Region indfører hurtigere tjek af lægers fortid

For langt hurtigere at kunne reagere over for og eventuel fyre læger, der har en blakket fortid, indfører Region Midtjylland nye regler.

Ændringen betyder, at hospitalerne i regionen hurtigere vil kunne tjekke lægers fortid på andre hospitaler i regionen, hvis ledelsen får mistanke om dårlig kvalitet i lægens arbejde.

Det forklarer Nina Skarum, personalejurist i Region Midtjylland.

»Fremover vil der på hospitalerne være en række HR-ansatte, der får mulighed for selv at tjekke lægen i stedet for at ringe til lægens tidligere arbejdssted. Det bliver altså nemmere for regionen at tjekke, om lægen tidligere har haft problemer, hvis vedkommende har været ansat på et andet hospital i regionen. Tit vil vi gerne hurtigt have overblik over lægens fortid, og med de nye regler går det hurtigere. Og det vil gavne patienterne, at vi hurtigere kan afklare, om lægen tidligere har haft problemer, som vi skal reagere på«, siger Nina Skarum.

Ændringen, der endeligt skal vedtages på et lukket møde med regionens HR-personalechefer den 21. august, er blandt de tiltag, som regionen over for Styrelsen for Patientsikkerhed har nævnt i en konkret sag om lægefejl.

Overså kræft hos kvinder

Sagen handler om, at regionen i løbet af juni fik mistanke om, at en overlæge på Regionshospitalet Viborg havde sjusket så meget med mammografiundersøgelser, at han havde overset kræftknuder hos flere kvinder. Det var en af overlægens kolleger, der gjorde opmærksom på problemet, der nu betyder, at mere end 3.200 kvinder får tilbudt en ekstra undersøgelse for brystkræft på Regionshospitalet Viborg, selv om de allerede har gennemgået en mammografiundersøgelse og er blevet frikendt for sygdommen.

Seneste nyt er, at foreløbig fem kvinder er diagnosticeret med kræft.

Overlægen, der fratrådte sin stilling den 31. juli og har været ansat på hospitalet i Viborg siden 2009, har syv gange tidligere fået kritik for at overset brystkræft hos kvinder, hvilket har medført klager og erstatninger til de kræftramte kvinder.

Også på Regionshospitalet Randers, hvor lægen var ansat i fem år, før han kom til Viborg, var overlægen indblandet i klagesager om forsinket brystkræftdiagnostik. To af klagerne fra Randers blev dog først afgjort, da overlægen havde skiftet job til Viborg, og regionen skriver i sin gennemgang af sagen, at »Viborg ikke blev orienteret om afgørelserne«.

Det er netop problemet med manglende deling af viden på tværs af hospitaler, der i foråret fik regionen til at sætte gang i arbejdet med at lave nye regler, hvor man beskriver, hvordan det vil »være muligt at dele viden om eventuelle kvalitetsproblemer mellem hospitaler«.

Og det er altså det, der nu får regionen til at ændre regler. Region Midtjylland understreger, at ændringen ikke kommer på grund af den aktuelle sag, men håbet er, at regionen i sager som den omtalte hurtigere kan få informationer og eventuelt fyre lægen.

»I dag er regionens regler, at når et hospital er i gang at ansætte en læge, skal hospitalet indhente reference fra lægens tidligere ansættelsessted. Og der finder lederen forhåbentligt ud af, om lægen har haft problemer, uanset om lægen er ansat i eller uden for regionen. Det har vi strammet op på, for det var ikke tidligere almindeligt at indhente referencer«, siger Nina Skarum og fortsætter:

»Når lægen så er ansat, og afdelingsledelsen får mistanke om dårlig kvalitet i lægens arbejde, kan hospitalet ringe til lægens tidligere ansættelsessted og bede dem om at åbne personalemappen for at finde ud af, om lægen har haft lignende problemer. Det vil så fremover gå hurtigere, fordi hospitalerne selv kan gøre det«, siger Nina Skarum, der vurderer, at regionen en til to gange om måneden tjekker en personalemappe for en af regionens medarbejdere, heriblandt læger.

Hun påpeger både, at det kun er, hvis lægen har været ansat i regionen, at man kan åbne personalemappen, fordi regionen ikke har personalemapper fra andre regioner, og at lægen sædvanligvis ikke bliver oplyst om, at regionen har set personalemappen. Med mindre man finder noget, der får lægens leder til at reagere og indkalde lægen til en samtale.

Vil føre historik på personer

Som en direkte konsekvens af sagen strammer Regionshospitalet Viborg desuden op med et mere systematisk blik på klagesagerne og vil i den forbindelse »føre historik på navngivne sundhedspersoner«.

For ifølge Hospitalsenhed Midt, hvorunder Regionshospitalet Viborg hører, og hvor overlægen har været ansat, har det været et problem, at man i klage- og erstatningssagerne, som overlægen har været indblandet i, har undersøgt patientforløbet, men ikke enkelte sundhedspersoner – og dermed ikke overlægen selv. Det betyder, at det har været afdelingsledelsen, der har haft ansvaret for at se mønstret i klage- og erstatningssagerne, og hospitalet konkluderer også, at »kvaliteten af opfølgning hos den ledende overlæge i Røntgen og Skanning har øjensynligt ikke været tilstrækkelig« i den periode, overlægen har været ansat i Viborg. Den ledende overlæge gik dog på pension den 31. maj og dermed før mistanken om fejlene blev rejst, oplyser hospitalet.

Det får nu hospitalsledelsen til at ændre procedure, så den nemmere kan se mønstret i klage- og erstatningssager. Helt konkret vil hospitalsledelsen »føre historik på navngivne sundhedspersoner, selvom både klage- og erstatningssagerne ikke i sig selv fokuserer på personer«. Men, siger lægefaglig direktør for Hospitalsenhed Midt, Michael Braüner Schmidt:

»Det betyder dog ikke, at jeg som en del af hospitalsledelsen vil gå rundt med en sort bog med navne på læger, der har været indblandet i sager. Men sagen viser os, at vi skal have en større opmærksomhed på at se tendenser i klagesager, der kunne vise, at vi ikke følger højeste faglige standard. Fokus bliver altså løftet op på hospitalsledelsesniveau, så vi er bedre klædt på til at tale med afdelingsledelserne om det faglige niveau«, siger han.

Har I ikke altid haft fokus på det faglige niveau?

»Jo, men forskellen er, at vi i hospitalsledelsen gerne vil kunne se tendenser, og det er vigtigt, at vi systematisk gør det. Men lægerne skal se det som en udstrakt hånd til at få en god samtale med deres ledelse om, hvordan man gør det rigtige«.

Som en anden konsekvens af sagen indfører hospitalet som noget nyt kvartalsvise audit mellem mammakirurger og radiologer.

»De to grupper af læger samarbejder allerede fint, men sagen har vist, at vi skal systematisere samarbejdet mere. Derfor indfører selvevaluering hvert kvartal, så de sammen hjælper hinanden til at blive bedre«, siger Michael Braüner Schmidt.

For meget kontrol

Men formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, mener, at der er for lidt fokus på at holde et højt fagligt niveau og for meget på kontrol.

»Kontrol løfter ikke i sig selv det faglige niveau. Fejl kan naturligvis ske, og det er ledelsens opgave at følge op på klagesagerne og sikre et højt fagligt niveau på afdelingen. Dette fokus har jeg svært ved at se her. Jeg mener, at der skal sikres en åben læringskultur, hvor ledelsen og overlægerne lærer af fejlene, og at lægerne bliver sikret relevant efteruddannelse for på den måde at forebygge flere fejl«, siger Anja Mitchell.

Enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed i Randers, Charlotte Hjort, er dog tilfreds med regionens løsninger.

»Uanset hvor mange man sætter til at lave statistik og holde øje med lægernes klage- og erstatningssager, er det vigtigste for os, at hospitalet undgår, at fejl overhovedet opstår, og derfor er det godt, at der er fokus på at forebygge og følge kvalitet og patientsikkerhed i det daglige. Denne sag bør få tilsvarende afdelinger på andre hospitaler i Danmark til at tjekke, hvordan de selv sikrer den løbende overvågning«, siger Charlotte Hjort.