Skip to main content

Region Hovedstaden vil have større hospital i Hillerød – med køkken

Regionen vil igen spørge ministeren om lov til selv at bruge penge på flere senge, flere ambulatorie-rum og et produktionskøkken på det nye hospital i Hillerød.

Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden, forsøger endnu engang at få lov til at bygge større i Hillerød. Foto: Søren Svendsen
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden, forsøger endnu engang at få lov til at bygge større i Hillerød. Foto: Søren Svendsen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

7. mar. 2017
3 min.

For tredje gang vil Region Hovedstaden forsøge at overbevise sundhedsministeren om, at det kommende supersygehus Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød skal indeholde flere senge, flere ambulatorie-rum og et produktionskøkken.

På regionsrådets møde i dag skal politikere nikke til brevet fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til den fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), hvor regionen beder om lov til selv at bruge penge på at udvide byggeriet.

To gange tidligere har regionen søgt skiftende sundhedsministre om at måtte medtage bl.a. et produktionskøkken, så maden kan laves på hospitalet stedet og ikke skal leveres udefra. Men begge gange har regionen fået afslag. Forklaringen har været, at regionen skal overholde totalrammen på 3,8 milliarder kroner, og hvis der skal bruges penge på yderligere senge, rum eller et større køkken, må regionen skære i projektet andre steder. Og det har regionen ikke ønsket.

Regionsrådet arbejder på at opføre et helstøbt hospital, som kan møde fremtidens udfordringer. Reduktionerne i senge og ambulatorierum samt det manglende produktionskøkken gør det vanskeligere at nå dette mål. Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden

Flere senge

Det var på grund af stigende byggepriser, at regionsrådet i juni 2016 besluttede, at reducere hospitalet i areal, med 92 færre senge og 25 færre ambulatorierum. Det nye akuthospital planlægges nu med 570 senge og 105 ambulatorierum og et modtagekøkken.

Men nu vil regionsrådet altså igen spørge om lov til selv at bruge penge på at udvide hospitalsbyggeriet og begrunder det i brevet til ministeren således:

”Regionsrådet arbejder på at opføre et helstøbt hospital, som kan møde fremtidens udfordringer. Reduktionerne i senge og ambulatorierum samt det manglende produktionskøkken gør det vanskeligere at nå dette mål,” skriver Sophie Hæstorp Andersen i brevet til ministeren.

Faktaboks

Fakta

Hvis Nyt Hospital Nordsjælland for lov til at udvide med de 92 senge, 25 ambulatorierum samt et produktionskøkken, betyder det, at regionen skal bruge flere penge på projektet. Men præcis hvor mange penge, regionen ønsker at bruge på at udvide byggeriet, vil regionen ikke svare på

”Region Hovedstaden kan ikke oplyse, hvor meget regionen ønsker at udvide investeringsrammen med, idet der er tale om fortrolige oplysninger, som hvis offentliggjort kan have konsekvenser for regionens fremtidige forhandlingsposition, når vi eventuelt skal forhandle med totalrådgiver og entreprenører om udvidelse af byggeriet,” oplyser Region Hovedstaden oplyser i en mail.

Dansk Folkeparti står bag ønsket

Det er regionsrådets 1. næstformand, Henrik Thorup (DF), der står bag ønsket om at sende brevet til ministeren. I mens har en anden DF’er, folketingsmedlem Marlene Harpsøe, der er valgt for DF i Nordsjælland, understreget, at Dansk Folkeparti på Christiansborg over for regeringen vil presse på for, at regionen får lov at bruge sine egen penge på projektet.

Nyt Hospital Nordsjælland er planlagt at skulle åbne i 2021.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.