Skip to main content

Retten til lægehjælp bør gå begge veje

Journalist Anne Absalonsen, anne@uncial.dk

23. maj 2008
6 min.

Formand for Læger uden Grænser (MSF) Søren Brix Christensen holdt fast i, at humanitært lægearbejde bør sidestilles med militært lægearbejde. Foto Mikkel Dalum/Læger uden grænser (MSF)




Gennemsnitalderen blandt de fremmødte i Auditorium A på Rigshospitalet denne forårsdag mere end antydede, at der også fremover vil være danske læger, der har lyst og overskud til at påtage sig den opgave det er, at hjælpe ubemidlede syge og svage i de fattigste lande. De var nemlig og med stor interesse mødt op til en paneldebat, arrangeret af de medicinstuderende under Læger uden Grænser (MSF) og med deltagelse fra både Lægeforenin-gen, forskningen og flere politiske partier.

Interessen for det humanitære lægearbejde eksisterer altså på trods af 4-årsreglen, bekymring for hak i karrierestigen og en generelt manglende anerkendelse af det globale som et område, der særligt vedkommer lægerne. For mens sygeplejerskerne strømmer til MSFs rekrutteringsafdeling, kniber det mere med at få lægerne af sted.

»Vi har ikke mangel på sygeplejersker, for de bliver taget ind med kyshånd, når de kommer hjem, og det regnes som godt og positivt, at de har været i felten. Anderledes er det med lægerne, de får ikke den sammen positive modtagelse, og det tæller ikke med i deres specialisering«, forklarede udsendelseschef Merete Engell fra MSF.

Ikke i curriculum

Den danske lægeuddannelse lægger ikke op til, at de studerende kaster sig over tropemedicin eller international sundhed, og det betyder i praksis, at de i dag er nødt til at bruge deres sommerferier, hvis de gerne vil studere det.

Det var der flere blandt tilhørerne, der enten gerne ville eller allerede havde gjort, ligesom flere havde brugt ferier eller taget orlov for at rejse ud, fordi de var bekymrede over, om der ville blive plads til det indenfor rammerne af 4-årsreglen. For selvfølgelig er det surt at sidde i Zimbabwe og se specialeønsket smutte.

Selvom sundhedsordfører Vivi Kier fra De Konservative havde fået mandat med fra sundhedsministeren til at tale på dennes vegne, rakte mandatet ikke til at love ordstyrer og formand for MSF Søren Brix Christensen, at humanitært lægearbejde sidestilles med militært lægearbejde. Som det er nu, er det muligt at få 6 måneders dispensation fra 4-årsreglen til humanitært arbejde, mens militært arbejde dispenseres med 8 mdr. To måneder lyder måske ikke af meget, men for anerkendelse af det globale som et særligt aspekt af sundhed betyder det rigtig meget, og, som paneldeltager, professor Ib Bygbjerg påpegede med en henvisning til de seneste ugers strejker, handler sundhed som fag langt fra kun om kroner og karriere, men jo i høj grad også om anerkendelse.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, roste MSFs Søren Brix Christensens stædige kamp for at få dispensation fra 4-årsreglen, men slog fast, at lægernes interesse for at påtage sig et globalt, humanitært ansvar også bør stimuleres i uddannelsesforløbet:

»Vi må tage fat i speciallægeselskaberne, så de kan få det humanitære aspekt med i de faglige profiler, de skal til at lave«, sagde han blandt andet i sit oplæg.

For at skabe yderligere interesse for at blive udsendt, handler det også om at vise, hvad det egentlig medfører og hvordan det kan bruges hjemme:

»Vi har ikke dokumenteret godt nok, hvad det egentlig er, vi laver, når vi er ude. MSF dokumenterer så heroisk, hvordan det er at være i Congo, at man tænker, det her kan jeg da ikke bruge på Skive Sygehus. Vis hverdagen - at stille diagnoser, spare på resurserne og kunne genbruge. Og så skal der mere opmærksomhed på internasionalisation at home-effekten, hvor vi for eksempel kan bruge erfaring med risiko ved fødsel i Mali ved fødsler blandt stofmisbrugere herhjemme«, sagde professor Ib Bygbjerg.

Den anden vej

Samtidig tog diskussionen også fat på, om der opstår et legitimitetsproblem, når det danske sundhedsvæsen rekrutterer uddannede læger blandt verdens fattigste befolkninger. Det spørgsmål rejste cand.scient.san.publ Lars Bruun Larsen i sit oplæg:

»Det må aldrig gå ud over befolkningens menneskerettigheder, at vi henter læger«, sagde han, og ramte ned i en diskussion, der er handler om både etik og økonomi.

Selvom 1000 ubesatte speciallægestillinger i Danmark måske nok kan begrunde, at Danmark henter læger i for eksempel Indien, gjorde lægeforeningens formand Jens Winther Jensen opmærksom på, at mangelen på speciallæger i det offentlige også til dels kan afhjælpes af andre tiltag, for eksempel bedre udnyttelse af de lægelige resurser, der findes i for-vejen, gennem opgaveglidning og hurtigere vej fra postgraduate til speciallæge.

Samtidig mangler der konkret viden om, hvordan læger og sundhedspersonale bevæger sig i en global verden.

»Der er et stort behov for forskning i migration blandt sundhedspersonale, og vi skal se på, om sundhedspersonale er en handelsvare på linje med medicin og udstyr eller om det er noget etisk. Jeg tror, det er midt i mellem«, sagde professor i international sundhed Ib Bygbjerg i sit oplæg.

Lægemanglen i Danmark blev sat i perspektiv til lægemanglen i Malawi, hvor der er to læger til 100.000 indbyggere, et eksempel der ofte bruges til at illustrere skævheden mellem den rige og den fattige verden

Sundhedspolitisk ordfører fra SF, Kamal Quereshi, der selv har været udsendt til Guinea Bissau og til Irak, sagde:

»Problemet er, at der ikke er penge til at oprette de stillinger, der er behov for i for eksempel Malawi. Det vigtige er jo ikke, hvor mange uddannede læger, Malawi har, men at der er råd til at oprette de nødvendige stillinger. Lige nu arbejder vi i SF på et lovforslag om en kompensationsordning for de udenlandske læger, der kommer hertil. Det vil i praksis betyde, at en læge i Danmark udløser to lægers uddannelse i hjemlandet, og at lægen frikøbes en måned om året, så han kan arbejde der ude på landet, hvor der virkelig er behov for det«.

Globale Læger

The Lancets chefredaktør Richard Horton og Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen har sat kryds i kalenderen, fredag den 30. maj 2008 fra kl. 15.00 - 19.00, hvor organisationen Globale Læger ser dagens lys. Det foregår i Domus Medica (Store Sal), Kristianiagade 12, 2100 Kbh Ø.

Globale Læger er åben for alle interesserede, og målet er at oplyse og skabe debat og dermed sætte global sundhed på den offentlige dagsorden. På dagen vil der desuden være workshops mellem 15.00-16.40 i asylansøgeres adgang til sundhedsydelser, privatisering i Danmark med internationalt perspektiv og i adgangen til livsvigtig medicin.

Største vaccinationskampagne nogensinde

Med støtte fra blandt andre WHO blev 6 millioner malinesere vaccineret mod gul feber på bare en uge. 6000 sundhedsarbejdere og 2000 frivillige deltog i kampagnen, der er den største nogensinde. Det er også første gang, en så omfattende kampagne er blevet gennemført i et af verdens fattigste land e.

http://www.who.int/features/2008/mali_vaccine/en/index.html

Smitte hurtigere end behandling i Afrika

Ny rapport fra verdensbanken viser, at for hver ny patient i ART-behandling, smittes yderligere 4 til 6 personer med HIV. Dermed spænder HIV fortsat ben for den økonomiske udvikling på kontinentet, hvor 22,5 millioner mennesker er smittet med AIDS.

http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/contentMDK:21767122~menuP…