Skip to main content

Regioner til almen praksis: Afvis patienter eller arbejd gratis

Næsten 50 praksisser har set deres patienter for meget og har fået en løftet pegefinger fra regionerne. Et udtryk for en uhensigtsmæssig overenskomst, siger PLO-næstformand og varmer op til næste overenskomstforhandling. Regionerne afviser ændring.

Praktiserende læge Axel René Aubertin fra Støvring sammen med sin kone Hanne. Foto: Torben Hansen
Praktiserende læge Axel René Aubertin fra Støvring sammen med sin kone Hanne. Foto: Torben Hansen (Foto: Foto: Torben Hansen)

Anders Heissel, ah@dadl.dk

14. sep. 2015
6 min.

Praktiserende læge Axel René Aubertin ser sine patienter alt for meget. Soloklinikkens ca. 1.400 patienter har i løbet af 2014 været undersøgt og behandlet så meget af den 68-årige praktiserende læge i Støvring syd for Aalborg, at Region Nordjylland har bedt ham om at se mindre til patienterne, fordi han har for mange konsultationer pr. patient. Selv er Axel René Aubertin særdeles utilfreds med regionens løftede pegefinger:

»Jeg har mange ældre patienter, som har flere kroniske lidelser, og derfor kræver flere konsultationer. Jeg er altså endt med de patienter, der kræver mere omsorg end gennemsnittet, men bliver straffet for at tage vare på dem. Det hænger ikke sammen med, at politikerne og samfundet ønsker mere fokus på det stigende antal kronikere«, siger Axel René Aubertin.

Hans er en af de i alt 47 praksis over hele landet, som for nylig af regionerne har fået tildelt den såkaldte automatiske højestegrænse. Grænsen er en del af overenskomsten mellem PLO og Danske Regioner og betyder, at en praktiserende læge maksimalt må have en aktivitet på 25 pct. over gennemsnittet i regionen målt på ydelser pr. patient.

Grænsen har i mange år været en del af overenskomsten for de praktiserende læger, men før den seneste overenskomst fra 2014 blev alle praksisser, hvor man havde en aktivitet over 25 pct. i forhold til gennemsnittet i regionen, taget op i samarbejdsudvalget. Og her kunne lægen i nogle tilfælde godt få dispensation for den høje aktivitet, hvis vedkommende kunne argumentere for meraktiviteten. Men som følge af overenskomsten fra 2014 blev det ændret, så alle praktiserende læger, der ligger 25 pct. over gennemsnittet i regionen, automatisk får tildelt en højestegrænse. Og så må lægen skrue ned for antallet af besøg pr. patient eller arbejde gratis for de ydelser, der ligger over højestegrænsen.

Jeg har ikke været smart

Axel René Aubertin har en gang tidligere fået tildelt en højestegrænse, så han ved godt, at han ikke overholder overenskomsten.

»Men grænsen er forkert regnet ud. Mine kollegaer i området har en masse unge mennesker og børn. Jeg har kun 130 børn under 16 år ud af 1.400 patienter, så derfor har jeg en gruppe med behov for flere ydelser end gennemsnittet. Den løftede pegefinger betyder ikke så meget for mig, fordi jeg snart sælger min praksis, men for andre, der overskrider grænsen, vil det betyde, at de skal se deres patienter færre gange. Og det må nødvendigvis gå ud over nogle patienter. Desuden har jeg også fået flere opgaver fra sygehusene, der beder patienterne gå til opfølgning hos egen læge, så en del af meraktiviteten er ikke selvforskyldt. Det handler ikke om, at jeg har været smart«, siger Axel René Aubertin.

Højestegrænsen skal ses i sammenhæng med det kollektive økonomiloft i almen praksis. Ifølge PLO viser de seneste tal, at almen praksis i det første halvår af overenskomståret – 1. september 2014 til 28. februar 2015 – lå ca. 90 mio. kr. under loftet, hvilket svarer til 1,2 pct. Men Axel René Aubertin afviser at være usolidarisk, fordi han med sin høje aktivitet er med til at bringe den samlede almen praksis tættere på økonomiloftet, der så rammer kollektivt.

»Det loft skulle PLO slet ikke have accepteret. Politikerne ønsker mere indsats fra almen praksis, så må de betale os, og så nytter det ikke noget med grænser«, siger den praktiserende læge fra Støvring.

Skal sikre »afvigende faktureringer«

For nylig var problemet til debat i Region Syddanmark, og i et debatindlæg i Flensborg Avis skrev Bo Libergren (V), formand for Sundhedssamordningsudvalget i regionen, at grænsen er indført »for at sikre et ensartet serviceniveau, for at holde et ansvarligt udgiftsniveau og som et redskab til at afdække mulig overbehandling eller afvigende faktureringer fra lægernes side«.

»Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at der i alle praksisser er patienter, som afviger langt mere end 25 pct. fra gennemsnittet. Men overenskomstens fastsatte margin for afvigelse på 25 pct. tager netop højde for de rimelige grunde til afvigelser, der kan være hos den enkelte læge – for eksempel antal kronikere eller den geografiske afstand, som kan betyde, at lægen udfører undersøgelser eller opgaver, der normalt ville foregå på et sygehus. Som læge må man tilse alle de patienter, man vil, og arbejde alt det man vil – man kan dog ikke få udbetalt mere end de 25 pct. ekstra, der er fastlagt af PLO i lægernes egen overenskomst«, skriver regionspolitikeren.

Markant stigning i antal af højestegrænser

Hvis man ser på antallet af højestegrænser før den nuværende overenskomst – altså baseret på regnskabet i 2013 – viser der sig en tendens. Samlet set har de fem regioner pålagt højestegrænser til ni praksis i 2013 mod 47 højestegrænser i 2014. Og forskellen viser den tydelige konsekvens af en uhensigtsmæssig overenskomst, siger praktiserende læge og næstformand i PLO, Niels Ulrich Holm.

»Tidligere drøftede vi i samarbejdsudvalget, om merforbruget kunne forklares, og hvis det var tilfældet, kunne det fortsætte. Især læger i udkantsområderne kan i dag have svært ved at holde aktiviteten nede, hvis de har mange kronikere, eller hvis de fører kontrol med patienter, der har langt til sygehuset. Her kunne meraktiviteten tidligere godt forklares, og regionen kunne også se rationalet i det. Det er slut nu. Nogle af lægerne med for høj aktivitet skal måske vejledes, mens andre har lavet et stort og nødvendigt stykke arbejde og bliver nu straffet for det. Det er helt urimeligt, for konsekvensen bliver, at lægerne skruer ned for aktiviteten og måske fyrer en sygeplejerske, og det er kun skidt for patienterne«, siger Niels Ulrich Holm og fortsætter:

»Den automatiske grænse har vist sig at være uhensigtmæssig, og jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det er måden at fange de læger, der skriver for mange regninger ud, for det er uden tvivl bagtanken fra Danske Regioner. Hvis man gennemgik sagerne individuelt, ville man finde de læger, der reelt skulle sænke aktiviteten og samtidig understøtte de læger, der gør det, vi alle mener, at de skal gøre«, siger PLO’s næstformand.

Lægerne skal sende patienter hurtigt videre

Men Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), undrer sig en del over PLO’s kritik af grænsen.

»Den automatiske højestegrænse var PLO’s eget forslag i overenskomstforhandlingerne, så jeg er da forbløffet over kritikken«, siger Anders Kühnau. Og han fastholder, at grænsen er god for patienterne.

»Der må gerne være en variation i lægernes ydelsesmønster, men hvis de ligger 25 pct. over gennemsnittet, har de et så afvigende mønster, at noget kunne tyde på, at snitfladen mellem almen praksis og sygehusene og kommunen ikke er optimal. Det kan godt være, at man som praktiserende læge har mange kroniske patienter, men hvis man har markant flere konsultationer end kollegaerne, tyder noget på, at man er for langsom med både at sende patienterne videre til sygehuset og lade kommunen overtage en del af patienterne. De praktiserende læger, der har fået en højestegrænse, skal justere deres ydelsesmønster og formentlig sende patienterne hurtigere videre. Langt de fleste af deres kollegaer kan jo godt finde ud af det«, siger Anders Kühnau.

Og han understreger, at han ikke ser nogen grund til, at den automatiske grænse vil blive ændret ved den næste overenskomst, der træder i kraft i 2017.

Tværtimod mener PLO, at grænsen er et symptom på en dårlig aftale, som PLO meget stærkt vil gå efter at ændre og derfor allerede er i gang med at forberede sig.