Rigtige klinikere arbejder også i industrien

Det er blevet meget nemmere for lægerne at vandre imellem hospitalskarrieren og en karriere i lægemiddelindustrien, end det var for 10-15 år siden. Sundhedsvæsnet har fået øjnene op for, at lægerne i industrien også udvikler kompetencer, som kan anvendes i det offentlige sygehusvæsen.

UfL har været en tur rundt blandt læger i medicinalindustrien for at høre om deres syn på jobbet.

Ole Eskerod, direktør i Ferring International og medlem af Organisationen af Læger i Erhvervslivets (OLE) bestyrelse, skiftede for 12 år siden et regelret klinisk karriereforløb ud til fordel for et job i medicinalindustrien. Det skete på et tidspunkt, hvor han var meget tæt på at gøre sig færdig som speciallæge.

»Jeg kunne uden at skade min kliniske karriere i hospitalsverdenen teste et meget spændende job i industrien af. At det så endte med, at jeg ikke gjorde min uddannelse som speciallæge færdig, er kun udtryk for, at jeg aldrig et øjeblik har fortrudt mit valg,« siger Ole Eskerod, der i dag er chef for Ferrings kliniske forskning og udvikling inden for lægemidler til behandling af mave-tarm- sygdomme.

Mister klinisk touch

»Efter nogle år mister man naturligvis, hvad jeg vil kalde klinisk touch og følingen med den procesudvikling, hospitalssystemet gennemløber, mens man er væk. Til gengæld vinder man ved konstant at skulle holde sig på toppen, når det gælder teoretisk viden. Lægerne i industrien er generelt godt rustet og bruger meget tid på at holde sig ajour med faglitteraturen.

Samtidig er det fagligt en kæmpe fordel, at lægerne i industrien konstant arbejder sammen med andre faggrupper inden for det sundhedsvidenskabelige område. I samspillet med farmaceuter, biologer, kemikere og andre opstår de der meget fascinerende muligheder, hvor det tværfaglige element er med til at give nogle helt andre indfaldsvinkler til sygdomsbehandling.«

Ole Eskerod kan huske, at der for mange år tilbage var distance til lægerne i industrien. I dag vurderer han, at læger generelt ser en karriere i industrien fuldt på linje med en karriere inden for patientbehandling eller i den videnskabelige verden.

Stuerent samarbejde

»Vilkårene for forskning er bedst i industrien. Derfor er det så meget mere glædeligt, at samarbejdet imellem industri og universiteter er blevet langt bedre end tidligere.«

Ole Eskerod er medlem af det kliniske forskningsudvalg nedsat af Læge-middelindustrien. Udvalget arbejder blandt andet med at udvikle samarbejdsmulighederne mellem industri og de offentlige institutioner. Et af initiativerne har været igennem en forskningspolitisk styregruppe for at få samfinansieret 32 ph.d.-pladser med Farmaceutisk Universitet i forbindelse med oprettelsen af et Drug Research Academy.

»Det er i dag helt stuerent at samarbejde industri og universiteter imellem. Og det smitter naturligvis af og virker stimulerende for hele sundhedssektoren.

Når der fra lægers side bliver set skævt til os som industri i dag, er problemerne som oftest koncentreret til markedsførings- og salgssiden, men her er ikke tale om lægefaglige problemer.«

Uddannelsesmæssigt efterlyser Ole Eskerod også, at farmakologien i lægeuddannelsen bliver tilgodeset langt bedre end tilfældet er i dag.

»Når samfundet har overladt industrien at udvikle lægemidler, så kunne man også godt ønske sig, at samfundet åbnede op for de kompetencer i lægeuddannelsen, som industrien finder nødvendige. Vi har behov for flere kliniske farmakologer, men den kliniske farmakologiske uddannelse er langt fra at være blomstrende i Danmark.«

Omfattende oplæring

Ewa Lindenstrøm, seniorforsker med speciale i medicinsk rådgivning inden for nogle af de sygdomsområder, hvor Leo Pharma forsker og udvikler lægemidler:

»Det er sværere i dag end tidligere at få velkvalificerede læger, men det tolker jeg først og fremmest som en følge af øget jobtilfredshed blandt lægerne i den offentlige sektor, hvor især mulighederne for videreuddannelse er blevet forbedret. Det er mest unge læger, der reagerer på vore stillingsopslag, men generelt gælder for alle læger i industrien, at de skal oplæres først,« siger Ewa Lindenstrøm, der også er medlem af OLE's bestyrelse.

Før Ewa Lindenstrøm i 1996 tog et job i lægemidelindustrien som koordinator for kliniske studier, arbejdede hun i mere end 10 år i den offentlige sygehussektor og nåede også at afslutte sin speciallægeuddannelse i neurologi.

»Nogle af de funktioner, som læger typisk varetager hos os, kræver en længerevarende efteruddannelse, før de kan bestride ansvarsområder som evaluering af bivirkninger eller varetage den rådgivende funktion for en reguleringsafdeling eller en marketingafdeling.

I alle tilfælde stiller det krav om meget omfattende oplæring. Industrien er i forbindelse med udvikling af lægemidler underlagt nogle meget høje krav både hvad angår effekt og sikkerhed. Og det kræver altså en meget omfattende viden at matche disse krav. Vi skal i alt, hvad vi foretager os, leve op til nogle bestemte standarder og en fastlagt kvalitetskontrol. Mens det er forholdsvis nyt for den offentlige sundhedssektor at skulle efterleve regelsættet Good Clinical Practice og de underliggende SOP´s (Standard Operating Procedures), har vi levet efter disse regler i mange år.«

Bedre uddannelse

Ewa Lindenstrøm synes, at lægemiddel-udvikling bør være mere centralt placeret i lægernes uddannelse.

»Selve udviklingen af lægemidler ved lægerne stadig ikke nok om. Hvordan et nyt lægemiddel udvikles er fortsat hos alt for mange læger omgærdet af en vis mystik. Derfor burde man give kommende læger et kortere kursus, så de i det mindste lærte om principperne bag,« siger Ewa Lindenstrøm, der finder det naturligt, hvis det bliver undervisere fra industrien, der går ind og giver undervisningen til lægerne på fakulteterne i form af foredrag og kurser. Sideeffekten ville så også være, at de studerende ville få en langt bedre forståelse af, hvad lægemiddelindustrien er for en størrelse.

I et bredere perspektiv ser hun også meget gerne, at kendskabet til uddannelsesmulighederne inden for Pharmaceutical Medicine bliver udbredt langt mere.

»Vi arbejder blandt andet via OLE på at få en kursusrække sammenstykket i flere EU-lande i Pharmaceutical Medicine anerkendt på speciallægeniveau. Men når det er sagt, er det også en kendsgerning, at det er svært generelt at forberede sig til et lægejob i industrien. Efter turnus er et godt tidspunkt at søge et job i industrien. Selve teorien i uddannelsen er ikke nok, men når lægerne først har haft fingrene i patienter i nogle år, kan de tage springet. Og skal de springe tilbage igen, skal det vel ske inden for de næste fem år. Ellers bliver det svært for de fleste at genoptage en karriere i det offentlige sygehusvæsen.«

Charmeoffensiv

Hos Novo Nordisk er 31-årige Anders Toft e n af dem, der som læge efter turnus valgte at søge over i industrien. Han har nu i halvandet år arbejdet i International Medical Affairs med titel af Inter-national Medical Adviser. Afdelingen beskæftiger 16 læger, men skal i løbet af kort tid gerne op på 20-24 læger, da Novo Nordisk har travlt med nye produkter.

Anders Toft er i øvrigt initiativtager til det symposium, Novo Nordisk er vært for den 9. november, hvor koncernen vil præsentere sig for danske læger med håb om at inspirere nogle af dem til at interessere sig for karrieremulighederne i virksomheden.

»Ideen opstod ud af mine egne erfaringer. Jeg havde i forbindelse med afslutningen på turnus nogle overvejelser om et job i medicinalindustrien, men vidste ærlig talt ikke ret meget om, hvad der var af muligheder. Jeg opsøgte forskellige læger, der allerede arbejdede i industrien. En af kontakterne med Novo Nordisk førte til, at jeg blev inviteret til et to timer langt møde, hvor jeg blev fortalt om industrien. Jeg fik også lejlighed til at forhøre mig, om jeg mon var kvalificeret. Jeg troede på det tidspunkt, at man nærmest skulle være speciallæge. Men de sagde, at jeg var kvalificeret. De havde dog ikke en stilling at tilbyde mig. Den kom først et lille halvt år senere.«

Varierede opgaver

I dag arbejder Anders Toft med diabetesproduktet NovoMix, der er en insulinanalog til type 2-patienter. Hans arbejdsopgaver er mangeartede, men handler blandt andet om at yde medicinsk support til marketinggruppen vedr. NovoMix. Det indebærer at kunne dissekere data fra kliniske studier og hjælpe med at formidle informationer til datterselskaberne.

»Jeg har kontakt med marketingfolk og læger fra datterselskaber over hele verden. Det er meget inspirerende.«

Andre af Anders Tofts arbejdsopgaver går ud på at deltage i design af kliniske studier og komme med strategiske input til udformning af protokollerne, så det er de rigtige ting i et studie, der bliver undersøgt og indsamlet data på. Anders Toft arbejder også med at få kommunikeret studier ud i form af publikationer, hvor han i dialog med de læger, der har gennemført forsøgene, hjælper med at forme og fokusere de enkelte artikler, så de har størst chance for at komme i de vigtigste tidsskrifter.

»Det kan da godt rumme stof til konflikt, at jeg ønsker at sætte et bestemt fokus på en artikel, hvor den pågældende speciallæge med mange års erfaring måske har andre tanker. Men vi kan altid tale os til rette. Under alle omstændigheder kan en læge altid stå for publiceringen af egne resultater. Min opgave er blandt andet at sikre, at artiklerne er så interessante, at de bliver læst,« siger Anders Toft, der efter halvandet år stadig føler, at han er undervejs på den stejle læringskurve. Arbejds-tiden svinger imellem 45 og 55 timer ugentligt, men til gengæld er der, som han selv udtrykker det »ingen nattevagter og mindre weekendarbejde.«

Fakta

OLE

Organisationen af Læger i Erhvervslivet - OLE - har eksisteret siden 1996 og er en forening under Foreningen af Speciallæger. OLE har i dag knap 200 medlemmer, hvor langt hovedparten af medlemmerne arbejder med udvikling af lægemidler i medicinalindustrien. OLE har blandt andet udarbejdet pjecen »Læger i erhvervslivet«.

Fakta

Plusser og minusser

Novo Nordisk har til brug for et seminar den 9. november på H:S Rigshospitalet, hvor medicinalvirksomheden har inviteret bredt ud blandt danske læger for at informere dem om jobmuligheder, fået en fokusgruppe bestående af otte yngre læger til at udtale sig om plusser og minusser ved at arbejde i industrien set med deres øjne.

På negativlisten topper et udsagn om, at fokusgruppen anser det for »meget vanskeligt at vende tilbage til en klinisk karriere«. Lige efter følger betænkeligheder som, »hvad mon kollegaerne vil tænke?« og »frygten for at miste identitet som læge«.

På positivlisten er der flest plusser bag et udsagn om »egenindflydelse«, som kan ses som en kontrast til dagligdagen for yngre læger på hospitalerne, hvor alt arbejde typisk er tilrettelagt på forhånd af andre end dem selv. Herefter kommer udsagn om »at kunne præge tingene/følge et projekt hele vejen«, der igen skal holdes over for de yngre lægers hverdag, hvor den enkelte læge sjældent får afslutningen på historien om den enkelte patient. På tredjepladsen på plussiden kommer et udsagn om »andre karrieremuligheder«, hvor lægerne i industrien kan gå mange veje i modsætning til den mere slagne karrierevej for læger i det offentlige hospitalssystem.