Rygestop og røgfri miljøer - en nødvendighed for at styrke folkesundheden!

I dette temanummer bringes en række artikler om tobaks- rygning og rygestop. Artiklerne afspejler, at der i det danske sundhedsvæsen er stor fokus på behovet for en styrkelse af den tobaksforebyggende indsats. Og det er særdeles påkrævet, hvis vi vil sikre en højere middellevetid og en bedre folkesundhed.

Ugeskriftets engelske pendant, British Medical Journal,
offentliggjorde i juni 2004 en bemærkelsesværdig artikel om dødelighed i relation til cigaretrygning [1]. Artiklen afrapporterer et prospektivt studie blandt 34.439 mandlige engelske læger gennemført fra 1951 til 2001 - det såkaldte Doctor's Study . Der er tale om et enestående flot arbejde, der giver uvurderlig viden om de helbredsmæssige omkostninger ved cigaretrygning samt om den livsforlængende gevinst ved
rygestop. De nye hovedresultater er, at livstidsrygere gennemsnitligt dør ti år før aldrigrygere, og at rygestop har en betydelig livsforlængende virkning. De rygere, der droppede cigaretterne ved 60-, 50-, 40- og 30-års-alderen vandt således hen-holdsvis tre, seks, ni og ti leveår!

Herhjemme har DSI Institut for Sundhedsvæsen i 2004
offentliggjort en rapport om omkostninger forbundet med behandling af en af de store tobaksrelaterede folkesygdomme - kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [2]. Rapporten konkluderer, at udgifterne til behandling af 66.000 KOL-patienter i 2002 var knap 3 mia. kr., hvilket svarer til 10% af de samlede sygehus- og sygesikringsudgifter i Danmark til behandling af personer over 40 år.

De to undersøgelser giver både meget alarmerende og
meget opmuntrende konklusioner. Rygning er et endnu
større problem for rygerne, folkesundheden og det danske sundhedsvæsen, end vi hidtil har troet, og gevinsterne ved
rygestop er meget store - både for samfundet og for den
enkelte ryger.

Gennem de seneste 25 år har der været et stadigt fald i prævalensen af rygere i Danmark. Andelen af dagligrygere er i den seneste undersøgelse 30% for mænd og 24% for kvinder - med den højeste rygeprocent blandt de 50-69-årige og den
laveste blandt unge under 20 år [3]. På trods af denne positive udvikling ses der endnu kun et svagt fald i antallet af tobaksrelaterede dødsfald, som fortsat er på ca. 12.000 om året. Dette skyldes blandt andet en forskydning på 20-25 år mellem forekomst af højeste rygeprævalens og højeste tobaksdødelighed, og at det i høj grad er smårygerne, der har kvittet tobakken. Der er derfor fortsat et behov for en omfattende samfundsmæssig indsats, hvor vi anvender alle de til rådighed stående strategier for at nedbringe omfanget af rygning.

Verdensbanken og WHO har beskrevet seks effektive
strategier: 1) prisforøgelse via højere afgifter på tobaksvarer,
2) omfattende forbud mod reklame og markedsføring af
tobaksvarer, 3) rygeforbud eller -restriktioner på arbejdspladser og offentlige steder, 4) omfattende informationsindsats rettet mod befolkningen, 5) store advarsler på tobaksprodukternes emballage og 6) tilbud, der kan hjælpe afhængige rygere med at stoppe.

I Danmark mangler vi især at udnytte strategien vedr. eta-blering af røgfri miljøer. Metaanalyser af rygeforbud og rygerestriktioner på arbejdspladsen dokumenterer en betydelig
effekt på såvel rygeprævalens (4% reduktion) som på tobakskonsumptionen (29% reduktion) - foruden en effektiv be-grænsning af ikkerygeres udsættelse for tobaksforurenet luft [4]. Passiv rygning er en selvstændig risikofaktor for udvikling af både hjerte-kar-sygdomme og lungekræft, og næsten alle europæiske lande har etableret en langt bedre beskyttelse af ikkerygerne, end vi har i Danmark. Sundhedsstyrelsen vil i de kommende år styrke indsatsen på dette område og fra efteråret 2004 iværksætte en bred informationsindsats om passiv rygning med det formål at få øget omfanget af røgfri miljøer i det offentlige rum, på arbejdspladsen og i hjemmet.

På rygeafvænningsområdet er vi bedre med. Støttet af midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen er de fleste amter i færd med at opbygge velfungerende tilbud til rygere, men sundhedsvæsenet og sundhedspersonalet kunne spille en meget større rolle i denne strategi. Som det også fremgår af flere af artiklerne i dette temanummer, er der stor sympati og opbakning fra patienter og befolkning til, at læger og andre sundhedsprofessionelle intervenerer i forhold til rygning. Med gode, evidensbaserede metoder til rygeafvænning [5] - udgivet af Nationalt Center for Rygestop og Sundhedsstyrelsen - har sundhedsvæsenet og de fremtidige storkommuner mange muligheder for at tage fat på opgaven og dermed bidrage væsentligt til en stærkt forbedret folkesundhed.

Korrespondance: Else Smith , Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, DK-2300 København S. E-mail: esm@sst.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet

En fuldstændig litteraturliste fås ved henvendelse til forfatteren.