Reglerne om lægernes bibeskæftigelse for medicinalindustrien strammes

Regeringen strammer nu reglerne omkring lægers bijobberi i medicinindustrien. Hidtil har det blot været læger, der har skullet oplyse om deres tilknytning til diverse lægemiddelvirksomheder. Nu vil regeringen også, at virksomhederne selv skal oplyse om, hvilke læger, de bruger som blandt andet rådgivere, konsulenter, undervisere og til at udføre forsøg.

»En undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen viste jo, at mange læger ikke gør, som de skal - nemlig søger om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. Det har vi rettet op på i flere omgange. Først er der gjort en indsats for at informere om, at man altså skal søge den her tilladelse. Og nu følger vi så op med en lovmæssig pligt for virksomhederne til at indberette tilknytningsforhold. På den måde får Lægemiddelstyrelsen en slags check-liste på om lægerne har søgt tilladelse«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (V).

Regeringens forslag støttes af Dansk Folkepartis medlem af Sundhedsudvalget, Liselott Blixt:

»Det synes jeg er ok. Virksomhederne har jo også en forpligtelse til at fortælle om, hvad de går og laver. Mange gange er det jo dem, der er lobbyisterne overfor lægerne«.

Den nye meddelelsespligt for virksomheder vil omfatte både fuldtids- og deltidsansættelse, samt konsulentvirksomhed, undervisning, deltagelse i kliniske forsøg, forskningsprojekter, artikelskrivning og faglig rådgivning - det vil sige de læger, der sidder i de såkaldte advisory boards. Det vil også dreje sig om de læger, der sidder i virksomhedernes bestyrelser.

Der er dog en bagatelgrænse. Virksomhederne behøver ikke oplyse, hvis der bare er tale om et engangsbeløb, som er meget lille. For eksempel hvis lægen holder et enkelt kursus eller et enkelt foredrag. I bekendtgørelsen kommer nærmere regler om, hvilke oplysninger, myndighederne skal have. Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti mener for eksempel, at virksomhederne - ligesom lægerne - bør oplyse om de beløb, de udbetaler til lægerne. Men det er sundhedsministeren ikke umiddelbart indstillet på.

»Hvordan indberetningen nærmere skal foregå, lægger vi fast inden længe. Men umiddelbart tror jeg ikke, at der bliver behov for at oplyse beløb - udover at der jo kun skal indberettes tilknytningsforhold over et vist beløb. Det vigtigste er, at Lægemiddelstyrelsen får indberetningen som en checkliste«, siger han.

Regeringens forslag om at få oplysningerne om lægerne fra virksomhederne får støtte fra DADLs formand Jens Winther Jensen.

»Vi bakker op om alt, der øger gennemsigtigheden. Ved at få virksomhederne til at oplyse om samarbejde, får man oplysningerne på en meget let måde«.

Fra Lægemiddelindustriforeningen siger vicedirektør Jan Hylleberg:

»Som udgangspunkt har vi taget det til efterretning. Det vigtigste for os er, at det her også bliver fornuftigt rent administrativt. Resten skal vi først til at diskutere internt«, siger han.

350 ud af 20.000

Ifølge loven skal en læge, der udskriver medicin, have tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at arbejde ved siden af i medicinindustrien. Det har cirka 350 ud af landets cirka 20.000 læger har fået lov til. Tilladelserne viser, at nogle læger kun er tilknyttet ét firma - andre læger er tilknyttet seks-syv-otte firmaer.

Efter Lægemiddelstyrelsen for et par måneder siden sendte en lille folder ud til alle landets læger, er der kommet flere ansøgninger.

To af dem, der ikke er på listen og dermed ikke har søgt om tilladelse, er Kurt Bjerregaard Stage og Claus Havregaard Sørensen fra Odense Universitetshospital. I Ugeskrift for Læger har de sidste år oplyst, at de får foredragshonorarer fra blandt andre Eli Lilly og AstraZeneca og førstnævnte får også fondsmidler fra Lundbeck Pharma og Bristol-Myers Squibb.

Det har de ikke oplyst myndighederne op, oplyser Lægemiddelstyrelsen. Men det er der heller ikke brug for, hvis der er tale om ét foredrag og hvis fondsmidlerne indsættes på en sygehusadministreret forskningskonto. De to læger har ikke svaret på Ugeskrift for Lægers henvendelse om en uddybning til deres bi-beskæftigelse.

Bag tilladelserne ligger en vurdering af, i hvor høj grad lægens ordination påvirkes af samarbejdet. Tre gange har Lægemiddelstyrelsen givet afslag på ansøgninger, fordi myndigheden vurderede, at påvirkningen var for stor. En har klaget til ministeriet (se anden artikel).

Ud af 350 har fire læger oplyst, at de har aktier i et medicinselskab. Det svarer til cirka én procent af de læger, der har fået tilladelse til bibeskæftigelsen.

Hvis lægerne arbejder for medicinindustrien uden tilladelse, kan politiet give dem en bøde. Regeringen foreslår, at også medicinfirmaerne skal have bøder, hvis de ikke oplyser om samarbejdet. Og ifølge Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), er hans parti parate til at gå videre end det. Han vil foreslå ministeren, at Lægemiddelstyrelsen selv udsteder bøderne - i stedet for at skulle hele vejen over politiet og domstolene.

»Det er den eneste måde at få lægerne op på dupperne på. Det gør vi også i andre sektorer«, siger han og henviser til blandt andet fødevaremyndighederne.

Kravet om at læger skal have tilladelse har været gældende siden 1932. Formålet er at sikre, at lægerne ikke bliver påvirket af industriens interesser i at sælge så meget medicin som muligt. Senere vedtog politikerne, at myndighederne skulle følge en restriktiv praksis - men med den betydelige opblødning at lægen ikke måtte påvirkes »i væsentlig grad«.

Med andre ord mener politikerne og myndighederne at lægerne bliver påvirket af samarbejdet - spørgsmålet er blot hvor meget.

Påstanden støttes af flere videnskabelige undersøgelser. Blandt andet viste en af undersøgelserne, at de (amerikanske) læger, der samarbejdede med medicinfirmaer, var mere tilbøjelige til at bede om at få tilføjet produkter fra disse firmaer til hospitalets rekommendationsliste end læger uden samarbejde.

Men ikke alle læger er enige om, at de og deres kolleger kan påvirkes af penge.

Formanden for Lægeforeningens etiske nævn, Sven Jesper Sederberg-Olsen har udtalt til Politiken, at han ikke mener, læger påvirkes. Jens Winther Jensen er en af dem, der ikke håber, læger bliver påvirket, men heller ikke kan afvise, at det sker. Og netværket Læger Uden Sponsor er grundlagt på fundamentet om en anerkendelse af at læger påvirkes.

»Mange tror, at fordi vi er højt uddannede og har en høj intelligens - så er vi også upåvirkelige. Men det er en holdning, som ikke er fulgt med tiden. Andre faggrupper har en helt anden bevidsthed om deres interessekonflikter end vi læger har«, siger en af netværkets talspersoner, praktiserende læge Inga Marie Lunde.

Efter hendes mening viser den tidligere, markante udbredelse af hormoner til raske kvinder, Vioxx-sagen og de farlige slankepræparater, at den dygtig e markedsføring påvirker lægerne.