Rigsrevisionen kritiserer kræftindsatsen

Rigsrevisionen kommer i en ny rapport med en lang række kritikpunkter mod Sundhedsministeriet for ikke at have fulgt op på den store tilførsel af penge til kræftområdet mellem 2007 og 2010. Den var betydelig: »Regionerne har i perioden 2007-2010 fået tilført ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvor kræftområdet er nævnt i aftaleteksten«, som der står i rapporten.

Der er ikke sat mål for, hvilke resultater der skulle komme ud af pengetilførslen.

Der er dog sat mål for ventetider, men det er ikke blevet overvåget, om de blev overholdt.

Der er heller ikke sket nogen detaljeret overvågning af de forløbstider, som indgik i pakkeforløbene på kræftområdet.

Der er ikke opsat mål for, hvilke kvalitetsforbedringer, der forventes.

Og den information, der findes i de kliniske databaser, er ikke blevet udnyttet godt nok – hverken af Sundhedsministeriet eller af regionerne.

I det hele taget er Rigsrevision ikke imponeret og kalder indsatsen ”særdeles utilfredsstillende”. Det er stærke ord fra en sådan institution.

Den tidligere regering
Rapporten bygger på perioden 2007-2010 – dvs. en periode, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) var minister med ansvar for sundhedsområdet i en bid af tiden, mens det størstedelen af tiden var Jakob Axel Nielsen (K), ligesom Bertel Haarder (V) sad på posten for en kort bemærkning i den undersøgte periode.

Desuden bygger rapporten på en undersøgelse af tre kræfttyper: lungekræft, tyk- og endetarmskræft, samt kræft i æggestokkene.

Ikke desto mindre understreger de seneste ugers debat, at der stadig her i starten af 2012 er problemer med at få overvåget ventetiderne – et problem, som Sundhedsministeriet nu har lovet at få has på.

Lægeforeningen bakker op
Lægeforeningen bakker kritikken fra Rigsrevision fuldtonet op.

”Det er helt afgørende, at det overvågningssystem, som Sundhedsministeriet nu vil etablere, er enkelt at bruge, har fokus på de vigtigste data og løbende præsenterer dem på en måde, så det er muligt hurtigt at forbedre indsatsen”, siger formand Mads Koch Hansen i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig også særligt ved, at oplysninger i de kliniske databaser, som bl.a. giver information om behandlingsmetoder og – resultater, ikke bruges.

”Databaserne indeholder værdifuld viden, som skal komme patienterne til gode. Der er derfor, at læger bruger tid på at indberette til dem”, siger Mads Koch Hansen.

Den nye regering følger op
Fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) reagerer i en pressemeddelelse med at understrege den nye regerings initiativer.

”Jeg ser med stor alvor på sagen. Det handler først og sidst om at sikre danske kræftpatienter god og hurtig behandling. Den usikkerhed, der er om kræftbehandlingen, skal ryddes af vejen hurtigst muligt af hensyn til patienterne”, siger Pia Olsen Dyhr og henviser til tre initiativer, som Sundhedsminister Astrid Krag (SF) - der p.t. er på barsel - tog kort efter nytår:

en månedlig indberetning fra regionernes ledelse til Sundhedsstyrelsen. I disse indberetninger skal regionerne redegøre konkret for overholdelsen af reglerne om de maksimale ventetider.

at indføre de nødvendige registreringer, der én gang for alle kan skabe en robust samlet monitoreringsmodel på kræftområdet. Med de nye registreringer vil der - på baggrund af faktuelle og aktuelle data – blive fulgt op på, at de maksimale ventetider overholdes.

at styrke overvågningen af de faglige målsætninger, der er opstillet for patienternes forløbstider i pakkeforløbene på kræftområdet. Også her vil der blive indført registreringer, der sikrer helt præcise informationer om patienternes forløb på nationalt niveau.

”Jeg noterer mig, at rigsrevisionen har reageret positivt på disse initiativer”, siger Pia Olsen Dyhr.