Rotavirusvaccine i vaccinationsprogrammet må overvejes

Hvilke vacciner, der skal tilbydes i det danske børnevaccinationsprogram, er i sidste ende en politisk beslutning med store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, og beslutningen bør derfor baseres på et solidt grundlag. I Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen en faglig indstilling til Sundhedsministeriet, og i de seneste 15-20 år har der været præcedens for at lade en medicinsk teknologivurdering (MTV) udgøre en væsentlig del af det faglige grundlag for denne indstilling.

I den samlede vurdering bør der indgå mange forhold: dokumentation af sygdommens udbredelse og alvor, vaccinens potentielle forebyggende effekt og evt. bivirkninger, pris, antal vaccinationer, forældres accept af vaccination af spædbørn og erfaring med vaccinens anvendelse i store børnepopulationer. I de seneste år har der været mere debat om, hvorvidt vacciner kun er et gode, og MFR-vaccinen har været anklaget for at forårsage autisme på grundlag af forfalskede resultater. Dette har haft alvorlige konsekvenser for børn i hele verden. Ikke mindst i England, hvor flere uvaccinerede småbørn efterfølgende er døde af mæslinger. Det er således vigtigt, at der er en åben og ærlig dialog om vaccinernes fordele og ulemper og de kriterier, der ligger til grund for beslutningen om at gøre en vaccine til en del af børnevaccinationsprogrammet.

Rotavirus (RV) er den hyppigste årsag til akut, alvorlig diare hos spædbørn over hele verden, og over 60% af tilfældene af infektiøs akut gastroenteritis hos børn under fem år er forårsaget af RV [1]. RV fører til ca. 25 mio. lægekontakter, to mio. indlæggelser og en halv mio. dødsfald årligt på verdensplan [1]. RV er yderst smitsomt og udskilles i store mængder i afføring. Smitten sker hovedsageligt fækalt-oralt, men kan også ske luftbårent i aerosol ved opkast. RV-infektion forekommer med stort set samme incidens verden over og kan således ikke forebygges ved modernisering af sanitære forhold, men ved vaccination.

RV-sygdom medfører store udgifter for både sundhedsvæsen og samfund - også i Danmark, hvor sygdommen er forbundet med ekstrem lav børnedødelighed [2]. En naturlig gennemgået RV-infektion giver beskyttelse mod reinfektion, uafhængig af sværhedsgraden [3]. Det er dette princip, der er baggrund for udviklingen af den orale RV-vaccine. Vaccinen giver ikke fuld beskyttelse mod infektion, men den giver op mod 95-98% beskyttelse mod hospitalsindlæggelse og død [4]. I et vaccinationsprogram er det ofte målet at opnå meget høj vaccinationsdækning og dermed immunitet i befolkningsgruppen, så det patogen, der vaccineres imod, helt forsvinder. Derved beskyttes ikke kun de vaccinerede, men ofte også de ikkevaccinerede, dvs. at man opnår den såkaldte flokimmunitet. Dette synes også at ske i de lande, hvor man har indført massevaccination mod RV [4]. Der findes i dag god mulighed for vaccination mod RV med en vaccine, der ikke giver alvorlige bivirkninger, og Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde en MTV vedr. indførelse af RV-vaccination i det danske børnevaccinationsprogram.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger præsenterer Gyrd-Hansen et al et review af omkostningseffektivitet ved introduktion af RV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet [5]. Forfatterne konkluderer, at udfaldet af analyser af omkostningseffektiviteten i høj grad afhænger af de anvendte data, herunder forebyggelse af nosokomielle tilfælde og hospitalsudgifter, men centralt for fortolkningen af analyserne er den politiske beslutning om, hvorvidt der anvendes et bredt samfundsmæssigt perspektiv eller et mere snævert sundhedsvæsensperspektiv. Ved en infektion som RV er det oplagt, at vi i Danmark, ud over de direkte sundhedsmæssige besparelser ved årligt at forebygge tusindvis af lægebesøg og op mod 1.000 hospitalsindlæggelser af småbørn, bør anlægge et bredere samfundsperspektiv, således at der i den økonomiske vurdering indgår de udgifter, der er forbundet med især forældres fravær fra arbejde. Ellers vil RV-vaccinen næppe være omkostningseffektiv i Danmark.

Korrespondance: Else Smith , Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S. E-mail: esm@sst.dk

Interessekonflikter: ingen