Skip to main content

Regionerne er for dårlige til at koordinere

Kirsten Winding, winding@newmail.dk

18. mar. 2011
2 min.

De fem regioner lægger hindringer i vejen for de praktiserende læger, fordi de ikke har ensrettet de forløbsprogrammer for kroniske sygdomme, som beskriver, hvordan behandlingen foregår. Det er hidtil kun sket for diabetes og KOL.

Når f.eks. patienter med lænde-ryg-sygdom eller demens tilbydes helt forskellige behandlingsforløb fra region til region, bliver det så godt som umuligt for de praktiserende læger at få datafangsten - hvor data om patienten automatisk opfanges af et computerprogram - til at fungere optimalt.

»Udviklingen af forløbsprogrammer bliver på den måde også unødigt resursekrævende. Det kunne med stor fordel koordineres«, siger Lars Rytter, praktiserende læge og indtil for nylig projektansvarlig for forløb for kroniske sygdomme i DAK-E, den nu omstrukturerede organisation, der har stået for projektet med datafangst.

Datafangsten skal give lægerne et bedre overblik over patienternes sygdom og hjælpe med at finde ud af, hvor patienten bedst behandles - for eksempel om det skal ske i almen praksis eller på et ambulatorium.

Problemet er stratificeringen - det vil sige den inddeling i forskellige grader af sygdommen, som den enkelte patient har - og indikatorerne, som er de sygdomstegn, lægen bruger til at vurdere patientens sygdom ud fra.

»Lige nu begynder hver region forfra hver gang. Og den meget omtalte stratificeringsmodel, som er modellen for arbejdsdeling og indikatorer, er heller ikke koordineret«, tilføjer Rytter.

Hvis de praktiserende læger fremover skal have overblik over, hvilke patienter der oplever dårlig kvalitet, hvilke man skal overveje at henvise, og hvem det er, der udebliver fra konsultationerne, må og skal forløbsprogrammerne synkroniseres, mener han.

For den enkelte patient er det ærgerligt, hvis vedkommende har en diagnose, der ikke er udviklet indikatorer og stratificering for. Det er netop en central del af den praktiserende læges mere proaktive rolle over for patienterne og det, der giver det samlede overblik over alle patienter med en bestemt sygdom og deres sygdomsbillede.

»Jeg håber ikke, at omstruktureringen af DAK-E betyder, at man smider det arbejde væk, der er gjort indtil nu, men at man centralt i Sundhedsstyrelsen finder ud af at organisere arbejdet med forløbsprogrammerne sådan, at f.eks. hver region tager teten på et enkelt felt. Det vil for eksempel være oplagt at gøre Fyn spidsførende på rygområdet«, mener Lars Rytter.