Skip to main content

Region sparer på millioner på centrifugering af blodprøver

Region Hovedstaden sparer 23 mio. kroner ved at have opsagt centrifugeringsaftalen med de praktiserende læger - og 7 mio. kroner ved kontrol af lægeregninger.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
30. jun. 2014
1 min.

En kontrolgruppe har sparet Region Hovedstaden 30 millioner kroner ved at gennemgå regninger og aftaler med praktiserende læger, speciallæger og andre behandlere i hovedstaden. Det viser en intern undersøgelse, skriver Politiken.

Ved gennemgangen af regningerne er der fundet besparelser for syv millioner kroner. De resterende 23 millioner kroner er fundet ved at opsige en aftale med lægerne om centrifugering af blodprøver, fremgår det.

De privatpraktiserende læger og andre sundhedspersoner fremsender ifølge Politiken årligt omkring 60 millioner regninger. Det løber op i et samlet beløb på 14 milliarder kroner.