Registrering: Bedre it giver bedre behandling

Et meget vigtigt redskab til at forbedre diabetesbehandlingen er registrering. Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes, DD2, har som ambition at registrere 10.000 nye patienter om året i en biobank. Danmark er et af verdens mest gennemregistrerede lande, og derfor er det oplagt, at forskningen foregår her. Planen er, at der skal tages blodprøver og laves DNA-test på samtlige nye patienter i fremtiden, så man på den måde får mulighed for at kortlægge den kombination af arv og miljø, der forårsager diabetes, forklarer Henning Beck-Nielsen.

Men registreringen har voldt problemer:

»De første forskningsbaserede undersøgelser, vi lavede på det felt tilbage i 90'erne, viste, at lægerne skulle bruge i snit en halv time ekstra om dagen på at registrere behandlingen, siger ph.d. og tidligere praktiserende læge, Henrik Schroll, fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

»Realistisk set betød det, at denne metode ikke kunne bruges i en travl hverdag for en praktiserende læge, så i 2005 startede vi et pilotprojekt omkring Datafangst på diabetesområdet, og det danner nu grundlag for det nye registreringssystem Sentinel Datafangst.

Det skal kunne betale sig

Kun omkring 15% af lægerne er i dag tilsluttet Datafangst. En grund til det er nok den honoreringsform, som Datafangst er baseret på, nemlig »Diabetesforløbsydelsen«. Den har siden 2006 givet de praktiserende læger 1.100 kr. årligt for at kontrollere patientens diabetes gennem året samt indberette data om type 2-diabetes til Dansk Almen Medicinsk Database. Det har vist sig at være en fin ydelse til de lette patienter, som lægen måske kun ser få gange på et år. Men for dem, som skal ses mere end fire gange om året, er det ikke rentabelt.

Overenskomstforhandlinger om en anden honoreringsform skal netop til at gå i gang, og en form, hvor lægerne honoreres som vanligt pr. konsultation, kunne formentlig få mange flere læger til at bruge Sentinel Datafangst, mener Schroll.

I første omgang bruges Datafangst til at give den praktiserende læge en oversigt over de patienter, der kan behandles bedre. I anden omgang er der åbnet op for, at patienter med diabetes kan se deres egne data via sundhed.dk. De kan for eksempel følge med i deres egne tal og få gode råd om livsstil. Det er så at sige patientens personlige huskeseddel.

Lægen kan både bruge systemet til at følge patienten og til at sammenligne behandlingsforløb, så han let og hurtigt kan se, at her fungerer behandlingen fint, men her halter det. Det har vist sig at være et godt værktøj, der muliggør en meget mere individuelt orienteret behandling, og vi vil nu overføre systemet til hele kronikerområdet, fortæller Schroll.