Skip to main content

»Så går jeg op på talerstolen ...«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk. Foto Palle Peter Skov

6. maj 2011
3 min.



06.40 Jeg har været tidligt oppe og står på linje 1A ved Brumleby. Der er ikke mange med bussen. På Kongens Nytorv stiger Per Clausen, MF for Enhedslisten, på. Han skal ud for at tale til de lockoutede PROSA-medlemmer fra CSC i Valby. På Hovedbanegården er Iben, der har gruppebilletten, ikke kommet endnu. Men jeg er også kommet i rigtig god tid. Det viser sig, at hun har stået oppe ved indgangen.

07.30 Vi finder vores pladser i toget. Undervejs er der hygge med morgenmad og snak om det forestående repræsentantskabsmøde. Jeg ved, at det er mit sidste møde, men det ved de ikke.

Lasse har sine to små drenge med. Der er grænser for, hvor længe de kan sidde stille, så han tager den ene på skødet, og jeg tager den anden op. Han er især begejstret, når der kommer modkørende tog: »Tog, tog, tog!«, siger han så.

10.30 Vi er ankommet til hotel Comwell, og mødet begynder. Efter valg af dirigent beder jeg om ordet til dagsordenen. Vi har holdt urafstemning om OK 2011, og jeg vil lige sikre mig, at bestyrelsen kan meddele os, hvordan den er gået. Jeg tager ordet en enkelt gang under drøftelsen af punkt tre om Yngre Lægers politikpapir om FAM, som jeg synes er godt, selv om der mangler noget om, hvordan det kommer på dagsordenen over for regions- og folketingspolitikere.

13.15 Efter frokost tager vi fat på en række vedtægtsændringer. Blandt andet én om at nedlægge redaktørposten. Bestyrelsen har udarbejdet papir om, at YL-redaktøren er »vagthund«. Jeg må gøre opmærksom på, at det er misforstået, og at det ikke er redaktøren, men repræsentantskabet, der som foreningens øverste myndighed er vagthund over for, at bestyrelsen nu også varetager de yngre lægers interesser. Og jeg giver udtryk for, at jeg i øvrigt har været Yngre Lægers vagthund i 35 år, og at jeg synes, det er på tide, at andre overtager den post. Så griner de alle sammen. Men det er altså et vigtigt punkt, for det er vedtægtsbestemt, at repræsentantskabet vælger redaktøren. Det bliver en intens og følelsesladet debat, der også handler om, at nogle synes, bestyrelsen tiltager sig mere magt i forhold til repræsentantskabet - hvad jeg i øvrigt er enig i. Ved afstemningen er der et knebent 2/3 flertal for at nedlægge redaktørposten.

17.50 Efter en del flere debatpunkter når vi til »Evt.«. Så går jeg op på talerstolen og holder en tale, som jeg faktisk har skrevet ned på forhånd og fortæller, at efter 35 år stopper jeg nu. Jeg omtaler 1981-strejken og det, der skete for tre år siden den 26. april omkring fireårsreglen, som de to højdepunkter - for henholdsvis det, der var godt og knap så godt i vores kamp for de yngre læger. Til sidst gør jeg opmærksom på, at den 94-årige, tidligere franske modstandsmand Stéphane Hessel, i en ny lille bog med titlen »Gør oprør« skriver, at vi alle har et ansvar for, at vores samfund forbliver et, vi kan være stolte af. Og jeg opfordrer til - ligesom ham - at vise indignation og vrede, hvor der er grund til det, og engagere sig i at bevare vores velfærdssamfund.

19.00 På vej ind til middagen møder jeg min gamle ven, socialdemokraten Bent Hansen fra Danske Regioner. Vi kan hurtigt blive enige om, at vi har hårdt brug for et valg. Vi er enige - også om, at en ny regering skal arbejde for at sikre regionerne en bedre økonomi, så vi bliver fri for privathospitalerne.

20.30 Under middagen rejser Simon Serbian sig og holder en tale for mig og siger faktisk, at jeg er udtryk for, hvordan engagementet fremover bør være i Yngre Læger, og hvordan man kan give sit hjerteblod i kampen for Yngre Læger. Det er flot, og jeg er temmelig rørt over det.

Og så er der ellers fest.