver tale om aftaler med de enkelte regioner.

”Det kommer til at gå på logistikken. For hvis der ikke er noget ydernummer, så vil der være privatbetaling for borgerne. Men vi vil ikke gøre forskel på dag- og vagttid. Vi har ikke tænkt os at sige, at nu er der ikke længere nogen lægevagt.”, siger han.

Hvorfor egentlig ikke?

”Vi vil ikke lade patienterne i stikken. Planen er, at vi på en eller anden måde stiller en læge til rådighed i vagttid, men det er ikke besluttet endeligt. Den 22. maj mødes akutudvalget for at diskutere området. Vi refererer så til bestyrelsen, som mødes sammen med de fem regionale formænd 23. maj for at diskutere planen”.