Ros til regionalt initiativ – og ris til mangler i udspillet

Læger, der ikke kan operere, fordi der mangler sygeplejersker, så ventelisterne vokser yderligere. Uddannelse af nye kirurger, der er gået i stå, igen fordi der mangler sygeplejersker. Historierne om ventelister og personalemangel på landets hospitaler er mange, og nu vil Danske Regioner dæmme op for problemerne med en plan med 12 indsatsområder.

Planen lanceres samtidig med, at budgetaftalerne for alle fem regioner er faldet på plads. Regionernes budgetter sætter over en bred kam flere penge af til hospitalerne og har fokus på fastholdelse, rekruttering, uddannelse og et bedre arbejdsmiljø, og samtidig bliver primærsektoren tildelt flere midler, der skal styrke de praktiserende læger og de nye sundhedsklynger.

Indsatserne skal blandt andet have fokus på en bedre udnyttelse af den samlede offentlige og private kapacitet i forhold til behandling og på at få flere faggrupper i spil og uddannet flere til de forskellige opgaver i sundhedsvæsenet. Desuden vil regionerne have fokus på arbejdsmiljøet på hospitalerne og på lønudviklingen i velfærdsfagene, ligesom man både vil arbejde på at holde lidt længere på seniorerne, få flere sygeplejersker til at vende tilbage fra det private til det offentlige sundhedsvæsen og gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at få dansk autorisation. Regionerne vil også have etableret en teknologifond, der skal understøtte innovationen på sundhedsområdet, ligesom et rejsehold skal rundt på landets 21 akutsygehuse og opsamle og udbrede gode, innovative løsninger, som blandt andet er resultatet af indsatsen under coronapandemien.

Planen har et her og nu-fokus, men det handler også om at tænke langsigtet, siger regionernes formand Anders Kühnau i en kommentar til planen.

»Lige nu og her er den centrale udfordring, at vi mangler arbejdskraft, og det går i sidste ende ud over de patienter, der venter på behandlinger, der er vigtige for deres livskvalitet. Der findes ikke én løsning på alle problemer. I regionerne benytter vi alle de redskaber, vi har, men vi er nødt til at tænke anderledes«, siger han.

Planen skal »bringe sundhedsvæsenet tilbage til tiden før coronakrisen. Derefter fortsætter vi arbejdet med at fremtidssikre sundhedsvæsenet«, siger Anders Kühnau.

Åbenlyse mangler

I lægeforeningerne modtages udspillet med blandede følelser. Intentionerne anerkendes, men der mangler konkretisering, lyder det.

»Lægeforeningen kvitterer for, at Danske Regioner her får sat ventelisteproblemet tydeligere på dagsordenen. Vi er enige i behovet for at sikre, at patienterne med de mest komplicerede sygdomme ikke nedprioriteres, når mere behandling flyttes til privat regi«, siger Anna Mette Nathan, næstformand for Lægeforeningen.

»Derudover savner vi en ændring af behandlingsgarantien, så der bliver markant bedre mulighed for en stærkere lægefaglig prioritering. Sammen med uddannelsen af markant flere speciallæger er det nødvendige tiltag. Ikke mindst i den situation, sundhedsvæsenet befinder sig i nu«, siger hun.

Hos Yngre Læger kalder formand Helga Schultz regionernes udspil for »nødvendigt«, men anfører også, at det kommer »meget sent«:

»Sygehusene og det samlede sundhedsvæsen er i en ekstremt presset situation med et presset arbejdsmiljø mange steder, pressede ressourcer og stor personalemangel. Konsekvenserne er alvorlige både for patienter og for personale. Det er helt nødvendigt, at regionerne som arbejdsgivere og driftsherrer tager ansvar for situationen. Men initiativet kommer dog meget sent, for tendensen med personaleflugt, et presset arbejdsmiljø og de voksende ventelister har vi været vidende til længe – og det er også noget, som både Yngre Læger og mange andre har problematiseret længe. Så selvom jeg overordnet set synes, at det er godt, at regionerne kommer på banen, så er der desværre ikke meget nyt under solen i forslagene, som mest af alt er pæne hensigtserklæringer på glitret papir«, siger Helga Schultz.

Hun mener desuden, at udspillet har en række huller:

»Der er flere åbenlyse mangler i forslagene. Regionerne burde blandt andet forholde sig til, at behandlingsgarantien bør revideres, for den er ikke fagligt velbegrundet. Behandlingsgarantien er i sin nuværende form for firkantet og udgør også en politisk underkendelse af den faglighed, som medarbejderne i sundhedsvæsenet ellers ville have bragt i spil til at skabe de bedste behandlingsforløb for patienter med ikkeakut sygdom. Danske Regioner burde også have lagt op til, at der skal ske en større prioritering i sundhedsydelserne og i serviceniveauet, som skal forventningsafstemmes med befolkningen«, siger Helga Schultz.

Hun kalder det »positivt«, at Danske Regioner vil forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte

»Det tror jeg ikke, at der er nogen, der er uenige i. Men spørgsmålet er, hvad regionerne konkret vil gøre? Hvad vil Danske Regioner for eksempel gøre for at give medarbejderne mere indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og vagtplanlægningen? Og hvad vil de konkret gøre for, at medarbejderne oplever en fleksibilitet, der gør det muligt at få et fuldtidsarbejde til at hænge sammen med privatlivet, som regionerne selv skriver? Det melder forslagene intet om. Det er ikke nok med ønsker og gode hensigter. Der skal konkret handling til«, siger Helga Schultz.

Det kræver politisk mod

Også Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, anerkender udspillet fra regionerne, men peger på, at udspillet »kommer lidt sent, i forhold til hvor længe vi har kendt udfordringerne«.

»Det ændrer ikke på, at det er godt, at regionerne tager initiativ, og at Overlægeforeningen selvfølgelig er klar til at bidrage til løsningerne«, siger hun.

På den positive side peger hun på udspillets fokus på efteruddannelse, bedre brug af teknologi, bedre brug af faggrupper, vidensdeling, at flere skal behandles hjemme, og at seniorer skal fastholdes. Og hun roser regionerne for at sætte fokus på ubalancen mellem det offentlige sundhedsvæsen og det private – altså privathospitaler og vikarbureauer:

»Den private sektor har været et fint supplement til det offentlige sundhedsvæsen, men i disse år er balancen ved at tippe. Folk med private forsikringer eller mindre alvorlige sygdomme bliver behandlet i den private sektor, mens de mest syge og udsatte venter på behandling i det offentlige. Samtidig dræner vikarbureauerne sygehusene for personale og penge. Fortsætter udviklingen, risikerer det at undergrave det stærke offentlige sundhedstilbud til alle danskere. Derfor er det godt, at Danske Regioner sætter ord på problemet«, siger Susanne Wammen.

Hun hæfter sig ved, at oplægget ikke har konkrete løsninger, men peger på, at de blandt andet skal findes i samspil mellem regionerne, regeringen og privathospitalerne.

»Det er fint, at regionerne vil inddrage flere parter i at finde løsninger, men det haster, og det kræver politisk mod at gøre det rigtige. For eksempel bør man bruge færre penge på vikarer og bruge pengene på fastholdelse af medarbejdere i stedet. Man bør også suspendere behandlingsgarantierne, som i dag betyder, at mange bliver opereret for mindre ting på privathospitalerne. Det vil betyde, at de mindre syge skal vente lidt længere end i dag. Men det vil også gøre det muligt at prioritere de mest syge, og det er der behov for«, siger Overlægeforeningens formand.

Ligesom Helga Schultz vil hun have lægefagligheden til at fylde mere, når der skal prioriteres:

»Som overlæger har vi den faglige ekspertise til at lave de faglige prioriteringer. Det gør vi gerne, men det kræver, at politikerne giver os plads til det. Det handler om garantier, og det handler om politisk mod til ærligt at afstemme forventninger med befolkningen. Lover politikerne guld og grønne skove inden for alle områder, presser det os og vores kolleger, når vi møder patienterne og er nødt til at prioritere for at sikre dem med størst og mest presserende behov«, siger Susanne Wammen.

Hun siger, at hun »helt overordnet læser udspillet, som at man vil gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen«.

»Det synes jeg er klogt og rigtigt. Senest har vores egen undersøgelse om afvandring fra psykiatrien vist, hvor svært det kan blive, hvis man presser arbejdsbetingelser og behandlingsmetode for meget. Derfor er det vigtigt at sætte ind i tide. Jeg savner dog, at flere punkter bliver uddybet, før jeg kan vurdere, i hvor høj grad de vil afhjælpe problemerne«, siger Susanne Wammen.

Se udspillet fra regionerne her

Se de regionale budgetaftaler her