Rygeforbud rykker tættere på

I Folketinget er der fortsat et flertal, der mener, at rygning skal bekæmpes via kampagner og ad frivillighedens vej. Men inden for de seneste måneder er der sket en bevægelse, der meget vel kan ende med regulært rygeforbud på offentlige steder inden for få år.

Det er især Arbejdsmiljøinstituttets opgørelser af, at der årligt dør 47 danskere på arbejdspladserne som følge af passiv rygning, der får flere politikere til at hælde imod lovindgreb. Fokus er i øjeblikket rettet mod caféer, restauranter og værtshuse.

Officielt er Venstres politik, at lovgiverne ikke skal gribe ind i den personlige frihed med rygeforbud i det offentlige rum eller i privatejede restaurationer. Partiets sundhedsordfører Jørgen Winther, der selv er læge, hæfter sig imidlertid ved, at der er ved at komme skred i debatten, og selv vil han ikke afvise et lovindgreb:

»Der er større forståelse i befolkningen for, at man skal have ret til frisk luft - også på restauranter og værtshuse. Det har gjort stort indtryk på mig, at rapporter dokumenterer klart, at mennesker dør som følge af passiv rygning på arbejdspladserne. Jeg vil ikke udelukke, at der på et tidspunkt skal indføres et rygeforbud,« siger Jørgen Winther.

Han fremhæver, at den folkelige opbakning til et rygeforbud vokser i takt med, at befolkningen præsenteres for de kolde facts om, hvor mange mennesker, der dør af passiv rygning.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for nylig haft drøftelser med brancheforeningen Horesta, hvis medlemmer inden for restaurations- og hotelbranchen er oprørte over undersøgelser, der viser, at der årligt dør 5-10 af deres ansatte som følge af passiv rygning på restauranterne.

På den baggrund har ministeren nu bebudet, at alle restaurationer fra nytår bliver forpligtede til at sætte et skilt op i vinduet, der fortæller, hvorvidt der må ryges eller ej. Et indgreb, der betragtes som utilstrækkeligt af blandt andre Kræftens Bekæmpelse.

Men et egentligt rygeforbud kommer tidligst på tale, når danskerne »efter en grundig debat« i 2005 har overvejet sagen, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen:

»Hvis man så snævert og rent sundhedspolitisk på det, skulle vi forbyde tobak - det ville være det mest effektive. Det er den ene yderlighed. Det andet spor er at fortsætte med at påvirke holdningerne, og mellem de to er der en variation af muligheder, som vi nu ruller frem og ønsker debat om,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Med en andel af daglige rygere, der er nede på 27 procent, mener sundhedsministeren, at myndighederne har været »succesrige« med at begrænse rygningen i samfundet. Han afviser dog ikke, at det efter 2005 kan komme på tale at lovgive for at begrænse rygningen yderligere:

»Det skal være muligt at færdes røgfrit i Danmark, og det er et mål, som vi arbejder støt frem imod. Men tiden er ikke moden til lovgivning nu. Vi har røget i Danmark i 377 år, siden den første skibslast med tobak kom til landet. Hvis man skal lave en lovgivning oven på en folkelig debat - og det udelukker jeg ikke - er det vigtigt, at det er et indgreb, der har bred opbakning. Ellers havner man i en situation, hvor det bliver svært at kontrollere, om forbuddet overholdes,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Restauranter opfordrer til forbud

Mens brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer har advaret imod lovindgreb, foreningen mener vil koste restauratørerne milliarder af kroner, har Horesta foreslået ministeren at skære igennem med rygeforbud. Skiltning vil ikke ændre på det faktum, at nogle af de ansatte betaler med livet for at gå på arbejde i røgfyldte lokaler:

»Vi havde hellere set, at vores personale ikke skal udsættes for røg, og vi ved af erfaring fra andre lande, at adskillelser i restauranterne ikke løser problemet. Men jeg tror, at det kommer til at gå i Danmark som i andre lande - at der bliver indført rygeforbud,« siger Egon Klitgaard, formand for Horesta.

Hos Socialdemokraterne er den overordnede holdning stadigvæk, at rygning primært skal bekæmpes ad frivillighedens vej, men partiet er parat til at drøfte muligheden for forbud i det offentlige rum. Lone Møller, der sidder i Folketingets Sundhedsudvalg, hælder selv til ideen om at forbyde rygning på restauranter og værtshuse.

»Mange politikere er bange for at tage debatten i angst for at miste stemmer. Jeg kan gøre det med en vis vægt - for jeg er nok den i Folketinget, der ryger mest. Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi ved, at flere mennesker årligt dør af passiv rygning. Det bliver vi nødt til at forholde os til, og vi skal passe på ikke at lave den samme fejl som i Norge og Sverige og lave en masse tiltag med afskærmninger fra loft til gulv, der alligevel ikke hjælper på arbejdsmiljøet,« siger Lone Møller.

De henvendelser, politikeren fik, da hun første gang for nylig luftede tanken om et rygeforbud, viser dog, at der langt fra er ubetinget folkelig opbakning til et lovindgreb:

»Jeg fik sindssygt mange tæsk,« forklarer Lone Møller.

Hos Kristendemokraterne er holdningen klar. Partiets sundhedsordfører Tove Videbæk har i flere omgange opfordret sundhedsministeren til at indføre rygeforbud på restauranter og caféer af hensyn til både kunder og ansatte.

I Det Radikale Venstre har holdningen hidtil været, at man ville arbejde for - ad frivillighedens vej - at udbrede flere røgfrie miljøer i det offentlige rum. Nu har partiets landsmøde netop vedtaget en resolution, hvis mål er at indføre rygeforbud i hele det offentlige rum. Partiets sundhedsordfører Naser Khader støtter tanken om, at der i løbet af nogle år skal indføres rygeforbud på restauranter og værtshuse.

»Jeg fornemmer, at der er ved at komme skred i debatten. Men ministeren har ikke forstået alvoren. Al erfaring viser, at frivillighed ikke hjælper,« siger Naser Khader.

Den radikale partiformand Marianne Jelved er dog fortsat modstander af at lovgive om rygeforbud.

Hos Det Konservative Folkeparti er der udbredt skepsis imod et lovindgreb. Sundhedsordfører Else Theill Sørensen har dog for nylig over for Jyllands-Posten udtrykt forståelse for, at restaurationsbranchen ønsker fælles regler:

»Jeg så helst, at det var op til den enkelte restauration at lave rygeregler, men man må også kigge realistisk på det. Det kan blive svært for de restaurationer, der går i spidsen, især for værtshusene,« sagde hun.

Den konservative stedfortræder i Folketingets Sundhedsudvalg, Charlotte Dyremose, er af ideologiske årsager imod et forbud:

»Det vil være et unødigt indgreb i den personlige frihed. Men jeg synes, at det er meget fornuftigt, at arbejdsgivere for sygehuse eller kommuner siger, at her må der ikke ryges. Jeg forstår heller ikke, hvorfor Horesta ikke selv går ind som branche og beslutter et rygeforbud. Det er ikke noget, vi skal bestemme som politikere. Jeg vil ikke være med til at sige, at man ikke må få en cigar på en bar,« siger Charlotte Dyremose.

Udluftning skal forbedres

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, mener også, at det må være op til restaurationsbranchen selv at gennemføre et forbud mod rygning:

»Noget tyder på, at rapp orten om arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen bygger på præmisser, som får grundlaget for debatten til at smuldre. Der er mange restaurationer, der slet ikke lever op til krav om ordentlig udluftning og ventilationssystemer. Man skal selvfølgelig sørge for, at arbejdsmiljøet er i orden,« siger Birthe Skaarup.

Fra den modsatte side af folketingssalen er meningerne også delte. SF er klar til at støtte lovindgreb og fremsætter i det nye folketingsår lovforslag om, at alle borgere skal have ret til at gå på arbejde uden at blive udsat for kræftfremkaldende røg.

»Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde - eller betale med 5-10 år af sin levetid, fordi man arbejder i røgfyldte omgivelser. Om røgen kommer ud af vægge, maskiner eller kunder er ligegyldigt. Hvis folk kunne nøjes med at indhalere, var det anderledes. Problemet er, at de puster ud!,« siger SF's sundhedsordfører Kamal Qureshi, der selv er læge.

For SF er arbejdsmiljøet det altafgørende, og lovforslaget vil i praksis medføre, at der eksempelvis ikke kan ryges på restaurationer, og at ældre rygere, der får besøg af hjemmehjælperen, skal have luftet ud forinden.

I Enhedslisten skal et internt udvalg først drøfte de arbejdsmiljømæssige aspekter af passiv rygning, før politikerne tager stilling. Enhedslistens sundhedsordfører Line Barfod forklarer, at partiet generelt er imod rygeforbud og helst vil lade det være op til hver enkel arbejdsplads at beslutte sig for, om der skal være røgfrit eller ej.

»Det er et voldsomt indgreb at gennemføre forbud ved lov. Men omvendt er det også klart, at det gør indtryk, når rapporter konkluderer, at folk dør af passiv rygning,« siger hun.

I Norge og i Irland er der for nyligt gennemført rygeforbud på restauranter og barer, mens et lignende forbud træder i kraft til næste år i Sverige. I USA har beværtningerne i blandt andet staten New York været røgfri i flere år.