Skip to main content

Rekonvalescens og sygemelding - evidens versus tradition

Professor Henrik Kehlet

25. sep. 2009
3 min.

»I like convalescence - it is that, what makes one enjoy having an illness« G. B. Shaw

Ovenstående citat er dog næppe repræsentativt for den almindelige borger, som ofte efter veloverstået sygdom eller operation plages af almen træthed, nedsat arbejdsevne og øget søvnbehov, som jo er i modsætning til den forhåbentlig vel overståede sygdom. På trods af at rekonvalescensproblematikken er relevant og hyppig for både medicinske og kirurgiske tilstande og har store samfundsøkonomiske konsekvenser, er det forbløffende, hvor lidt forskning der foreligger over de patofysiologiske mekanismer, samt om hvorledes vi skal vejlede vores patienter. Som oftest tjener det kirurgiske traume som en relativt enkel model til at forstå mange sygdomsmekanismer, og hvor den postoperative træthed langt overvejende er et fysisk problem som følge af en dekonditionering af det kardiovaskulære respons på fysisk arbejde (konditallet forringes) sekundært til nedsat fødeindtagelse, immobilisation og det katabole respons på operationen [1]. Disse erfaringer er implementeret i konceptet »accelererede operationsforløb«, hvor trætheden og dens somatiske årsager kan reduceres [2]. Desværre savner vi tilsvarende undersøgelser ved en række medicinske tilstande, hvor de samme forhold utvivlsomt gør sig gældende. Betydningen af psykosociale forhold er dårligt belyst, og er utvivlsomt relevante i visse situationer (livstruende sygdom, økonomi, familiære forhold, etc.)

En anden væsentlig problemstilling er, hvorledes vi rådgiver patienterne efter veloverstået sygdom. Som det fremgår af en række artikler i Ugeskriftet - som redaktionen skal roses for at bringe - er anbefalingerne, hvad angår genoptagelse af arbejde og forskellige fysiske aktiviteter, i det store hele præget af traditionelle holdninger og manglende evidens, når der ses bort fra enkelte kirurgiske områder som galde-, lyskebrok- og kolonkirurgi, hvor forskningen har resulteret i relativt klare evidensbaserede retningslinjer. Som eksempel kan nævnes en dansk enquete over rekonvalescensanbefalingerne efter hysterektomi fra praksis og gynækologiske speciallæger, der viste meget stor variation og bl.a. fra flere et anført løfteforbud på > ca. 2 kg i 6-8 uger [3] - i princippet en 100%-invalideerklæring. Ligeledes blev der for ca. 60 år siden af førende amerikanske kirurger uden dokumentation anbefalet tre ugers sengeleje efter en lyskebrokoperation for at undgå recidiv, men med den konsekvens at enkelte patienter døde af en lungeemboli som følge af immobilisationen. Efter-følgende danske undersøgelser har vist, at tidlig genoptagelse af aktivitet inden for ca. en uge ikke resulterer i øget recidivrisiko efter brokoperation [4]. Man kan også undre sig over, at et sternumsplit ved hjertekirurgi med efterfølgende ståltrådsfiksering kan lede til 4-8 ugers funktionsrestriktioner, når introduktion af osteosynteseprincipperne i ortopædkirurgien medførte, at tidlig mobilisation og aktivitet var både sikkert og stimulerende for knogleheling. Det skal dog understreges, at forekomst af smerter naturligvis er en hindring for tidlig genoptagelse af normal aktivitet efter alle typer kirurgi.

Sammenfattende må man håbe, at dette nummer af Ugeskriftet vil give anledning til debat og opprioritering af forskning og udvikling af evidensbaserede retningslinjer for rekonvalescens efter somatisk sygdom og dens konsekvenser for sygemelding etc. Det bør i denne sammenhæng erindres, at traditionelle principper for rehabiliteringsindsatsen (fysioterapi og lignende) efter kirurgi ligeledes kan hvile på et ringe evidensgrundlag [5], og hvor en forebyggende indsats over for den sygdomsrelaterede dekonditionering af kroppens funktioner formentlig vil kunne reducere behovet som vist inden for det kirurgiske område [2]. Dagens Ugeskriftemne er derfor relevant og har forhåbentlig den konsekvens, at der på mange planer vil blive forsket, opprioriteret og handlet til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien.

Korrespondance: Enhed for Kirurgisk Patofysiologi 4074, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: henrik.kehlet@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Zargar-Shoshtari K, Hill AG. Postoperative fatigue: a review. World J Surg 2009;33:738-45.
  2. Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg 2008;248:189-98.
  3. Moller C, Ottesen M, Kehlet H et al. Rekonvalescensanbefalinger efter hysterektomi. Et holdningsstudie blandt danske læger. Ugeskr Læger 2001;163:7043-7.
  4. Bay-Nielsen M, Thomsen H, Andersen FH et al. Convalescence after inguinal herniorrhaphy. Br J Surg 2004;91:362-7.
  5. Holm B, Kehlet H. Genoptræning efter total knæalloplastik. Ugeskr Læger 2009;171:691-4.