Frivilligt ekstraarbejde bliver den buffer, som skal få kabalen til at gå op, når Region Hovedstaden overtager lægevagten fra 1. januar 2014. Ledelserne er ikke bekymret, men det er lægerne.
Region Hovedstadens akutmodtagelser og -klinikker skal bruge 26 lægelige årsværk, når de fra årsskiftet skal håndtere cirka 235.000 almenmedicinske henvendelser, som før gik til den nedlagte lægevagt.
Her, ca. to uger før overtagelsen, står det klart, at hospitalerne ikke når i mål med alle 26 årsværk. Det er planen at dække resten ind ved frivilligt ekstraarbejde, indtil de enkelte afdelinger løbende har fået ansat tilstrækkeligt med personale.
”Her hos os har vi ansat 7 eller 8 læger med almenmedicinsk uddannelse, hvoraf nogle også har andre specialer samtidig. Men det er ikke fuldtidsstillinger. Det er læger, der i varierende grad ønsker stillinger på alt fra to til fire vagter om måneden og op til knapt halvtidsansættelse”, siger ledende overlæge på Bispebjerg Akutmodtagelse, Birgitte Nybo.
”Men det er ikke tilstrækkeligt, så i en overgangsperiode er vi i gang med at få nogle speciallæger og yngre læger med almenmedicinske kompetencer ind – også fra andre sygehuse – til frivilligt ekstraarbejde”.
Det er ikke tilstrækkeligt, så i en overgangsperiode er vi i gang med at få nogle speciallæger og yngre læger med almenmedicinske kompetencer ind – også fra andre sygehuse – til frivilligt ekstraarbejde. Ledende overlæge på Bispebjerg Akutmodtagelse, Birgitte Nybo.
De 7-8 læger, du har ansat – hvad er det for nogle?
”Nogle er tidligere lægevagtslæger, og der er også nogle praktiserende læger og kommende praktiserende læger, som har mulighed for at tage nogle vagter. Min fornemmelse er, at mange lige nu er interesserede i at have deltidsstillinger samtidig med, at de arbejder for 1813, så de både har visitation, kørsel og konsultation. De øvrige, som vi ansætter, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange almenmedicinere, er speciallæger i forskellige internmedicinske specialer, andre speciallæger, der nu eller tidligere har kørt lægevagt ved siden af deres job, HU-læger i forskellig fase og andre yngre læger med almenmedicinske kompetencer”.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har brug for 7,5-8 årsværk i alt som følge af overtagelsen af lægevagten.
Akutmodtagelsen på Bispebjerg forventer ca. 40.000 flere patienter om året – mange af dem børn. Ca. 45 pct. af lægevagtspatienterne er under 12 år, og de håndteres fremover separat i et såkaldt børnespor.
Bispebjerg har her indledt et nyt samarbejde om de små patienter med Rigshospitalets Børneafdeling, som stiller læger til rådighed, der fysisk vil arbejde på Bispebjerg i vagttiden med Rigshospitalets Børneafeling som faglig back-up.
”Vi lægger fysikken til, og de lægger lægerne til”, som Birgitte Nybo siger.
Disse læger arbejder på fea-aftaler - dvs. frivilligt ekstra arbejde - og ordningen evalueres efter tre måneder.
Faktaboks
Herlev Hospital oplyser om Akutafdelingen, at flere kvalificerede læger har henvendt sig, end der var brug for, og at der nu ansat 10 erfarne vagtlæger på deltid. Det drejer sig om: 6 almenmedicinere. 1 øre- næse- halslæge, 1 øjenlæge, 1 lungemediciner og 1 internmediciner.
Hospitalet har også ansat 6 ekstra børnelæger i Børnemodtagelsen for at håndtere den øgede arbejdsmængde. I vagttiden vil to ud af ti observationsstuer bemandes med en yngre læge og en speciallæge til at varetage børnesporet.
Hvidovre Hospital har ligeledes lagt ansvaret for børnesporet i hænderne på børneafdelingen, og det venter ledende overlæge på børneafdelingen Klaus Børch sig meget af.
”Det er et fagligt løft at få alle børn ind i et børnespor på hospitalet, helt ude fra den første lægevagt og helt ind til afdelingen”, siger han.
Men skal højt specialiserede læger virkelig bruge kræfter på snottede børn og skrammede knæ?
”Det er også en del af pædiatrien. Rent uddannelsesmæssigt er det vigtigt at se alle børnene. Og for speciallægen er det vigtigt at have hele pædiatrien”.
Hvidovre planlægger med tre spor: To til børn og ét til voksne. Det ene børnespor bemandes med speciallæger og det andet med yngre læger, som enten har haft et halvt år i pædiatri eller været et halvt år inde i hoveduddannelsen i almen medicin.
Hospitalet har fået seks stillinger til at overtage lægevagtsfunktionen: Tre speciallæger og tre yngre læger. Og der har ifølge Klaus Børch været masser af kvalificerede ansøgere. Der skal dog først holdes ansættelsessamtaler med speciallægerne – og de vil først kunne begynde omkring 1. april.
Så indtil da…?
”Indtil vi er fuldt bemandet med afdelingslæger, vil det være alle speciallæger – både afdelings- og overlæger – der skal indsættes. Det kan blive nødvendigt at lukke nogle ambulatorielister. Men det er på ingen måde kritisk”.
Nordsjællands Hospital har vagtplanen klar med en blanding af nyansættelser og frivilligt ekstraarbejde.
”Vi har ikke ansat alle dem, vi skal endnu, men vi har fået så mange, at vi er i mål med at være bemandet fra 1. januar. Der er nogle enkelte ledige weekendvagter, og dem er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal få besat”, siger han.
Hospitalet har p.t. opslag både efter pædiatere til børnesporet og læger til akutafdelingen i Hillerød, hvor der i forvejen er ansat i nærheden af 10 læger, og der mangler dermed ca. 5. Omregnet til årsværk lægger hospitalet ud med ca. 8 årsværk til lægevagtsfunktionen men forventer færre efter nogle måneder.
”Det kommer an på, hvordan belastningen fordeler sig. Vi lægger ud med at bemande, så vi efter bedste skøn er godt bemandet. Senere må vi vurdere, hvor mange børn, der kommer, hvor mange voksne, og hvornår i løbet af døgnet. Og så regulerer vi ind”, siger Leif Panduro Jensen.
Hospitalet omfatter også Frederikssund Hospital og Helsingør Sundhedshus, hvor der er akutklinikker. I alt forventes hospitalet 43.000 flere patienter om året på grund af lægevagten.
Bliver det nødvendigt at pålægge overarbejde?
”Den overvejelse havde vi fra starten, men det forventer jeg ikke. Jeg forventer, at det bliver frivilligt”.
Så vidt lederne. Individuelle læger forbereder sig også. Overlæge Christian Peter Maschmann på Bispebjergs akutmodtagelse bruger 75 pct. af sin tid der og de resterende 25 pct. på anæstesiafdelingen, men der vil han først være at se i slutningen af januar.
”Alle mine dage i anæstesien har jeg lagt i anden halvdel af januar for at være så meget som muligt på akutafdelingen, hvis der nu bliver mere travlt end forventet”, siger han.
”Jeg går også vagt 31. december, og en anden overlæge går vagt den1. januar. Der bliver travlt, men det er ikke til at vide, om det er på grund af det nye akutsystem, eller fordi det er helligdage”.
Lige præcis den timing kunne overlæge på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling og tillidsrepræsentant Thomas Benfield godt have undværet.
”Vi undrer os over, at det skal være 1. januar. At forandringerne skal ske i en ferieperiode og en vinterperiode, hvor der er spidsbelastning”, siger han. Han er ikke helt overbevist af ledelsernes beroligende udmeldinger.
”Det var en reel bekymring, at det var sådan, det ville ende (med for få ansættelser, red.), og at alle ville blive kaldt på arbejde de første dage i januar for at klare situationen, men det ved vi ikke endnu”, siger han.
Selv om ingen ligefrem pålægges ekstraarbejde, er han ikke beroliget.
”Vores ene bekymring er, at der ikke er nok personale. Den anden bekymring er, at de læger, der skal arbejde i den nye lægevagtsfunktion, bliver pålagt ekstra vagter. De kan så ikke arbejde i deres egen afdeling i samme udstrækning som tidligere”, siger han.
”Den måde, de har delt det op på med et børnespor, som børnelægerne skal passe – dem er vi bekymrede for, for de er egentlig ikke så mange. Voksensporet kan bemandes af alle speciallæger, så der er en større pulje at tage af. De vil ikke blive lige så belastede”.
Ledelserne rundt omkring siger, det nok skal klappe – tror du på det?
”Officielt tror jeg jo selvfølgelig på, at det nok skal gå, når de siger det, men jeg kan have mine bekymringer, om de kan nå det”.
