Skip to main content

Rigsrevisionen: Sundhedsministeriet skal skrue op for bissen over for kommunernes forebyggelse

Anne Steenberger, as@dadl.dk

19. apr. 2013
3 min.

Der er færdsel både i krybesporet og i overhalingsbanen på vejen mod bedre forebyggelse. Det er kommunerne, der har opgaven og nogle af dem har sat mange forebyggende tiltag i gang, mens andre træder lidt vande og har kun få tilbud til borgerne om hjælp til at ændre ryge, kost- og motionsvaner.

Det viser en undersøgelse, som Rigsrevisionen har lavet. Undersøgelsen blev offentliggjort i går og anbefalingen fra Rigsrevisionen lyder, at Sundhedsministeriet i højere grad skal sætte retningen for kommunernes forebyggende arbejde.

Rigsrevisionen slår fast, at Sundhedsministeriet siden 2007 har haft en rammesætning og en opfølgning, der har været ”svagt funderet.”

Derfor skal ministeriet ind og sætte retningen for den kommunale forebyggelse. Og det skal medvirke til at udvikle nationale mål for den.

Anbefalingen har fuld opbakning fra statsrevisorerne, som formulerer de politiske budskaber på grundlag af Rigsrevisionens rapporter. De mener, at det er utilfredsstillende, at der ikke er sat overordnede mål for udviklingen i folkesundheden.

”De 11 kommuner, som indgår i denne undersøgelse, har alle udarbejdet en sundhedspolitik, men det er forskelligt, hvor ambitiøs den er, og hvor langt kommunerne er med implementeringen. Kommunerne bør prioritere forebyggelsesindsatsen i forhold til nationale mål og anbefalinger og i forhold til de forskellige sundhedsfaglige udfordringer, der er blandt borgeren i kommunen.”

Sundhedsministeriet som politibetjent

De peger også på, at sundhedsministeriet i højere grad skal være politibetjent over for kommunerne og opstille mål og følge op på at målene bliver overholdt.

I en skriftlig kommentar til Ugeskriftet.dk lover sundhedsminister Astrid Krag, at der er nationale mål på vej:

”Regeringen er på vej med nationale mål for danskernes sundhedstilstand, der skal nås inden for 10 år ved at prioritere forebyggelsesindsatser på landsplan og i kommunerne. Og det er vigtigt, at prioriteringen sker på et solidt fagligt grundlag, så vi sikrer, at skattekronerne bruges på forebyggelsesindsatser, vi ved virker.”

Hun peger på, at der fra centralt hold er taget initiativer til at hjælpe kommunerne på vej:

”Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunerne om, hvordan de konkret kan arbejde med blandt andet rygning, alkohol og mental sundhed. Forebyggelsespakkerne skal altså hjælpe kommunerne med at bruge kræfterne på de ting, vi ved virker i forhold til borgerne, og dermed give mest mulig sundhed for pengene. Og for at hjælpe kommunerne i gang med forebyggelsespakkerne har Sundhedsministeriet givet 13 mio. kr. til et nyt forebyggelsescenter, der blandt andet skal rådgive kommunerne og give praktisk bistand. Centret skal skabe resultater, og derfor vil det også følge op på, om kommunerne bruger kræfterne på de ting, vi ved har effekt.”

Astrid Krag forventer dog ikke, at der ligger effekter lige rundt om hjørnet:

”Vi skal være realistiske og forholde os til, at det er et langt sejt træk at ændre folkesundheden og få danskerne til at ændre vaner og livsstil. Men jeg er sikker på, at vi med regeringens kommende mål, anbefalingerne i forebyggelsespakkerne og det nye forebyggelsescenter står godt rustet til at kunne levere en mere effektiv kommunal forebyggelsesindsats.”