Region Sjælland evaluerer akutbiler uden læger

Seks hundrede borgere, der har ringet 112 i Region Sjælland siden 1. marts, skal spørges om deres oplevelse af servicen. Læger, sygeplejersker, paramedicinere og reddere i regionen skal spørges om deres erfaringer. Og det skal belyses, hvor hurtigt 112-opkaldene bliver reageret på - f.eks. hvor hurtigt, der bliver sendt en ambulance eller akutbil ud, eller hvornår der rekvireres helikopter.

Det er alt sammen eksempler fra den evalueringsplan, som Region Sjælland har vedtaget. I den status, som ligger på bordet ved det Præhospitale Udvalgs møde i dag, kan man se, hvor langt, evalueringen er kommet. Ikke så langt fremgår det.

Alle ovennævnte eksempler er således "under forberedelse".

Læger: kom i gang

Planen skal evaluere den kontroversielle struktur i regionen, der fra 1. marts bl.a. fjernede lægerne fra akutbilerne, sådan at de nu udelukkende bemandes med paramedicinere.

Ikke mindst fra lægeside er den nye struktur blevet kritiseret. Især ved meget alvorlige ulykker, hvor det er vigtigt at handle hurtigt, mente lægerne, at deres tilstedeværelse var kritisk ude på selve skadestedet.

Lægerne ser nu frem til at få ordningen evalueret.

"Vores holdning er, at vi gerne havde set evalueringen gå i gang fra starten. Men nu har de det på dagsordenen igen, og vi håber for borgernes skyld, at undersøgelserne bliver iværksat nu", siger formanden for Lægeforeningen i Region Sjælland, Jette Eva Nielsen.

"Det er så stor en strukturændring, at det er vigtigt, at den følges tæt. Det har Sundhedsstyrelsen også bedt om", siger hun.

Sundhedsstyrelsen skrev sidste sommer til Region Sjælland, at styrelsen "finder det hensigtsmæssigt, at sådanne større strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet løbende monitoreres og evalueres med henblik på at kunne foretage eventuelle nødvendige ændringer af organisationen....".

Litteraturen gennemgås

På udvalgets bord ligger dog et andet element af evalueringsplanen. En litteraturgennemgang foretaget af sundhedstjenesteforskere ved University of Sheffield i Storbritannien.

Region Sjælland har bedt universitetet foretage en hurtig gennemgang af videnskabelig litteratur for at belyse to spørgsmål: er det bedre for patienterne, at der er læger frem for paramedicinere eller andre faggrupper i akutbilerne? Og: nytter det at intubere patienter på skadesteder? (Intubation er en måde at skaffe luft til patienter på, der ikke selv kan trække vejret. I Danmark er det med enkelte undtagelser kun anæstesilæger og -sygeplejersker, der kan udføre den procedure, red.).

Sheffield-rapporten giver ikke noget entydigt svar på nogen af spørgsmålene. Hovedkonklusionen er faktisk, at der ikke er nogen konklusion. Den videnskabelige litteratur er mangelfuld, og de undersøgelser, der findes, er ikke af den bedste, videnskabelige kvalitet, fremgår det.

Læger betyder noget

Formand for DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin), Ole Nørregaard, noterer sig rapportens begrænsninger men kalder den "en fyldig litteraturgennemgang, men som landet ligger kun begrænset grundlag for stærke konklusioner".

Han hæfter sig dog ved, at den påpeger et flertal af undersøgelser, som viser, at lægers tilstedeværelse på et skadested har positiv effekt.

"Af de 19 studier, som fandtes egnede til at danne baggrund for at foretage sammenligninger mellem faggrupper (hhv læger, paramedicinere eller andre, red.), viser 11, at outcome (resultatet, red.) for patienterne er bedre, når de behandles af en læge, tre studier viser, at outcome er bedre, hvis patienterne behandles af en anden faggruppe, og ni studier kunne ikke vise nogen forskel mellem faggrupperne", skriver Ole Nørregaard i en skriftlig vurdering af rapporten til ugeskriftet.dk.

Overlapningen mellem de 19 studier og de tilsyneladende 23 resultater skyldes, at enkelte af studierne havde delkonklusioner, der peger begge veje.

Øvelse gør mester

Hvad angår rapportens andet afsnit - hvor godt eller dårligt, intubation på et skadested virker, er Ole Nørregaard kritisk.

"Afsnittet vedrørende mulig sammenhæng mellem præhospital intubation og outcome er om muligt endnu mere inkonklusivt", skriver han.

Også her er der dog et enkelt af de undersøgte studier, som har fanget hans interesse. Det siger, at positive resultater for patienterne af intubering ude på et skadested "muligvis skyldes større udsættelse for relevante patienter, sådan at færdighederne bruges oftere".

"Altså øvelse-gør-mester rationalet", forklarer Ole Nørregaard.

Den holdning er han ikke ene om.

"Blandt de vigtigste kompetencer, en ambulancelæge har, er at man er en god intensivlæge og er vant til at se de dårligste patienter", siger leder af lægebilen i Kolding, Dennis Köhler.

"Ved at opholde sig jævnligt på en intensivafdeling samt på tilkald til modtagelsen på akutsygehus får man rutine i at erkende og behandle kritiske patienter indenfor forskellige kroniske sygdomsbilleder og forskellige aldersgrupper. Fordi man sporadisk oplever meningitis, er dette også noget, man har mere i baghovedet, så man kan sætte ind allerede ude hos patienten", siger han.

Sådan gør de i syd

Efter hans mening fungerer systemet i Region Syddanmark godt. Her er der placeret en lægebil ved alle akutsygehuse samt en akutbil med en paramediciner i mere tyndt befolkede områder.

»Ved alvorlige tilfælde kaldes begge biler samtidig i disse områder, og paramedicineren starter behandlingen op. Denne overtages af lægebilen eventuelt ved at mødes på halvvejen til sygehuset«, siger Dennis Köhler.

»Ved mindre alvorlige tilfælde afmelder paramedicineren lægebilen og klarer det indenfor egne kompetencer. Paramedicineren refererer til den nærmeste lægebil og får rådgivning herfra eller lov til at gå udenfor egne kompetencer. Det er et sikkerhedsnet, hvor vi supplerer hinanden godt til gavn for patienterne«, siger han.