Skip to main content

Rekordbevilling til Medicinsk Museion

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
3 min.

Ingen medicinhistoriske institutioner har systematisk forholdt sig til den enorme udvikling inden for biomedicinsk forskning og klinik, der er indtruffet de sidste 50 år.

Men nu sker der noget. På Medicinsk Museion i Bredgade i København.

Med den største bevilling til medicinhistorisk forskning i Skandinavien nogensinde går Novo Nordisk Fonden ind og støtter med 10,5 mio. kroner til det treårige forskningsprojekt »Danish Biomedicine, 1955-2005: Integrating medical museology and the historiography of recent biomedicine«.

Projektet skal skabe en ny dagsorden inden for international medicinhistorie. Den molekylære revolution har skabt et nyt grundlag for biomedicinsk forskning og klinik. Men historikere og museumsfolk har ikke rigtigt fået øje på den her udvikling endnu.

Projektets formål er at bidrage til, at historien om den rivende udvikling bliver skrevet. Men lige så vigtigt er det at undersøge, hvordan det skal gøres. Hvordan konstruerer man historiske modeller af den biomedicinske udvikling? Hvordan inddrager man billedmateriale, vidneudsagn og materielle genstande i historieskrivningen? Hvilken slags historier duer i museumssammenhæng? Fx hvordan kan man gøre genchippens historiske udvikling og betydning meningsfuld?

»Det her er den største bevilling til historisk forskning, som er givet i ti år i Danmark i det hele taget. Det er en indikation på, at biomedicin, som tilsyneladende er lidt esoterisk, faktisk er en enorm vigtig del af vores kulturarv. Den sætter dagsordenen for hele vores kultur i øjeblikket. I dag er det måske vigtigere at forstå biomedicinens historie end, provokatorisk sagt, arbejderbevægelsens historie. Det er påfaldende, at en privat fond går ind og betaler, hvor det burde være offentlige forskningsmidler. Det er en kulturel hovedopgave at begynde at udforske feltet«, udtaler professor Thomas Söderqvist, leder af Medicinsk Museion.

Gert Almind, direktør for Novo Nordisk Fonden, tilføjer, at det ikke kun handler om at sikre den biomedicinske kulturarv, men også at biomedicinen har indflydelse på samfundsøkonomien, hvor biomedicinen er blandt de allerstørste spillere, og, ikke mindst, etikken.

»Samtidshistorie er noget, der griber om sig. Tiden er flyttet op. Biomedicinen har rusket op i en forfærdelig masse ting. Det har fx betydet utroligt meget for mange humanistiske fag, at sundhedsvæsenet har haft behov for dem. Etikken er nærmest blevet reddet af sundhedsvæsenets komplicerede problemstillinger«, siger Gert Almind.

Han nævner, at det er første gang, Novo Nordisk Fonden støtter medicinhistorisk forskning.

Med forskningsprojektet som lokomotiv får Thomas Söderqvist mulighed for at fortsætte sit arbejde med at vende profilen for Medicinsk Museion fra det pulterkammeragtige til en mere nutidig, proaktiv og forskningsbaseret tilgang til medicinsk historie.

»Det her projekt skal ses som et bidrag til hele institutionen Medicinsk Museions fornyelse, hvor vi allerede er på vej ud af tornerosesøvnen. Det betyder også, at vi skal fokusere indsamlingsarbejdet på de sidste 50 år. Og indsamlingen skal styres af forskningsprojekterne og udstillingsbehovene,«, udtaler Thomas Söderqvist.

Camilla Mordhorst, nyansat museumsinspektør, supplerer:

»Medicinhistorie er ikke bare gamle dage, historien skabes hver dag. Vi vil hellere fortælle om, hvordan det sundhedsvidenskabelige påvirker os alle lige nu - set i et historisk perspektiv - ved at forklare, hvordan man gennem tiden har forsøgt at løse problemerne. Hele formålet er at kvalificere den medicinske debat«.

»Det at man fokuserer på nutidshistorien giver en unik mulighed for samarbejde mellem humanister og læger«, siger forskningsassistent Søren Bak-Jensen. »Vi vil i høj grad trække på viden og ekspertise fra nulevende læger«, tillægger Thomas Söderqvist.