Riv muren ned nu!

Efter fire år med overvejelser, frustration, håb og afslag, er vi nu nået dertil, hvor de første yngre læger underlagt fireårsreglen møder muren. De kan ikke blive speciallæger, i hvert fald ikke i Danmark, selvom de potentielt er kvalificerede.

Yngre Læger har altid forsøgt at varetage lægernes interesser på en samfundsmæssig ansvarlig måde. Det har vi gjort for at leve op til det lægeløfte, vi hver især har afgivet om at »anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn«. Men vi har også gjort det i erkendelse af, at vi som læger og fagforening er en del af samfundet. At der eksisterer en social kontrakt, hvor man kan have en forventning om at få noget, hvis man giver noget, og blive mødt med fornuft, hvis man selv agerer fornuftigt.

Men sådan fungerer det ikke, efter at vi har fået fireårsreglen. Bivirkningerne af reglen begynder for alvor at slå igennem, og vi er nu i en situation, hvor potentielt kvalificerede læger ikke kan blive speciallæger, fordi de har overskredet en tidsfrist. En frist, der ikke har noget med deres kvalifikationer at gøre. At blokere for kompetente lægers adgang til en speciallægeuddannelse i Danmark udelukkende pga. en tidsgrænse, er simpelthen et urimeligt spild. Spild af resurser - både økonomiske og menneskelige.

Vi burde i stedet bruge resurserne på at synliggøre de positive elementer i de mindre søgte specialer, så flere får lyst til at afprøve specialet - og følge op med muligheder i form af et tilstrækkeligt antal introduktionsstillinger. Men i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hersker der - uanset ministerens farve - åbenbart en solid tro på, at tvang og tidsfrister uddanner speciallæger hurtigere.

Det er simpelthen for dårligt, at man lader den enkelte sidde med aben, fordi systemet ikke lever op til sine forpligtelser. Forudsætningen for at uddanne flere speciallæger er flere uddannelsesstillinger, og så længe fireårsreglen er gældende, er det ikke nok at sidde ved et skrivebord og tælle henholdsvis uddannelsesforløb og læger og på den måde få regnestykket til at gå op. Det er ikke tilstrækkeligt, at der findes ledige hoveduddannelsesforløb. Forløbene skal også findes inden for det eller de specialer, som lægen har gennemført en introstilling i. En stilling er altså ikke bare en stilling, og det handler ikke bare om, at lægerne er forkælede.

Det er fint, at man har fremrykket opslaget af en masse hoveduddannelsesforløb, så alle efterårets hoveduddannelsesforløb er opslået allerede pr. 31. juli. Det vil forhåbentligt redde en stor del af den første årgang fireårsramte. Men det løser ikke problemet på sigt. I løbet af de næste par uger og måneder vil det vise sig, hvor mange der har fået et hoveduddannelsesforløb. Det er nemlig det, der er interessant både for det danske sundhedsvæsen, der mangler speciallæger, og for den enkelte yngre læge, som gør, hvad der er muligt for at kvalificere sig til en hoveduddannelsesstilling og blive speciallæge.

Yngre Læger er imod fireårsreglen og den definitive mur, som den udgør. Det er nu, at sundhedsministeren skal tage aktion og fjerne reglen, for nu smækker døren i for de første læger. Det gavner altså ikke nogen, at de unge læger ikke kan blive speciallæger, når der er brug for dem. Hvis vi vil have dygtige speciallæger i hele landet, er der meget mere behov for, at lægerne kan koncentrere sig om at blive gode speciallæger. Det får både læger og patienter meget mere ud af.