Skip to main content

Regionsdiskussioner skaber usikkerhed

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

19. aug. 2011
3 min.

Skal Køge Sygehus alligevel ikke være et universitetssygehus? Skal Næstved Sygehus styrkes og kunne mere i stedet for at være småt og begrænset? Skal Nykøbing Falster Sygehus?

Skal den nordjyske sygehusplan tænkes helt om?

Disse og sikkert endnu flere spørgsmål bliver nu rejst i landets lokale medier. Hvis regeringen vinder valget, ryger regionerne. Meldingen fra Bertel Haarder er, at de skal erstattes af tre sygehusenheder med professionelle bestyrelser, udpeget af sundhedsministeren.

Endnu er der meget lidt konkret om regeringens planer. Et politisk møde i slutningen af denne uge vil formentlig bringe lidt mere klarhed med sig.

Hvad konsekvenserne bliver, når fem bliver til tre, vil nok så meget afhænge af, hvilken form for styring, sygehusene fremover skal have. De Konservative har talt om en konstruktion a la Hovedstadens Sygehusfællesskab, som havde en bestyrelse, hvor politikerne var i overtal. Bertel Haarder har anbefalet en professionel bestyrelse.

Sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen er modstander af at nedlægge regionerne på dette tidspunkt. Men adspurgt om de mulige alternativer, siger han:

»Det er ingen nem diskussion. Og der mangler analyser af de udenlandske erfaringer på området. Men som udgangspunkt er en professionel bestyrelse nok bedst. Det tyder erfaringer fra f.eks. Norge og England på. På den anden side skal man huske, at der netop i de to lande er meget blandede erfaringer med professionelle bestyrelser på sygehusområdet«.

I begge lande har man haft bestyrelser med virksomhedsledere fra det private erhvervsliv. Men det har vist sig ikke at være en garanti for noget godt:

»Man går ud fra, at fordi folk har haft succes med at drive en privat virksomhed, vil de også have forstand på at lede sygehuse. Det har de sjældent. Det er nok en bedre ide at have folk med, der har erfaring med sygehusledelse«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Lars Engberg var som sundhedsborgmester i København i en periode formand for bestyrelsen af det nu nedlagte Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som også har været fremme i debatten om en ny styring af sygehusene. Bestyrelsen bestod af ni lokalpolitikere fra Frederiksberg kommunalbestyrelse og Københavns borgerrepræsentation (hovedstaden var ikke et amt, men bestod af de to kommuner) samt syv statsligt udpegede medlemmer, som dels var embedsmænd dels erhvervsfolk.

Han synes, at det er helt afgørende, at der er et overtal af lokalpolitikere i en bestyrelse.

»Indimellem var der eksempler på, at kommunalpolitikere gerne ville øremærke penge til bestemte lokalpolitiske formål. Men i det store og hele var det godt, at bestyrelsen havde et overtal af politikere, for det er nødvendigt, når store beslutninger om f.eks. sygehusnedlæggelser skal træffes. Ellers ryger sagerne direkte ind i Folketinget, ligesom i Norge hvor stortingspolitikere tager lokale sager op i Stortinget gang på gang«, siger han.