Rekrutterings- og fastholdelsesvanskelighederne afspejles i goodwillprocenten

Goodwillprocenten og kollegial ansvarlighed

Det beløb, man som praktiserende læge kan opnå for at sælge en klinik, der umiddelbart giver adgang til en potentiel forudsigelig indtjening, kaldes goodwill. En allerede etableret praksis repræsenterer en værdi, som man først efter en årrække kan oparbejde ved at starte en lægepraksis op fra grunden af.

Beløbet er ikke undergivet fuldstændig fri markedsdannelse, fordi de praktiserende læger kollegialt, i form af vedtægtsbestemmelser for P.L.O., har fastsat et loft over goodwill. Siden den 1. januar 1996 har dette beløb været beregnet som gennemsnittet af de sidste tre års omsætning tillagt 36%. I almindelig tale siger vi, at goodwillprocenten er fastsat til maksimalt 136. For tiden er der - pga. et faldende antal yngre læger, der ønsker at overtage praksis - et pres på den maksimale goodwill, således at goodwillprocenten varierer nedad i langt de fleste amter. Opgørelsen for 2004 viser, at markedsmekanismen fungerer udmærket nedad, men altså ikke opad. Den enkelte praksis' pris bliver nøje vurderet, hvilket den forholdsvise store spredning i priserne indikerer. Især ældre læger betaler prisen for, at systemet er med til at regulere på rekrutteringen og fastholdelsen i almen praksis. Det liberale element er ikke til at tage fejl af på dette punkt.

Der er derfor af naturlige grunde stor opmærksomhed omkring goodwillprocenterne, fordi oplysningerne herom kan anvendes på »markedet«. P.L.O. har adgang til tallene, fordi alle handler skal gennemgås i P.L.O., således at handlerne overholder de vedtagne kollegiale regler. P.L.O.s bestyrelse har besluttet, at der en gang om året - gennem en artikel i Ugeskriftet - kan offentliggøres tal på landsniveau og amtsniveau. Herudover vil der ikke blive lavet opgørelser. I denne artikel offentliggøres derfor resultatet af opgørelsen for 2003.

Det fortsatte rentefald gør det attraktivt at låne penge nu

Det beløb, der skal betales for en praksis, afhænger som nævnt af praksis' omsætning i de sidste tre år før overtagelsen, og herudover af en konkret vurdering af den enkelte praksis. Der er desuden regler for, hvordan vagtindtjening, inventar mv. kan indgå1. Det er derfor ikke muligt at sige, hvad en praksis »koster«. De fleste vil skulle låne penge i banken for at kunne købe en praksis. Det indebærer, at man i en periode har udgifter til afdrag og renter. Modsat kan goodwillbeløbet afskrives, hvilket reducerer udgifterne til renter og afdrag. Afskrivningsprincippet viser, at der er tale om en investering.

Renteniveauet har i en årrække været faldende, og opgørelsen i Tabel 1 viser, at det for køber har betydet en væsentlig reduktion i det beløb, der faktisk skal betales for at låne pengene i banken. Denne faktor har også medført, at det er blevet meget billigere at overtage en praksis. Konkret har rentefaldet betydet, at har man behov for at låne 1,8 mio. kr., vil renteudgiften over de syv år det tager at betale lånet tilbage, være blevet reduceret med over 200.000 kr. svarende til 42,7%2 i de sidste fire år. Markedet for praksiskøb virker således anderledes end f.eks. markedet for huse, hvor man ofte ser, at det er den samlede ydelse (renter og afdrag), der handles på, og hvor en lavere ydelse medfører en højere salgspris. I praksishandler afhænger prisen ikke direkte af renteniveauet, og pga. reglerne om goodwill har den lavere rente ikke medført en højere maksimal goodwill.

Antallet af handler en smule lavere end de foregående år

I 2003 er der gennemført 127 handler, det mindste antal siden 1997. Det fremgår af Tabel 2 , at der handles 125-150 praksis hvert år, og i hele perioden 1997-2003 er der registreret 984 handler. I den videre analyse er ikke medtaget handler med anpartsselskaber, da disse handler prissættes på en helt særlig måde. Det samme gælder handler, hvor der er tale om nul goodwill pga. familiehandler. Disse handler udgør mellem 5 og 15 hvert år. Andre handler til nul er medtaget - se herom senere.

Det fremgår også af tabellen, at der i 2003 er handlet 31 delepraksis. Det svarer til, at 25-30% af handlerne finder sted i forbindelse med etablering af eller handel med delepraksis. Delepraksis er altså fortsat en populær praksisform, som muligvis er med til at bevare søgningen til almen praksis - trods faldende årgange. Delepraksisformen er efterhånden så veletableret, at en evaluering af vil være kærkommen.

Antallet af handler med solopraksis er på 25-30% af det samlede antal handler og har ligget nogenlunde stabilt i de seneste par år. Alle praksisformer handles således.

Hvordan går det så med goodwillprocenten?

Det fremgår af Tabel 3 , at den gennemsnitlige goodwillprocent i 2003 er på 90 mod 101 i 2002 , 113 i 2001 og 120 i 2000. Der er derfor tale om en fortsat faldende tendens, men med en fortsat stor standardafvigelse.

Antallet af nulhandler er steget

Det fremgår, at der i alt er handlet 22 praksis til 0 i goodwill (familiehandler undtaget), færre i begyndelsen og flere i slutningen af perioden. Endvidere er der handlet 181 praksis til maks. goodwill defineret til 136% og 241 defineret til 125% og derover. Nulhandler dækker i denne sammenhæng over forskellige situationer.

Ud af de seks handler er to praksis blevet lukket, tre praksis er blevet sammenlagt med en anden praktiserende læges praksis, og en er handlet til ny køber til nul i goodwill.

Den geografiske variation er stor - men nogle amter har fortsat større problemer med rekruttering end andre

Der er et ret stabilt geografisk mønster over de sidste tre år. I Tabel 4 samt i Figur 1 og Figur 2 er udviklingen fordelt på amter. Sjælland holder fortsat et lidt højere gennemsnit end Jylland. Nogle af de højeste goodwillgennemsnit findes fortsat i amter med universitetsbyer, hvorfor Fyn også er godt med. Frederiksborg Amt ligger dog fortsat højest af alle.

Stort set alle amter har oplevet et fald fra 2002 til 2003, men for nogle amter er faldet meget lille. Viborg Amt har dog oplevet en stigning og Nordjyllands Amt er ikke faldet yderligere. Bedømt efter niveauet er det fortsat Nordjyllands, Viborg, Storstrøms, Ringkjøbing og Sønderjyllands Amter, der har mindst søgning.

Hvordan tegner situationen med rekruttering og fastholdelse?

Goodwillprocenterne giver alene et bagudskuende billede af handelsssituationen og fortæller ikke, hvor mange praksis, der reelt ønskes handlet, men ikke kan handles. Der er dog næppe nogen tvivl om, at situationen medvirker til at fastholde mange ældre læger i praksis længere, end de formentlig har ønsket. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at den enkelte læge har et økonomisk problem med ikke at kunne sælge praksis. Lokalt er det helt nødvendigt at finde løsninger på at få lægebetjening til praksis' patienter, hvis lægen stopper. Det er, for såvel de omkringboende læger som patienterne, en uholdbar situation.

P.L.O. har for nylig udgivet en rapport om rekruttering og fastholdelse i almen praksis3, hvor de ældre og de unge lægers ønsker til fremtiden er afdækket. Tilsvarende undersøgelser er efterhånden også lavet mange steder lokalt. Nu skal der tages konsekvens af vores viden. Mange ældre læger er faktisk indstillet på at forblive som vikar i almen praksis, hvis de kan frigøres fra lægevagt og fuldtids patientarbejde. For nogle handler det om pensionsopsparing, for andre om mere frihed. Kun et mindretal af unge læger ønsker at købe solopraksis. Undersøgelsen viser først og fremmest, at der må tages lokalt og individuelt aktion på vanskelighederne - af både amter, P.L.O. og lægerne selv. I Nordjyllands Amt er man enedes om at ansætte to fastholdelses- og rekrutteringskonsulenter - et rigtigt godt tiltag, som det bliver spændende at følge. Men konsulenterne skal også have nogle tilbud med i mappen.

Årets goodwillstatistik understreger atter en gang , at det er på høje tid, at der tages fat, hvis ikke yderligere et antal praksis skal ende med at dreje nøglen om, før der er sikret et generationsskifte for læger og patienter.

Noter

1.Nærmere om reglerne for praksishandler kan ses på www.dadlnet.dk/plo/praksisdrift

2.Oplysningerne stammer fra Lægernes Pensionsbank, men en række andre pengeinstitutter tilbyder også lån til praksiskøb.

3.Rapporten kan læses på www.plo.dk/Det mener P.L.O./politik og analyser