Skip to main content

Region Sjælland aktiverer nødhospitaler

Torsdag og fredag flyttes de første patienter fra Region Sjællands sygehuse til Epilepsihospitalet Filadelfia. Det sker for at tage presset fra sygehusene og som et led i Region Sjællands beredskabsplan og aftale om nødhospitaler.
Epilepsihospitalet Filadelfia skal modtage 22 ikkefærdigbehandlede patienter fra Region Sjælland. Foto: Filadelfia.
Epilepsihospitalet Filadelfia skal modtage 22 ikkefærdigbehandlede patienter fra Region Sjælland. Foto: Filadelfia.

Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

8. jan. 2021
6 min.

Presset fra et stigende antal COVID-19-indlæggelser på Region Sjællands sygehuse er nu så stort, at regionen opretter nødhospitaler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Sjælland.

»Vi er glade for, at Filadelfia kan aflaste regionens sygehuse, som er nu er alvorligt belastede af den bratte stigning i antallet af COVID-ramte patienter«, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen i pressemeddelelsen.

Nødhospitalet oprettes på privathospitalet Filadelfia i Dianalund, og der er åbnet for de første ti patienter torsdag og fredag, og Region Sjælland forventer at få fyldt op på alle 22 pladser meget hurtigt.

Nødhospitalerne organiseres af E-hospitalet, og behandlingsansvaret ligger hos Region Sjællands E-læger, siger Ulrik Bak Dragsted, læge og funktionschef i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

»Vi har lavet et patientsikkert setup for, hvordan det kan foregå. Filadelfia modtager de første fem patienter i dag. Det er hospitalets plejepersonale, der tager sig af dem, og det er E-Hospitalets læger, der har behandlingsansvaret«.

Der er dog ikke tale om en reel debut, når Region Sjælland nu opretter nødhospitaler, siger Ulrik Bak Dragsted.

De etablerede det samme i foråret, men der var behovet ikke lige så stort, fordi antallet af indlæggelser faldt.

»Vi endte med kun at få en patient overflyttet, og så var der ikke brug for det længere. Nu er behovet væsentlige større«.

Der arbejdes også for aftaler om nødhospitaler med Sklerosehospitalet i Haslev og gigthospitalet SANO i Skælskør, men de aftaler er ikke aktiveret endnu.

Digitalt hospital

E-Hospitalet er et digitalt hospital, forklarer Ulrik Bak Dragsted.

»Det er nok verdens første E-hospital. Det er under opbygning og består af fem områder. Det er et hospital ligesom dem med matrikler, men det her er et matrikelløst hospital, så alt foregår virtuelt«, siger Ulrik Bak Dragsted.

Dele af E-hospitalet har været i gang, det blev sparket i gang af corona. Områderne er blandt andet akutte patienter, og det er altså dette område, der nu tages i brug, når regionens nødhospitaler skal se medicinske patienter.

Det akutte spor skal sørge for, at borgere, som ikke har godt af at blive indlagt i en akutafdeling, kan behandles i eget hjem eller på en kommunal plads, men hvor E-Hospitalet har behandlingsansvaret.

»Derudover skal vi hjælpe borgerne til at komme hurtigere hjem, hvis de er indlagt, det kan f.eks. være en ikkefærdigbehandlet medicinsk patient, hvor vi overtager behandlingsansvaret, indtil egen læge kan tage over«.

»Det gør vi nu, hvor presset er så stort på sygehusene pga. COVID-19. Vi aflaster sygehusene ved at kunne overtage behandlingsansvaret for borgere, som de udskriver som ikkefærdigbehandlede og i første omgang vil de komme på nødhospitalet Filadelfia i regi af E-Hospitalet. Vi går virtuel stuegang, og vi udskriver borgerne i sidste omgang til eget hjem eller en kommunal institution«, siger Ulrik Bak Dragsted.

Hvem er »vi«?

»Der er en gruppe af læger, som sidder og laver indlæggelser og skal gå stuegangene. Det er læger, som har forskellige medicinske baggrunde, men udgangspunkter er, at man har flere års erfaring fra intern medicin og almen praksis. Det er læger med selvstændigt virke, men de er ikke nødvendigvis speciallæger«.

22 patienter lyder ikke af mange, men gør det alligevel en forskel?

»Det svarer til et sengeafsnit på et sygehus. At etablere et sengeafsnit er ikke en lille ting. I løbet af den kommende uge vil op til 20 pladser i kommunerne blive frigjort, så regionen har 42 pladser at gøre godt med«.

Digitale morgenkonferencer

Konkret kommer indlæggelserne til at foregå med digitale morgenkonferencer, hvor dagen planlægges.

»Derefter er sygeplejersken eller SOSU-assistenten inde hos patienten E-Hospitalets øjne og ører. Stuegangen foregår virtuelt via f.eks. iPad«.

I Region Syddanmark har der været kritik af en ledende overlæge, som satte lægerne til at gå stuegang via et vindue i væggen for at spare tid. Hvordan adskiller E-Hospitalet sig, for en skærm kan vel også ses som et vindue, når I ikke er der fysisk?

»Den store forskel er, hvor syge patienterne er. De patienter, vi modtager i E-Hospitalet, og som vi kan have behandlingsansvar for, er udvalgt i forhold til typer af sygdomme og tilstand, for at det kan foregå patientsikkert. Vi arbejder efter den tilstandsbaserede model, hvor du skal opfylde kriterier for at kunne blive visiteret til E-Hospitalet.

Skal I også kunne huse COVID-patienter?

»Ja, men der kommer vi ikke til de første 14 dage, fordi epilepsihospitalet har epilepsipatienter liggende, som de har indkaldt til observation og behandling, og i første omgang kan vi derfor ikke bruge alle de 22 senge, fordi epilepsipatienterne først skal flyttes. Når de særligt sårbare patienter er der, skal der ikke være COVID-patienter, men om 7-10 dage bliver de flyttet, og så kan vi også have COVID-patienter.”

Men så er der vel nødt til at være læger fysisk til stede?

»Nej. At man kan smitte med coronavirus, er ikke det samme som at man er syg. Vi bruger en tilstandsbaseret model, og hvis man er for syg, skal man ikke overflyttes. Men mange patienter med coronavirus har en lungepåvirkning, der gør, at de måske i en eller to uger bliver ved med at have et lille iltbehov, men i virkeligheden har de det udmærket«.

Ifølge Ulrik Bak Dragsted er det en stor lægefaglig opgave at oprette nødhospitaler.

»Vi betræder nyt land. Virtuelle konsultationer er ikke ukendt, det bruges i sygehusenes ambulatorier, de praktiserende læger har brugt det, og man bruger det i mange dele af verden med større afstand imellem patient og behandler. Men at lægge det ind i en større systematik, og at det skal kunne flere ting end blot at have konsulation, er nyt. At arbejde med læger, der sidder i et callcenter og taler med patienter og har støttende sundhedspersonale, er en ny model.

Som læge skal man kunne se sig selv i en anden lægerolle end den, man har på et sygehus eller i almen praksis, siger Ulrik Bak Dragsted.

Der er ingen fysisk kontakt, og det er helt andet samarbejde. Man bruger sin lægefaglighed på en anden måde, bl.a. fordi man også har en rådgivningsfunktion, siger han.

Ingen nødhospitaler i hovedstaden

Region Hovedstaden, som er særligt hårdt presset af COVID-19-indlæggelser, har ikke planer om at oprette nødhospitaler, oplyser de i en mail til Ugeskrift for Læger.

»Region Hovedstaden har som følge af det øgede antal indlagte patienter med COVID-19 de seneste uger planlagt med op til 760 pladser til almen isolation af COVID-patienter på regionens hospitaler. Regionen har dermed lavet planer for opskalering med 400 ekstra senge i forhold til den skaleringsplan, som regionen har haft indtil 1. december 2020.

Alle 760 pladser er placeret på regionens hospitaler. Der er som udgangspunkt ikke tale om ekstra senge, men eksisterende senge der omlægges til at rumme COVID-patienter. For at frigøre tilstrækkeligt med senge, og ikke mindst personale til at varetage COVID-patienterne, er det nødvendigt at udskyde planlagt behandling i en periode.

Aktuelt er der ikke planer om at oprette såkaldte nødhospitaler ved anvendelse af andre fysiske lokaliteter. Dags dato er der 400 patienter indlagt i almen isolation i Region Hovedstaden. Selvom dette lægger et stort pres på hospitalerne, vil det med den gældende skaleringsplan om nødvendigt være muligt at håndtere yderligere COVID-patienter på regionens hospitaler.

Region Hovedstaden har et tæt og godt samarbejde med kommunerne om udskrivelse af patienter, der er indlagt med COVID-19 og færdigbehandlede. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at kommunerne ligeledes er pressede af et øget antal personale og borgere på plejecentre og i eget hjem, der har COVID-19«.

Læs også:

Praktiserende læger står klar som beredskabslæger