Så hør dog efter

Sekretorisk otitis media er som bekendt en meget hyppig tilstand hos børn. I aldersgruppen fra to til fem år er punktprævalensen 10-30% i en uselekteret population. Inden for et halvt år ses spontan helbredelse hos 70-80%. I Danmark blev der i år 2000 indsat ca. 65.000 trommehindedræn fordelt på 35.000 børn under 8 år, hvor ca. 50% af disse børn var i gruppen over 3 år. Hovedparten af drænene lægges under indikationen sekretorisk otitis media oftest med det formål at sikre barnets hørelse og undgå mulige sproglige og adfærdsmæssige følger af eventuel nedsat hørelse.

Sekretorisk otitis media ser ud til at påvirke børnene meget forskelligt. Tilstanden kan være ledsaget af en konduktiv hørenedsættelse, der varierer inden for så bredt et område som 0 til 50 decibel. Det diskuteres fortsat, om en sådan periodevis hørenedsættelse har indflydelse på børnenes sproglige og kognitive udvikling. Om der kan udvikles en permanent dysfunktion i sprogudviklingen på grund af hæmmet modning og udvikling af de centrale hørebaner, eller om der alene kan være tale om en forbigående forsinkelse.

»En ny teori argumenterer for, at det intermitterende høretab kan medføre udvikling af en nedsat "sproglig opmærksomhed", der er mest udtalt under støjfyldte forhold. Denne adfærd menes at kunne bestå, efter at hørelsen er normaliseret. De mulige sproglige følger af sekretorisk otitis media har været genstand for mange studier, men resultaterne er divergerende, og det er således fortsat uafklaret, hvilke konsekvenser sekretorisk otitis media har for sprogudviklingen. Den videnskabelige dokumentation for effekten af trommehindedræn på disse faktorer er også sparsom, siger Maj-Britt Glenn Lauritsen«, Den Centrale forskningsenhed for Almen Medicin, Panum Instituttet. Hun peger på, at mange praktiserende læger efterhånden har anskaffet sig et tympanometer i konsultationen, og at denne metode er vældig pålidelig til at påvise væske i mellemøret.

»Problemet er imidlertid at vurdere betydningen af dette fund hos det enkelte barn. For mange faktorer spiller ind her. Hvordan er hørelsen? En del børn i denne alder har svært ved at gennemføre en toneaudiometri. Hvordan er barnets sproglige kompetence og evne til at kompensere ved f.eks. mundaflæsning? Hvordan er kommunikationsvanerne i hjemmet og daginstitutionen? Hvor meget støj er der i barnets omgivelser?«, siger Maj-Britt Glenn Lauritsen.

Børns dagligdag er støjende

En undersøgelse fra 1997 viste, at i ca. 50% af børneinstitutionerne er den gennemsnitlige middelrumsstøj mindst 80 decibel. Dette skal ses i lyset af, at der i arbejdstilsynets bekendtgørelse om støj står, at hvis »støjbelastningen overstiger 80 dB, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed«.

»Børn har brug for et kraftigere talesignal i forhold til støj end voksne for at kunne opfatte tale optimalt. Det skyldes, at børns evne til at adskille konkurrerende, auditive input først er på højde med den voksnes i 7-års-alderen. Desuden er deres evne til at gætte ikke-hørte ord eller sætninger ud fra meningssammenhængen ringere på grund af deres ufærdige sprog. Spørgsmålet er derfor, hvad en eventuel let til moderat hørenedsættelse betyder for børn, der mange timer dagligt opholder sig i et særdeles støjfyldt miljø?«, siger Maj-Britt Glenn Lauritsen.

Flere kliniske spørgsmål

»Formålet med mit ph.d-projekt er at forbedre grundlaget for vurdering af børn med sekretorisk otitis media i alderen tre til fem år og forsøge at komme nærmere svar på spørgsmål som - Hvor længe kan barnet ses an? Hvilke børn bør have anlagt trommehindedræn og hvornår? Er det kun hos børn med sekretorisk otitis media, der har påvirket hørelse og sprogopfattelse, at behandling med trommehindedræn skal overvejes? Vi har udviklet en ny metode GOST-testen (Genkendelse af Ord i Støj-Test), der søger at måle barnets sprogopfattelse i støj dvs. under forhold sammenlignelige med kommunikationsforholdene i hverdagen. Undersøgelsen tager 5 til 10 minutter og foregår ved computer med farver og billeder, der appellerer til børn«, siger Maj-Britt Glenne Lauritsen.

I ph.d.-projektet valideres metoden, og det undersøges, om den pålideligt er i stand til at skelne børn med høre- og sprogopfattelsesvanskeligheder, fra børn der ikke har det. Metoden og projektet er blevet til i samarbejde mellem de almenmedicinske forskningsenheder i København, Odense og Frederiksborg Amt samt sektionen for sundhedsinformatik på Aarhus Universitet

»Den praktiserende læge har gode forudsætninger for at vurdere barnet og familien ud fra et bredere perspektiv. Metoden skal ses som et supplement til den kliniske vurdering og de øvrige undersøgelsesmetoder, vi normalt bruger«, siger Maj-Britt Glenne Lauritsen.

Det er for tidligt at spå om eller sige noget konkret om undersøgelsens resultater, for Maj-Britt Glenn Lauritsen er ikke begyndt på den statistiske bearbejdning af data. Hun undersøger dagligt børn i børneinstitutioner i Hillerød Kommune og har indtil videre undersøgt ca. 240 børn. I alt skal ca. 400 børn undersøges. Alle deltagende børn undersøges i daginstitutionen, og så vidt det er muligt deltager en af forældrene ved undersøgelsen. Hos alle inkluderede børn foretages testning med GOST-testen, otoskopi, legeaudiometri, tympanometri og bedømmelse af barnets sprogforståelse ved en talepædagog. Endvidere udfylder forældre og pædagoger et spørgeskema for hvert barn med fokus på øreanamnese, sprog- eller høreproblemer, adfærd der kan relateres til kommunikationsvanskeligheder og familiens uddannelsesniveau. Ingen kender svarene fra de enkelte delundersøgelser - de gøres først op under analysefasen.

»Derfor har jeg på nuværende tidspunkt ingen viden om, i hvilken retning resultaterne går, og om det viser sig, at testen vil være relevant at bruge i almen praksis og hos ørelægen. Jeg regner med at være færdig med dataindsamlingen i foråret 2003 og har derefter et år til at gøre materialet op«, siger Maj-Britt Glenn Lauritsen.

GOST-testen

GOST-testen eller Genkendelse af Ord i Støj test er en dansk version af den engelske TADAST-test. Testen er cd-rom-baseret og fremgangsmåden er, at en speaker, hvis ansigt og artikulation er tydelig, udtaler et ord inden for barnets begrebsverden med støj i baggrunden. På skærmen fremkommer derefter to billeder. Det ene billede illustrerer det netop sagte ord, og det andet billede illustrerer et andet ord. Barnet skal genkende og diskriminere mellem ordene, der kun adskiller sig ved en enkelt sproglyd, og derefter pege på det rigtige billede. Der er i alt 50 ordpar.