Retsmedicinere: Vi lader ofrene få det sidste ord

For to år siden var retsmedicin et uddøende speciale. Udøverne ved landets tre retsmedicinske institutter var få, deres alder stigende, og der var ingen tilgang af unge til specialet - og siden er det kun blevet værre. I dag råder landet kun over 11 speciallæger i retsmedicin, fortæller vicestatsobducent Peter Mygind Leth, Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense.

Det holder naturligvis ikke i længden, og allerede for to år siden tog selskabet fat på at påvirke politikere og Sundhedsstyrelse, blandt andet med argumenter om, at retssikkerheden var truet, hvis der ikke blev tilført nye kræfter.

Selskabet foreslog også en konkret vej ud af problemerne, som tilmed ikke kostede noget - et stærkt argument, når man vil fange politikeres opmærksomhed. Løsningen var at gøre retsmedicinen til et speciale med egen uddannelse. Så ville problemerne hurtigt løse sig. Men mere derom senere.

Stor interesse for faget

På obduktionsgangen i Odense har Peter Mygind Leths kollega, Peter Thiis Knudsen, stablet blokke af sæbe op på et bord. Nu er han ved at indvie en kvindelig stud. med. i sårballistikkens grundtrin: I de gennemskårne sæbeblokke kan man se og måle den dramatiske effekt af ekspanderende eller fuldkappede projektiler. Den studerende har et midlertidigt job på instituttet, men derfor kan man jo godt forsøge at sælge specialet, og umiddelbart ser Peter Thiis Knudsen ud til at have et vist held med sit forehavende.

Faktisk har det aldrig skortet på interessen blandt studerende og yngre læger - indtil de opdagede, hvor lang og besværlig en vej, de måtte gå for at blive retsmedicinere: Først måtte de, lidt forenklet, uddanne sig til speciallæger i patologisk anatomi. Og først derefter kunne de tage fat på den treårige efteruddannelse, som Dansk Selskab for Retsmedicin havde oprettet ved de tre universitetsinstitutter, og som sluttede med et certificeringsbevis fra selskabet.

»Mange ønskede ikke at bruge mange år på at uddanne sig som patologer og risikere at blive fanget i et speciale, de ikke var interesseret i, hvis der ikke var plads i retsmedicinen«, forklarer Peter Leth.

Tilmed er det kun en del af patologispecialet, man har brug for som retsmediciner. Retsmedicin er nemlig meget andet end patologi. Faktisk er omkring halvdelen af arbejdet klinisk og handler altså om levende mennesker og ikke - som mange tror - om obduktioner. Fx har de retsmedicinske institutter en vigtig funktion i forhold til de centre for voldtægtsofre, som findes i tilknytning til dem. Det er således fast procedure i Odense, at det er en retsmediciner, der tilkaldes, når et voldtægtsoffer eller et seksuelt misbrugt barn skal undersøges. Lige som det er retsmedicinerne, der undersøger andre voldsofre og de mistænkte gerningsmænd.

Kvaliteten skal dokumenteres

Faktisk lykkedes det sidste år for retsmedicinerne at få anerkendt deres fag som et nyt speciale - på et tidspunkt, hvor politikere og Sundhedsstyrelse ellers kæmpede med at reducere antallet af specialer. Når det lykkedes, skyldtes det ifølge Peter Leth »tungtvejende faglige argumenter«:

»Vi har jo et særligt behov for at dokumentere vores kompetence, når vi optræder i retten, både i ind- og udland«, siger Peter Leth, der som de fleste af sine kolleger jævnligt har været udsendt på internationale opgaver - i Bosnien, Kosovo, Rwanda, Cambodia og andre steder, hvor krigsforbrydelser eller naturkatastrofer kræver retsmedicinernes kunnen til bevisførelse og personidentifikation.

En utilstrækkelig retsmedicinsk viden kan også true retssikkerheden, så en forbrydelse overses, en skyldig slipper fri eller en uskyldig dømmes: Hvor en læge med behandlingen i fokus måske bare ser et lille blåt mærke eller en ubetydelig rift, kan retsmedicineren med sit anderledes fokus og sin specialviden måske identificere et bidmærke eller se, at den lille rift er halvmåneformet og skyldes en negl. Beviset ligger faktisk på et bord inde ved siden af i form af en ældre, dødfunden kvinde: Først her på instituttet har Peter Leth netop konstateret de små, punktformede blødninger i øjet, som bør få den opmærksomme til at se efter tegn på strangulering - hvad der dog ikke var tale om hér. Der er stigende efterspørgsel efter det, retsmedicinerne kan, og det giver mere at lave. Den hastigt øgede anvendelse af DNA-analyser er ét område.

»Men ud over, at vi er gode til at lave grundig dokumentation, har politiet også fundet ud af, at vi laver nogle rigtig gode erklæringer, som er velegnede til retsligt brug: De er formulerede på dansk, vi har det med, som skal være der, herunder læsionernes farlighed, om der vil blive varige mén, hvordan læsionerne er opstået osv. Det har selvfølgelig øget efterspørgslen, at de får en erklæring, som kan holde i retten«.

Neutralitet og empati

Peter Leth og hans kolleger kan underholde med både makabre og fascinerende fortællinger. Men også med dystre beretninger om seksualdrab på små børn, hvor retsmedicinerne i samarbejde med politiets retsteknikere ofte har bidraget afgørende til opklaringen. Men det er oplevelser, som det kan være svært at ryste af sig.

Man kunne tro, at retsmedicinerens indsigt i menneskelivets værste sider ville forvandle dem til misantropiske kynikere. Hos de ansatte på instituttet i Odense er den fremherskende holdning dog, at »objektivitet er retsmedicinerens adelsmærke«, men det må ikke udelukke empati:

»Man skal være neutral i sit arbejde. Men man har lov til at være indigneret over en alvorlig forbrydelse og føle, at man bør gøre en stor indsats for at få den opklaret. Det må i hvert fald ikke skyldes en forsømmelse fra min side, at en gerningsmand undslipper. Det bedste, vi kan gøre for et voldsoffer, er at gøre vores bedste rent fagligt i form af objektiv dokumentation«.

Det berørte Peter Leth som retsmediciner, da sønnen til et ægtepar, som var forsvundet på en sejltur og endelig blev fundet myrdet, i et interview udtrykte sin glæde over, at hans forældre nu »omsider har fået det sidste ord« og håbede, »at deres kroppe indeholder bevismateriale«, der kunne hjælpe til sagens opklaring.

»Sådan ser jeg også på det«, siger Peter Leth.

Hvad er retsmedicin?

Retsmedicin er et samlebegreb for retspatologi (obduktioner) og klinisk retsmedicin (undersøgelse af levende, såvel torturoverlevere som volds- og voldtægtsofre og sigtede personer). Men i den bredere definition indgår også andre specialer som retskemi, retsgenetik, retsantropologi og retsodontologi. Specialer, som er inde i en rivende udvikling: For eksempel kan retsantropologien efterhånden udvirke noget nær mirakler med at identificere bankrøveres ansigtsstruktur bag en maske, lige som de har haft gode resultater med at identificere en mistænkt bankrøver på gangen efter optagelser fra et overvågningskamera.