Repræsentantskabsmøder i FAS 2007

Overlægeforeningensrepræsentantskabsmøde

I formandsberetningen, som er et supplement til den skriftlige beretning, fastslog formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, ønsket om at komme i gang med overenskomstforhandlingerne hurtigst muligt. Ud fra tidligere erfaringer fra OK-05, hvor et delforlig på LO-området blev retningsgivende på lokallønsområdet for efterfølgende forhandlinger i den offentlige sektor. Han forventer, at forhandlingerne primært vil omfatte lokal løndannelse (fortsat udbygning samt ændring i aftaleretten), vagtbestemmelser (vagtfrekvens og udtræden af vagt pga. alder), den ugentlige arbejdstid (på frivillig basis ugentlig arbejdstid over 37 timer, en effektiv (!) ugentlig arbejdstid på 37 timer), udetjeneste og en præcisering af overlægefunktionen. Den økonomiske ramme er endnu ukendt, og dermed er rammerne og vilkårene for den forestående forhandling er usikre.

Erik Kristensen forventede desuden, at regionernes krav til OK-08 centrerer sig om størst mulig produktivitet, hvor forskning og undervisning nævnes meget lidt, hvorfor et »Sundhedsvæsen i verdensklasse« bliver en tom kliché. Det er på tide at få redefineret klinisk forskning i afdelingerne!

Vedrørende bibeskæftigelse har Overlægeforeningen foretaget en analyse, som viser, at ca. 73% af medlemmerne har bibeskæftigelse. Ca. 13% af al bibeskæftigelse sker på privathospital eller i egen konsulentvirksomhed, men det kan være fordelt på færre personer, og privat konsulentvirksomhed kan omfatte meget andet end beskæftigelse på privathospital.

I den efterfølgende debat pegede bl.a. Erika Christensen på, at fagligheden skal skærpes, Mark Krasnik på, at epj skal være brugerstyret, Lone Winther Jensen på, at en stor del af arbejdstiden bruges på at logge sig ind på edb-systemerne. Bent Duus fremhævede, at ventetidsgarantien på en måned er guldrandet for nogle, men at ordningen fører til et a- og et b-sundhedssystem. Peter Jepsen pegede på, at den danske kvalitetsmodel vil dræne os for ressourcer. Erling Birk Madsen understregede vigtigheden af at klarificere - og revidere - overlægebegrebet. Han opfordrede til oprettelse af seniorordninger - fx på consultant-vilkår. Erik Obel påpegede, at specialiseringen udfordrer det gode patientforløb og medfører utilfredshed hos både patienter og læger.

I sine svar kom Erik Kristensen bl.a. ind på, at offentlig og privat virksomhed bør konkurrere på ens vilkår, men det er åbenbart meget svært at finde ud af, hvad ens vilkår er.

Jens Bjerre Winther var på valg og ønskede ikke genvalg. Poul Anders Hansen blev valgt. Lise Møller genvalgtes.

Foreningen af Praktiserende Speciallægers repræsentantskabsmøde

Peter Haahr, formand for Foreningen af Speciallæger, gennemgik bl.a. overenskomstresultatet i sin beretning: »Vi har sikret en god moderniseringskadance i den kommende overenskomstperiode. Der enighed om, at vi fremover skal have et meget mere smidigt og dynamisk arbejde med moderniseringer af specialerne. Og vi har med aftalen sikret, at der også i den kommende periode er økonomi til de nødvendige moderniseringer. Det er aftalt, at der tilføres kr. 38 mio. i den kommende overenskomstperiode. Det er næsten dobbelt så meget, som vi fik sidst. Moderniseringerne er sammen med vores kvalitetsudviklingsprojekt det, som medvirker til at sikre, at vi også fremover er konkurrencedygtige i forhold til sygehusambulatorierne og privathospitalerne - ikke kun på prisen, men også på kvaliteten.

Vi har fået gjort en del ved de knækgrænser, som vi næsten ved en hver lejlighed har brugt tid på at tale med hinanden om. Det nuværende 1. knæk - altså 25%`s-knækket - fjernes pr. 1. april 2008. Herudover bliver grænserne for, hvornår man knækker med 40%, løftet markant pr. 1. april 2009.

I forbindelse med de overenskomstforhandlinger, som foregik for tre år siden, blev det aftalt, at man i 2007 skulle afløfte fire mio. kr. af det såkaldte knækprovenu. Den aftale er lige nu ved at blive implementeret, men den får selvfølgelig virkning for hele 2007. Inden vi startede med den implementering, var der ifølge en af FAS og Regionernes Lønnings- og Takstnævn udarbejdet opgørelse 155 speciallæger, der knækkede, og regionernes knækprovenu var på kr. 28 mio. Med fjernelsen af de fire mio. kr. i knækprovenu falder antallet af speciallæger, der knækker, til 120.

Når 1. knæk bliver fjernet pr. 1. april 2008, vil knækprovenuet falde til kr. 16 mio., og antallet af speciallæger, der knækker, vil være på 65. Når så 40% knækgrænserne bliver løftet pr. 1. april 2009, falder knækprovenuet yderligere til kr. 10,5 mio., og der vil til den tid være 45 speciallæger, som er ramt af knækgrænserne«.

Omkostningsundersøgelsen var af Regionernes Lønnings- og Takstnævn defineret som deres hovedkrav.

Peter Haahr understregede, at undersøgelsen alene kommer til at dreje sig om de indtægter og omkostninger, som er relateret til Speciallægeoverenskomstens ydelser. De indtægter og omkostninger, man således måtte have i forbindelse med eksempelvis ventelistepatienter, forsikringspatienter eller attester, er således undersøgelsen uvedkommende.Undersøgelsen vil skulle bruges til at skabe en gennemsigtighed, som gør det muligt at sammenligne specialernes priskalkulationer, og i øvrigt sammenligne de priskalkulationer, som kan gøres i speciallægepraksis og i hospitalsvæsenet. Undersøgelsen vil også kunne synliggøre indtjeningspotentialet for praktiserende speciallæger, som således vil bidrage i rekrutteringsindsatsen.

Når undersøgelsens resultater foreligger, vil parterne kunne drøfte, om det giver anledning til at prioritere midler til udvalgte specialer. Det slås fast, at vilkår og honorarer også fremover forhandles mellem overenskomstens parter, og at undersøgelsens resultater derfor ikke i sig selv vil kunne medføre ændrede vilkår for de praktiserende speciallæger. Undersøgelsens resultater skal ikke kunne offentliggøres på personniveau.

Endelig skal det understreges, at FAS medvirker til at udforme undersøgelsens design, og at vi selvfølgelig har afgørende indflydelse på, hvordan undersøgelsen gennemføres, samt hvordan resultaterne tolkes.

Et af emnerne i den efterfølgende diskussion af beretningen var spørgsmålet om speciallægepraksis synlighed i specialeplanlægningen:

Jesper Skov, formand for Danske Øjenlægernes Organisation, ønskede mere synlighed i regionerne og indflydelse på specialepraksisplanerne. Han spurgte bestyrelsen om forretningsgangen og efterlyste nedsættelse af et udvalg under FAPS, så der kunne være bevågenhed fra centralt hold.

Formanden bekræftede, at man desværre oplever, at der laves specialeplanlægning, uden at speciallægepraksis er indtænkt i tilstrækkelig grad. Det er frustrerende, men i den ny overenskomst er det nu aftalt at nedsætte et udvalg, som skal tænke mulighederne for øget samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehussektoren.

Af den efterfølgende debat fremgik det, at planlægningsarbejdet foregår meget forskelli gt i de fem regioner.

Efter diskussionen blev beretningen enstemmigt vedtaget. Overenskomstresultatet fik roser med på vejen.

Foreningen af Speciallægers repræsentantskabsmøde

I sin beretning kom formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, ind på en række centrale temaer i sundsektoren som Kommunalreformen, ændret sygehusstruktur, kvalitetsreform, akutstatus til kræftpatienter og en måneds ventetidsgaranti.

Den 1. oktober trådte den generelle ventetidsgaranti på en måned i kraft, og der er på den baggrund lagt op til en væsentlig forøget konkurrence mellem offentlige og private udbydere.

Det er der ikke noget galt i. Efter FAS' opfattelse er der plads til, at offentlige og private sygehuse kan eksistere side om side, men det skal foregå på lige vilkår, og det må ikke ske på bekostning af en fri og lige adgang til sundhed af høj kvalitet for landets borgere. Ventetidsgarantien stiller alle lige, men den favoriserer nogle patientgrupper på bekostning af f.eks. kroniske patienter og ældre medicinske patienter, hvor der ikke er noget tilbud om hurtig behandling i et andet regi. Læg hertil, at den tvinger de offentlige sygehuse til at opprioritere en række af de ydelser, hvor patienterne kan kræve at få penge med til et privat sygehus, og på denne måde bliver nogle patientgrupper tabere i dobbelt forstand. Konsekvensen er en skæv prioritering, som vi ikke ville have valgt under andre forudsætninger. Ventetidsgarantien har også været med til at bringe spørgsmålet om lægers bibeskæftigelse højere op på den politiske dagsorden.

Det er imidlertid et faktum, at der allerede i dag er klare regler for overlægers oplysningspligt til arbejdsgiveren ved bibeskæftigelse, og at arbejdsgiveren allerede i dag har vide muligheder for at »træde i karakter« og nedlægge forbud mod den bibeskæftigelse, de af saglige grunde finder er uforenelig med ansættelsen i det offentlige system. Såfremt arbejdsgiverne ønsker strammere regler, må de anstændigvis godtgøre, hvad det er, de nuværende regler ikke kan imødekomme, hvis de vælger at håndhæve dem.

Sagen er jo, at de offentlige arbejdsgivere - og det kan man jo egentlig godt forstå - er skræmte ved udsigten til effekten af sundhedsministerens ideologiske ønske om at få en større del af det danske sundhedsvæsen på private hænder. Derfor har regionerne næppe et ønske om at få overlægers bibeskæftigelse reduceret som sådan, men alene at få bibeskæftigelsen på private sygehuse reduceret med henblik på at kunne anvende de derved frigjorte ressourcer til offentlig bibeskæftigelse. Garantiklinikker, Quasi-ydernumre, frivilligt ekstraarbejde - kært barn har mange navne.

Alle med indsigt i området ved imidlertid, at den største skade ville være, at overlægerne ikke havde bibeskæftigelse overhovedet, men holdt sig til en gennemsnitlig ca. 37 timers arbejdsuge - det ville virkelig gøre det vanskeligt at drive det danske sygehusvæsen i disse år.

Det er nu også min overbevisning, at sygehusejerne i meget vidt omfang vil kunne udnytte speciallægernes ressourcer i eget system i højere grad end i dag. Overordnet kræver det såmænd blot, at man tilbyder gode og attraktive muligheder. Erfaringerne viser, at det kan give flere ressourcer til rådighed og ikke mistænkeliggørelse og intimidering.Man skal give gode muligheder til afdelingens medarbejdere, også til de seniorer, så de får lyst til at arbejde i et år eller mere end oprindeligt planlagt. Det handler om langt mere end penge - det er arbejdsmiljø og udviklende arbejde, der skal til.

Og så skal man i langt højere grad være villig til at yde en rimelig betaling til de speciallæger, der er villige til at påtage sig ekstra opgaver på frivilligt grundlag. Det sker ved konkrete og individuelle aftaler herom.

Der var bifald og tilslutning til formandens forslg om at gennemføre repræsentantskabsmøderne i sammenhæng igen i 2008.

Alle beretningerne kan læses på www.laeger.dk under politik/beretninger/FAS.

Boks

Bestyrelsen i FAS-fond har besluttet at øge støtten til aktiviteter, der gavner FAPS. Aktuelt øges støtten til SAK-kurserne med et kursus for tutorlæger, dvs. et kursus til de læger, der har accepteret at indgå i speciallægeuddannelsen.

Derudover betales for et kursus til yngre læger, der er interesserede i at nedsætte sig i speciallægepraksis.

Boks

På repræsentantskabsmødet var den fremtidige indretning af FAS og Fremtidens Lægeforening selvstændige punkter på dagsordenen på alle tre repræsentantskabsmøder.

Oplægget om den fremtidige indretning i FAS (se www.laeger.dk under Lægeforeningen/FAS) blev godkendt, og der var stor tilslutning til at videreføre navnet FAS i den nye struktur.

Ved næste repræsentantskabsmøde vil der således blive fremlagt nye vedtægter for FAS.

Vedr. Fremtidens Lægeforening var der tilslutning til Hovedbestyrelsens forslag til vedtægter med den tilføjelse, at bestyrelsen gav tilsagn om at vurdere den kommende bestyrelses sammensætning med henblik på at tilgodese stands- og sundhedspolitiske spørgsmål.