Skip to main content

Rum for læring: i overført betydning - og helt bogstaveligt

Lægefaglig chef Claus H.P. Thomsen, professor Peder Charles & professor Berit Eika

24. okt. 2008
4 min.

Det er en fornøjelse igen at sidde med et temanummer om uddannelse i hånden. Dels fordi det er et vigtigt emne. Dels fordi det allerede er næsten 4 år siden, sidste temanummer om uddannelse kom »på gaden«, og som man kan læse, er der sket meget på den uddannelsesmæssige front siden sidste nummer. Der er blandt andet gradvist blevet en bedre forståelse for, at også uddannelsen og dens metoder og afvikling skal være forskningsbaserede og veldokumenterede. Endvidere er såvel den internationale som den danske forskning på området nu ved at være så langt, at man med god ret kan forvente, at denne viden diffunderer ud i det praktiske kliniske arbejde, og at moderne evalueringsmetoder er kendte og anvendes forsvarligt og efter formålet.

De fysiske rammer for undervisning er vigtige. I løbet af de kommende år vil vi se en række nye hospitalsprojekter skyde op overalt i Danmark. Der vil både være tale om renoveringer af bestående hospitaler og nybyggerier som i Vestdanmark, hvor der er sket en fusion af sygehusene i Herning og Holstebro, og i Østjylland hvor planerne for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) tager form.

På Regionshospitalet Holstebro etablerede man allerede i 2004 et særligt studieafsnit, hvor lægestuderende sammen med sygeplejestuderende og ergo- og fysioterapeutstuderende driver et eget sengeafsnit under supervision [1]. Studieafsnittet er et eksempel både på en pædagogisk nytænkning og på en fysisk tilpasning af et eksisterende hospitalsbyggeri til en ny uddannelsesaktivitet. Dog findes der, som angivet af Hansen et al [1], endnu kun sparsom evidens for effekten af træning i tværfagligt samarbejde med hensyn til økonomi og kvalitet i patientbehandlingen. Det er vigtigt, at der - som med dette temanummer - stimuleres til forsat forskning på området.

Den lægelige uddannelse - både præ- og postgraduat - bygger i dag i høj grad på tradition og erfaring og i mindre omfang på evidens. Det er derfor en stor udfordring at planlægge et nybyggeri - for efter hvilke anbefalinger skal nye læringsmiljøer indrettes? Dette spørgsmål er vigtigt, når man skal vælge koncept for brugen af de kvadratmeter, der nu en gang er til rådighed. Spørgsmålet er også vigtigt, fordi et godt læringsmiljø uden tvivl er med til at fremme et godt arbejdsmiljø, og gode læringsmiljøer uden tvivl har positiv indflydelse på fastholdelse og rekruttering af personale. God læring afhænger både af organisering og af viljen til at sætte læring på dagsordenen [1-5].

Eika et al [2] beskriver i dette nummer, at der har været en tendens til at nedprioritere forelæsninger i forbindelse med uddannelsesreformer. Men det er ikke forelæsningsformen i sig selv, men oftest kvaliteten af forelæsningen, der hæmmer aktiveringen af de studerende og medfører et lavere læringsudbytte. Der vil også i fremtiden være brug for auditorier på sygehusene. Sygehusarkitekter bør imidlertid også indtænke muligheder for mere aktiverende og fremtidssikrede undervisningsformer, som typisk vil foregå i mindre grupper, som letter aktiv inddragelse af studerende såvel som færdiguddannet personale. Netop inddragelse og initiativer fra de yngre læger er temaet for to andre artikler i dette nummer. Brandt & Nielsen beskriver, hvordan et initiativ fra en ung turnuslæge vedr. etablering af en supervisionsgruppe har givet gode resultater i Århus [3]. Endvidere beskriver Nøhr & Ipsen i deres artikel det store arbejde med afholdelse af tretimers møder, der hvert år gennemføres på Aalborg Sygehus [4].

På DNU har man valgt at opdele hospitalet i faglige fællesskaber, således at det gode patientforløb ikke bygger på en traditionel organspecifik, men på en mere problemorienteret tilgang. Sammen med indretningen af et akutcenter kan man dermed skabe mulighed for god læring, såvel præ- som postgraduat. Hospitaler skal i fremtiden opbygges, så de fremmer god læring, uden at den fysiske indretning begrænser valget af læringsmetoder, og gerne med et fremtidsperspektiv på, hvad der om ti år udgør den gyldne standard for læringsprincipper i lægelivet.

Universiteterne og regionerne har i disse år en unik mulighed for at være aktive medspillere i opbygningen af optimale læringsmiljøer i de kommende sygehusbyggerier.



Korrespondance: Claus H.P. Thomsen, Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, Region Midtjylland, Incuba Science Park, Skejby, Brendstrupgårdsvej 102, DK-8200 Århus N.

E-mail: Claus.Thomsen@dnu.rm.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Hansen TB, Jacobsen F. Medicinstuderendes klinikophold i tværfaglige uddannelsesenheder. Ugeskr Læger 2008;170:3515-7.
  2. Eika B, Wichmann-Hansen G, Høyer CS et al. Forelæsningen - en undervisningsform, der er kommet for at blive? Ugeskr Læger 2008;170:3520-3.
  3. Brandt RG, Nielsen CH. Gruppesupervision af yngste læger. Ugeskr Læger 2008;170:3549-52.
  4. Nøhr SB, Ipsen M. 3-timers-møder i yngre lægers kliniske uddannelse. Ugeskr Læger 2008;170:3523-4.
  5. Rubak S, Ipsen M, Sørensen J et al. Feedback i den lægelige postgraduate uddannelse. Ugeskr Læger 2008;170:3528-30.