Skip to main content

Regioner og regering skal belønne de bedste sygehuse

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen

29. apr. 2011
2 min.

Pension og efterløn har fyldt det meste af debatten om regeringens 2020-udspil. Langt mindre fokus har der været på, at det bebuder en stærk begrænsning af væksten i sundhedsvæsenet.

Det vil sætte sundhedsvæsenet under et stærkt pres i de kommende år. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis panderynkerne bliver dybere rundt omkring. For presset føles allerede stærkt.

I dag er det aktivitet, som belønnes økonomisk. Der er ikke noget galt i at være god til at få ventelisterne i bund. Tværtimod. Men det er ikke nok. Vi skal blive bedre til at højne kvaliteten. De økonomiske betingelser, som vi skal arbejde under i de nærmeste år, sætter i sig selv en benhård ramme. Hvis ikke vi satser på at højne kvaliteten, går sundhedsvæsenet simpelthen i stå.

Det signal skal også sendes klart fra både sygehusejere og den ansvarlige minister. Muligheden er der nu, hvor Danske Regioner og regeringen skal til at forhandle rammerne for næste års økonomi i sundhedsvæsenet på plads.

Det vil være et kraftfuldt budskab, hvis de kan blive enige om, at en dygtig afdeling får flere penge end den knap så dygtige. Selvfølgelig skal der være en grænse for, hvor galt det kan gå for en afdeling, og offentlige sygehuse skal heller ikke gå konkurs. Men en del af midlerne skal gå målrettet til de afdelinger, som sikrer patienterne den bedste behandling, og som systematisk forebygger fejl.

Det er dem, som trækker den faglige udvikling i den rigtige retning, og derfor er der en vigtig signalværdi i at vise, at det bliver værdsat.

En mulighed er at belønne afdelinger, som lever op til målsætningerne i f.eks. Det Nationale Indikatorprojekt. Eller ved at ændre DRG-systemet, så afdelinger ikke bliver belønnet, når patienter får liggesår og hospitalsinfektioner.

Det er meget positivt, at Danske Regioner for nylig har signaleret, at de er klar til at se på nye måder at bruge økonomiske incitamenter på, så de belønner kvalitet. Derfor har Lægeforeningen også en klar forventning om, at der følger handling med ordene.

Emnet er alt for vigtigt til at ende som de luftige hensigtserklæringer, som vi har set nogle stykker af gennem årene. Foreløbig vil jeg dog vælge at tro, at de kommende økonomiforhandlinger vil give resultat, og jeg kan love, at Lægeforeningen gerne vil bidrage til det komplekse arbejde, der forestår med at udvikle en ny og visionær styring af midlerne til sygehusene.