Skip to main content

Resumé af beretning og regnskab 2001

2. nov. 2005
12 min.

Formueafkastet blev i 2001 på -1,6 pct. efter skat

Pensionskassens formueafkast i 2001 blev på -1,6 pct. efter skat og er således påvirket af årets kraftige kursfald på aktiemarkederne. Formueafkastet har over 5-års perioden fra 1997 til 2001 i gennemsnit udgjort 9,3 pct. om året efter skat, jf. Tabel 1.

Pensionskassernes resultater evalueres løbende

For hver af de to pensionskasser fastlægger bestyrelsen hvert år - før årets begyndelse - et strategisk benchmark, der afspejler den langsigtede optimale sammensætning af aktiverne, når der tages hensyn til

  • de enkelte aktivtypers afkast/risikoprofil

  • størrelsen af egenkapitalen

  • størrelsen og den tidsmæssige fordeling af de fremtidige pensionsforpligtelser.

Til hver aktivtype i det strategiske benchmark er tilknyttet et såkaldt referenceindeks (benchmark), som afkastet af de enkelte aktivtyper holdes op imod, når årets investeringsresultat skal vurderes. En sammenvejning af disse referenceindeks giver et samlet - hypotetisk - formueafkast (strategisk benchmarkafkast), som pensionskassernes faktiske formueafkast kan sammenholdes med.

I begge pensionskasser var årets formueafkast på linie med det strategiske benchmarkafkast. Årets afkast afspejler således den generelle udvikling på aktie- og obligationsmarkederne, og er derfor præget af årets kraftige kursfald på aktiemarkederne. De finansielle markeder blev i 2001 stærkt præget af terrorangrebene i USA den 11. september. Allerede inden da var aktiemarkederne imidlertid faldet kraftigt, jf. Fig. 1.

Kursfaldene skyldtes en stadig mere negativ udvikling i den amerikanske økonomi. Desuden blev det i løbet af juni og juli måned mere og mere klart, at risikoen for en betydelig økonomisk afmatning i resten af verden var væsentligt større end tidligere antaget. Hen over sommeren faldt aktiemarkederne derfor med knap 20 pct., og umiddelbart efter den 11. september accelererede kursfaldene yderligere. Da det så værst ud i slutningen af september, var det globale aktieindeks faldet med godt 30 pct. i forhold til årets begyndelse.

Massive rentenedsættelser og finanspolitiske hjælpepakker fra den amerikanske regering kombineret med den afghanske Taleban regerings hurtige fald vendte imidlertid stemningen i aktiemarkedet. Markedet steg derfor væsentligt i årets sidste måneder, og kursstigningerne blev forstærket af, at de økonomiske nøgletal for amerikansk økonomi begyndte at indikere en forestående bedring i økonomien. For 2001 som helhed faldt det globale aktieindeks dog med 12,9 pct.

Lægernes Pensionskasse kom sikkert igennem 2001

Årets formueafkast (før skat) er lidt bedre end pensionskassens strategiske benchmarkafkast, jf. Tabel 2. I forhold til benchmarkafkastet har det - i lyset af det negative afkast på aktier i 2001 - bidraget positivt til årets resultat, at pensionskassen allerede ved indgangen til 2001 havde en væsentligt lavere aktieandel end den tilsigtede andel på 50 pct. Som følge af den betydelige usikkerhed omkring aktiemarkederne og de store aktiekursfald efter den 11. september 2001 blev den udenlandske aktieandel i september 2001 i mindre omfang reduceret yderligere, hvilket - i lyset af kursstigningerne på aktier i 4. kvartal 2001 - har bidraget negativt til årets resultat.

Primo 2001 udgjorde pensionskassens aktieandel 37 pct. og faldt i løbet af året til 34,7 pct. svarende til en undervægt på 15,3 pct.point i forhold til aktieandelen på 50 pct. i pensionskassens strategiske benchmark.

Pensionskassens aktieandel toppede i 1999, hvor den ultimo året udgjorde 44 pct. Reduktionen af aktieandelen i løbet af 2000 afspejler, at pensionskassen den gang vurderede, at det kortsigtede forhold mellem forventet afkast og risiko på aktiemarkederne ikke længere var så attraktivt som i tidligere år. På bekostning af aktieandelen er der foretaget en gradvis forøgelse af investeringerne i primært erhvervsobligationer.

Et turbulent år for Lægernes Pensionskasse Under Afvikling endte godt

Årets formueafkast (før skat) er lidt lavere end pensionskassens strategiske benchmarkafkast, jf. Tabel 3. I forhold til benchmarkafkastet har det - i lyset af det negative afkast på aktier i 2001 - bidraget positivt til årets resultat, at pensionskassen allerede ved indgangen til 2001 havde en væsentligt lavere aktieandel end den tilsigtede andel på 40 pct. I september 2001 blev det besluttet at reducere aktieandelen yderligere, hvilket - i lyset af kursstigningerne på aktier i 4. kvartal 2001 - har bidraget negativt til årets resultat.

I det strategiske benchmark for 2001 indgår aktier med en samlet formueandel på 40 pct. I september måned blev der dog truffet beslutning om en midlertidig reduktion af pensionskassens aktieandel. Beslutningen skal ses i lyset af, at de kraftige kursfald på aktiemarkederne havde medført en betydelig reduktion af pensionskassens egenkapital, og at aktiemarkedet fortsat var præget af nervøsitet og usikkerhed. Ultimo 2001 afveg den faktiske formuesammensætning derfor væsentligt fra det strategiske benchmark. Provenuet fra aktiesalget blev hovedsageligt placeret i 30-årige europæiske statsobligationer.

Pensionskassens aktieandel toppede i 1999, hvor den ultimo året udgjorde 45 pct. Siden er der foretaget en gradvis reduktion af aktieandelen. Primo 2001 var aktieandelen nedbragt til 34 pct. svarende til en undervægt på 6 pct.point i forhold til pensionskassens strategiske benchmark. Nedbringelsen af aktieandelen afspejler - som nævnt ovenfor - en ændret opfattelse af det forventede afkast/risikoforhold på aktier. På bekostning af aktieandelen er der ligeledes i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling foretaget en gradvis forøgelse af investeringerne i primært erhvervsobligationer.

Kontorenter

Kontorenten, som er den samlede rentetilskrivning til det enkelte medlems formueandel, fremgår for de to pensionskasser af Tabel 4.

Medlemmer, der modtager pensionsydelser fra pensionskassen, får løbende udbetalt en andel af pensionskassens egenkapital ved en forhøjelse af pensionen gennem et pensionisttillæg, jf. Tabel 5. Pensionisttillægget vurderes løbende i forhold til egenkapitalens s tørrelse og kan når som helst ændres eller bortfalde.

Pensionskasserne modstod presset på egenkapitalen

Egenkapitalen er den del af de to pensionskassers formue, der ikke udgøres af pensionshensættelser til at opfylde forpligtelserne over for medlemmerne. Selvom egenkapitalen ikke er hensat til medlemmerne som pensionsmæssige hensættelser, tilhører egenkapitalen alene medlemmerne og kan kun komme til udbetaling til medlemmerne.

Egenkapitalen blev reduceret med 1/3 i løbet af 2001, jf. Tabel 6, hvilket først og fremmest skyldes årets negative formueafkast og den høje kontorente til pensionskassernes medlemmer. Egenkapitalen er i begge kasser dog fortsat langt over lovgivningens krav og tilstrækkelig til at sikre, at pensionskasserne kan opfylde deres forpligtelser over for medlemmerne.

Egenkapital i Lægernes Pensionskasse er stadig høj

Lægernes Pensionskasse har uden problemer kunnet modstå de store aktiekursfald i 2001 og vil kunne tåle betydelige yderligere aktiekursfald. På grund af den relativt høje aktieandel har Lægernes Pensionskasse haft betydelige tab som følge af kursfaldene.

Egenkapitalen skal dække såvel det lovpligtige minimumskrav til kapital som en »buffer« til at modstå kursfald på aktier og obligationer samt en ugunstig udvikling i grundlaget for opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Endvidere stiller det yderligere krav til egenkapitalens størrelse, at Lægernes Pensionskasse vokser kraftigt som følge af løbende indbetalinger af pensionsbidrag.

Det er målsætningen, at Lægernes Pensionskasse skal have tilstrækkelig egenkapital til at kunne klare et aktiekursfald på 30 pct. og en samtidig renteændring på 1 pct.point (Finanstilsynets gule scenarie).

Lægernes Pensionskasse har en grundlagsrente, der er lavere end den aktuelle markedsrente (efter skat). Det indebærer, at der er en fremtidig bonusevne - et såkaldt bonuspotentiale - hidrørende fra forskellen mellem markedsrente og grundlagsrente. Endvidere vil den fremtidige kontorente blive ca. 0,5 pct.point mindre end hidtil antaget. I 2002 er kontorenten herefter fastsat til 4,5 pct. Ved at reducere den fremtidige kontorente får pensionskassen mulighed for at opbygge yderligere reserver. Herigennem opnås mulighed for igen at øge aktieandelen væsentligt, når det ud fra en investeringsmæssig vurdering anses for fordelagtigt. Det betyder, at pensionskassen også fremover vil kunne tilrettelægge en investeringspolitik, der forener en høj aktieandel med en stor sikkerhed for, at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne.

Det skal understreges, at en mindre kontorente ikke i sig selv medfører, at pensionerne fremover bliver mindre. I den udstrækning, at en mindre kontorente sikrer, at der opbygges større ufordelte reserver fremover, vil pensionisttillægget - og dermed de udbetalte pensioner - gradvist kunne øges.

En lavere egenkapital i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling medførte væsentlige omlægninger

Egenkapitalen i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling - målt som andel af formuen - er betydeligt mindre end i Lægernes Pensionskasse.

Det skyldes, at der i år 2000 skete en nødvendig styrkelse af det såkaldte tekniske grundlag, ud fra hvilket pensionerne beregnes. Grundlagsrenten blev således nedsat fra 4,75 til 4 pct., og den forudsatte dødelighed blev nedsat. Disse to ændringer reducerer alt andet lige pensionerne, men medlemmerne blev fuldt ud kompenseret ved, at hvert medlems formueandel samtidig blev forøget med 35 pct. Modstykket hertil er, at egenkapitalen blev tilsvarende reduceret.

Desuden indbetales der ikke pensionsbidrag til afviklingskassen, hvilket alt andet lige reducerer kravet til egenkapitalens størrelse.

Det er målsætningen, at pensionskassen skal have tilstrækkelig egenkapital til at kunne klare et aktiekursfald på 30 pct. og en samtidig renteændring på 1 pct.point. (Finanstilsynets gule scenarie).

Da der er tale om en afviklingskasse, hvor det er vigtigt, at egenkapitalen udloddes til pensionskassens medlemmer så hurtigt, som det er forsvarligt, er det imidlertid acceptabelt, at pensionskassen periodevist ikke kan klare det gule scenarie. Det er dog et ufravigeligt krav, at pensionskassen altid kan klare et aktiekursfald på 12 pct. og en samtidig renteændring på 0,7 pct.point. (Finanstilsynets røde scenarie).

Som konsekvens heraf blev det i september måned 2001 besluttet midlertidigt at reducere pensionskassens aktieandel til godt 20 pct., og i pensionskassens strategiske benchmark for 2002 indgår aktier med en vægt på 30 pct.

Herudover har pensionskassen foretaget to dispositioner, som har mindsket sårbarheden over for rentefald:

  • For det første er der købt såkaldte renteoptioner (swaptioner) svarende til en underliggende værdi på 7 mia.kr. og for en samlet præmie på 205 mio. kr. Renteoptionerne kan betragtes som en forsikring mod fremtidige rentefald og sikrer pensionskassen kompensation for lave renter de kommende 10 år.

  • For det andet er der i betydeligt omfang investeret i langtløbende udenlandske statsobligationer.

Lægernes Pensionskasse Under Afvikling har - ligesom Lægernes Pensionskasse - en grundlagsrente, der er lavere end den aktuelle markedsrente (efter skat). Det indebærer, at der er en fremtidig bonusevne - et såkaldt bonuspotentiale - hidrørende fra forskellen mellem markedsrente og grundlagsrente. Fra og med 2002 er det muligt - og fra og med 2003 er det et krav - at opgøre pensionskassens forpligtelser til markedsværdi, hvorved en del af bonuspotentialet bliver »frigjort« og i realiteten giver en større investeringsfrihed. Et regnskab til markedsværdi giver et økonomisk set mere retvisende billede af pensionskassernes økonomiske styrke, og foreløbige beregninger viser, at pensionskassen har en endog meget stor evne til at modstå store aktiekursfald og samtidige betydelige renteændringer - også selvom aktieandelen er høj. Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, som har en højere grundlagsrente end Lægernes Pensionskasse, får dermed fordel af i løbet af de sidste fem år at have nedsat grundlagsrenten fra 5 til 4 pct. (med fuld kompensation til pensionskassens medlemmer). Spændet mellem markedsrenten og grundlagsrenten - og det vil sige det fremtidige bonuspotentiale - er dermed forøget.

For at styrke pensionskassens muligheder for ikke blot at leve op til sine forpligtelser over for medlemmerne, men også for fortsat at kunne opnå et konkurrencedygtigt formueafkast, er det besluttet, at kontorenten i de nærmest kommende år vil blive ca. 1,0 pct.point mindre end hidtil antaget. I 2002 er kontorenten således fastsat til 4,0 pct. Ved at reducere den fremtidige kontorente får pensionskassen mulighed for at opbygge yderligere reserver. Det giver mulighed for at have en større andel af aktiverne placeret i aktier, som på langt sigt forventes at give et højere afkast end obligationer, hvilket igen sikrer højere pensioner.

Pensionskassen vil således også fremover kunne tilrettelægge en investeringspolitik, der forener en høj aktieandel med en meget stor sikkerhed for, at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne.

Fortsat lave administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne i forbindelse med pensionsvirksomhed belyses gennem en række særskilte nøgletal, som viser, at pensionskassen fortsat har lave administrationsomkostninger, jf. Tabel 7.

Lægernes Pensionsbank har succes med udlån

Banken har i 2001 udbygget sin position inden for finansiering af lægepraksis. Det skønnes, at Lægernes Pensionsbank nu er markedsledende inden for finansiering af nye praksis.

Bankens nyeste produkt - billån - blev implementeret primo september 2001. Ved årets udgang var der etableret 53 billån med et samlet træk på 7,9 mio. kr.

Læsevejledning til nøgletal

Afkastnøgletallene

Den forrentning, der ligger til grund for pensionskassens bonustildeling, er en forrentning udregnet efter de værdiansættelsesregler, der anvendes i årsregnskabet, de såkaldte bogførte værdier, hvor man udjævner udsvingene i de årlige afkast.

Nøgletallene er derimod baseret på forrentningen udregnet på baggrund af aktivernes afkast og kursændring opgjort til markedsværdi, hvorved de årlige udsving fuldt ud ses. Dette svarer ikke til afkastet i årsregnskabet. Der angives tre nøgletal for pensionskassens afkast, idet pensionsafkastskatten har indflydelse på investeringsstrategien. Nogle aktiver er pensionsafkastskattepligtige, mens andre er pensionsafkastskattefri. Endvidere har de fleste selskaber og pensionskasser et såkaldt overgangsfradrag, hvor pensionsafkastskatten nedsættes i forhold til, hvor stor en del af opsparingen, der hidrører fra før pensionsafkastskattens indførelse. Investeringsstrategien afhænger derfor af overgangsfradragets størrelse, som igen afhænger blandt andet af bestandens alder.

Afkastet før pensionsafkastskat viser afkastet før pensionsafkastskat målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi. Herved angives det afkast, som pensionskassen ville have opnået med uændret investeringsstrategi, hvis der ikke skulle betales pensionsafkastskat. Det giver udtryk for, hvorledes pensionskassens forrentning ville være, hvis pensionsafkastskatteloven ikke eksisterede.

Afkast efter pensionskassens pensionsafkastskat viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi og efter pensionsafkastskat. Det udtrykker årets faktiske afkast med pensionskassens aktuelle overgangsfradrag.

Afkast efter korrigeret pensionsafkastskat viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi, som pensionskassen ville have opnået, dersom overgangsfradraget var 0.

Det skal understreges, at hvis pensionsafkastskatteforholdene var anderledes, som nævnt under de enkelte nøgletal, ville aktivsammensætningen være en anden.

Omkostningsnøgletallene

Pensionskassens omkostninger kan dækkes af flere kilder. Fx kan en del af præmierne (løbende præmier og indskud) anvendes til dækning af omkostninger, og endvidere kan en del af årets afkast anvendes til omkostningsdækning.

Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Omkostningsprocenten viser omkostningerne målt i forhold til årets præmier til selskabet. Herved vises, hvor stor en del af præmierne der skulle anvendes til administration, hvis dette var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningerne beregnet som rentemarginal viser omkostningerne målt i forhold til pensionshensættelserne (de midler, der er hensat til dækning af de pensionsmæssige forpligtelser). Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger per forsikret viser det bidrag til omkostninger, som hver forsikret ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat kan fortolkes som overskuddet på omkostningsregnskabet målt i forhold til pensionshensættelserne.

Risikonøgletallet

Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab. Et risikoregnskab opstilles ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet kan fortolkes som overskuddet på risikoregnskabet målt i forhold til pensionshensættelserne. Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendes til bonus. Risikoresultatet udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i selskabet og heller ikke, om de forsikrede har været udsat for flere eller færre dødsfald og invaliditeter end en normal gruppe af forsikrede.

Konsolideringsnøgletallene

Bonusreserven udtrykker de ufordelte reserver målt i forhold til pensionshensættelserne.

Egenkapitalreserven viser, hvor meget den korrigerede egenkapital (egenkapitalen med tillæg af visse merværdier og ansvarlig indskudskapital) overstiger lovgivningens mindstekrav målt i forhold til pensionshensættelserne.

Solvensgraden viser, hvor meget egenkapitalen korrigeret for eventuelle merværdier udgør i forhold til lovgivningens mindstekrav til den (solvensmargenen).

Bonusreserven er udtryk for værdier, som skal anvendes til fordel for de forsikrede. Egenkapitalreserven udtrykker ekstra værdier, der tilhører pensionskassen. I pensionskasser og selskaber, hvor der er sammenfald eller andre særlige relationer mellem kunde- og ejerkreds, kan henlæggelser til egenkapitalen i nogen udstrækning være afsat til udjævning af afkastet for de forsikrede. Nøgletallene bidrager således til vurdering af pensionskassens bonusevne og økonomiske styrke, dvs. blandt andet pensionskassens mulighed for at modstå udsving i afkastet samt imødegå uforudsete forsikringsmæssige og finansielle risici.