Skip to main content

Så kan de lære det ... eller?

Informationschef Tommy Østerlund, toe@dadl.dk

12. okt. 2007
10 min.

Der er tre sikre måder at slå et it-projekt i sundhedssektoren ihjel. Det er manglende brugerinddragelse. Det er manglende konsensus, og det er manglende evne til at holde kursen. Så er der også lige det med pengene. Der skal bruges mange, rigtigt mange. Men læren af mislykkede projekter med sundheds-it er, at selv den største pengetank ikke redder projekter, hvis de andre forudsætninger svigter.

Det lyder så frygteligt banalt, og man kunne spørge, om det er nødvendigt at holde store internationale konferencer i København om anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren for at få så elementære ting frem. Svaret er ja. En af overskrifterne for konferencen var »lessons learned«, og lektien, der er lært i stort set hele vores del af verden er, at den hidtidige ørkenvandring med sundheds-it skyldes frygteligt banale fejl i et frygteligt kompliceret system. Men det glade budskab var så også, at ørkenvandringen er ved at være slut.

Det længe ventede gennembrud

Det er blevet betegnet som det største enkeltstående nederlag - skandale om man vil - for sundhedsvæsenet i de udviklede lande, at vi fortsat efter et halvt århundrede ikke er i stand til for alvor at udnytte informationsteknologien koordineret. Selv om sundhedssektoren med håndteringen af meget store mængder data og som højrisikoområde ligger på den flade hånd som it-darling. Vi har fået indrettet et sundhedsvæsen, der er så komplekst, fragmenteret og politiseret, at noget så åbenlyst fordelagtigt som en elektronisk patientjournal fortsat kun findes i lommer. De vestlige økonomier er blevet drænet for milliarder til e-health-projekter til ingen verdens nytte.

Derfor blev der lyttet med stor interesse, da hovedtaleren på konferencen om e-health, Mike Bainbridge, chief architect, NHS, Connecting for Health, England, i fuldt alvor hævdede, at Københavnermødet finder sted på et tidspunkt, som man meget vel vil huske som der, hvor tingene vendte. Han er den øverst ansvarlige for det største nuværende e-health projekt i Europa, det britiske. Han underbyggede bl.a. sin påstand med symbolværdien i, at vi står lige foran lanceringen af de første personlige bærbare computere, der er udviklet specifikt til sundhedsprofessionelle.

Det første fag med specialudviklet it

Der er tale om en »mobile clinical assistant«, der samler en masse af de gadgets, som er udviklet til perfektion til specifikke formål, altså mobiltelefon, PDA, diktafon, beeper, kalender etc., som får en yngre læge til at ligne Michelinman-den. Nu samles det hele i en personlig klinisk assistent, der samtidig er robust og hygiejnisk. Herved får læger og andre sundhedsprofessionelle ifølge Mike Bainbridge som den eneste profession sin egen specialudviklede it-linje.

Det er om ikke andet symptomatisk for, at de allerstørste aktører i elektronikbranchen nu for alvor er på banen. Den elektroniske klinikassistent er udviklet af Philips, og på en heldagskonference som den i København med små 300 danske og internationale deltagere, hørte vi navnet Microsoft igen og igen. Det er ved at være pay back time efter den lange ørkenvandring. Sundheds-it ventes at blive det største vækstområde overhovedet i de kommende år, trukket af teknologiske gennembrud, gennembrud for de meget store e-health-projekter, der er i gang i hele den udviklede verden. Trukket ikke mindst af den demografiske udvikling og væksten i livsstilsrelaterede sygdomme og behovet for, at flere kan behandles for mere af færre sundhedsprofessionelle.

Det koster kassen

Regeringerne kan godt begynde at indstille sig på, at regningen bliver meget stor, hvis pay back time også skal være pay off time. Finanssektoren - uden sammenligning i øvrigt - der var tidligt og massivt med i it-udviklingen og er i dag en fuldstændig globaliseret storforbruger af it, bruger årligt omkring 12 procent af sine investeringer på it. Sundhedsvæsener i vores meget udviklede del af verden bruger omkring tre procent af sine investeringer på it. Det vil aldrig komme op på finansfolkenes forbrug, men f.eks. briterne, der via det nationale program Connecting for Health er helt fremme i skoene, vil næste år at hæve it-investeringerne til fire procent. Det svarer omregnet til danske forhold til 8-9 milliarder mere til informationsteknologi.

Erfaringerne fra Veterans Hospital

Der skal altså bruges rigtigt mange milliarder, hvis det skal lykkes, men der også er rigtigt store gevinster at indhøste på den anden side. Potentialet i vellykkede projekter er meget stort. Den case, som blev præsenteret på konferencen, var det amerikanske Veterans Hospital Administration, der er i slutningen af 1990'erne gennemførte et stort integreret it-projekt, der totalt vendte udviklingen for en organisation med dårligt arbejdsmiljø, dårlig kvalitet og lav produktivitet. Efter fem år kunne VHA notere forbedringer på samtlige parametre. Konkret kunne det aflæses i form af 68 procents reduktion i sengedage, mere end halvering af antallet af akutsenge, 25 procents reduktion i omkostning per patient og signifikant fald i dødelighed samtidig med, at der var gennemført 24 procent flere behandlinger med en stab, der var reduceret med 12 procent.

Meget imponerende resultater, der på det seneste er blevet skæmmet af historier om dårlig behandling af sårede fra Irak. Et apropos til debatten om den ensidige fokus på produktion. Informationsteknologi kan producere imponerende resultater, men de andre sider af behandlingskvaliteten må ikke glemmes. Men hvorfor kopierer andre sygehuse så ikke VHA? Og svaret et netop, at andre sygehuse ikke er underlagt en militær organisation, men lever i en lagt mere kompliceret verden, der lægger mange hindringer i vejen for e-healthløsningen.

Lessons learned i H:S

En meget væsentlig del af konferencen i København var som nævnt koncentreret omkring »lessons learned«. En af de fremtrædende deltagere i denne del var fra vores egen scene chef for Enhed for Klinisk Kvalitet i Region Hovedstaden, Sten Christophersen. Han oplevede som informatikdirektør i H:S et af de største kuldsejlede e-health-projekter, som vi kender. Det relaterer sig naturligvis til danske forhold og til den helt specielle konstruktion omkring de københavnske sygehuse. Men der er altid nogle specielle forhold og et specielt mix af politiske og andre interesser, når det foregår i vores del af verden, og hans erfaringer er universelle.

It er katalysator

Det er for det første helt overordnet, at it er katalysator for et projekt og ikke projektet i sig selv. Der er blodige erfaringer med projekter, som har været it-drevne, og er kuldsejlede. Den anden hovedoverskrift er brugerinddragelse. Det lyder igen banalt, men det ene projekt efter det andet løber på grund, fordi der ikke fra starten er opnået en forståelse med brugerne om, hvad det er for et skib, der skal sættes i søen, og om styrehuset skal sættes for eller bag. Det var i allerhøjeste grad tilfældet med H:S's projekt, hvor der aldrig blev enighed mellem fag grupperne om, hvad man ville.

Hold kursen

Den tredje helt gennemgående faktor er vedholdenhed. Når alle interessenter er blevet enige om et projekt og er komittede til det, så skal man holde fast. It- projekter lever i en farlig verden, hvor der er nye versioner af det ene og det andet mindst hvert halve år. Det er derfor fristende at skifte kurs undervejs for at tilføje projektet nye features. Men det er livsfarligt, og det var med til at slå H:S-projektet ihjel, at man blev med at skifte kurs.

Endelig er der så et aspekt, planlæggerne har en tendens til at glemme, når de sidder begravet i den tunge proces med at få et projekt skruet sammen: er det noget borgerne ønsker? Der er mere end ét it-projekt, der er løbet ud i sandet, fordi slutbrugerne af den ene eller anden grund ikke var enige i projektejernes storslåede visioner.

Etikken i telemedicin

Den hastigt voksende brug af informationsteknologien til telemedicinske behandlinger bliver nu omfattet af det samme etiske regelsæt som andre sundhedsydelser. Danmark fik på WMA-mødet i København vedtaget en erklæring om etikken i telemedicin. Den fastslår, at der skal gælde det samme tillidsforhold mellem læge og patient, selv om behandlingen foregår long distance, og læger skal overholde de samme normer for fortrolighed og informeret samtykke. Lægen skal også acceptere patientens ret til at afvise telemedicinsk behandling.

Improving Health Care by Information Technology

Konferencen om anvendelsen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet blev holdt af WMA og Lægeforeningen den 4. oktober. Det var den såkaldte scientific session i forbindelse med verdenslægeforeningens årsmøde i København. Der var over 250 deltagere i konferencen, der havde to hovedsessioner og seks parallelsessioner med udenlandske og danske specialister.

Se i øvrigt program og indlæg på www.laeger.dk

Danske fingeraftryk på WMA's dagsorden
Danmark for bordenden om international selvjustits

Danmark kommer til at sidde for bordenden, når den fremtidige etik for samarbejdet mellem lægerne og medicinalindustrien på internationalt niveau skal fastlægges. Danmark forelagde og fik vedtaget et oplæg til verdenslægeforeningen, World Medical Association, der netop har holdt generalforsamling i København.

»Vi mener, at det er lige så naturligt, at WMA har en deklaration for samarbejdet mellem læger og industri, som at WMA har en deklaration om den kliniske forskning, altså Helsinki-deklarationen« siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen. Vi mener, at en ny deklaration skal indeholde retningslinjer for reklamer og markedsføring af lægemidler internationalt, regler for industriens sponsorering af møder og kongresser, lægers medvirken i kliniske forsøg og arbejde som konsulenter eller rådgivere for industrien.

For øjeblikket har WMA og industriens organisation, IFPMA, hver sit sæt guidelines. Ambitionen er, at man nu sammen laver et fælles sæt. Fra WMA skal arbejdet forberedes af en arbejdsgruppe, der er særdeles globalt sammensat af Brasilien, USA, Tyskland, Indien og Belgien. Jens Winther Jensen bliver formand for denne arbejdsgruppe.

Læger skal dokumentere tortur

Et dansk forslag om, at læger skal være forpligtede til at dokumentere tortur, som de bliver opmærksomme på, blev vedtaget af WMA's generalforsamling. Danmark havde fremsat forslaget på opfordring fra IRCT for at få flere tilfælde af tortur dokumenteret og frem i lyset. WMA nyvalgte formand, islandske Jon Snaedal, var enig:

»Læger er i en nøgleposition til at bevidne og rapportere tilfælde af tortur. Ved at læger dokumenterer og fortæller om, hvad de ser, kan de potentielt yde et væsentligt bidrag i kampen mod anvendelsen af tortur og anden ydmygende behandling« siger Jon Snaedal. Det ligger et pres på dem, som udøver den slags, at de risikerer at blive rapporteret til det internationale samfund.

Den nye WMA-erklæring er et supplement til den såkaldte Istanbul-protokol, der fastlægger, hvordan læger kan afgøre, om mennesker har været udsat for tortur, og det er en tilføjelse til WMA's resolution om fordømmelse af tortur, vedtaget i Helsinki 2003.

Kina lover ikke at tage fangers organer

Kina lovede på WMA's generalforsamling i København bod og bedring omkring den stærkt kritiserede handel med organer fra henrettede fanger. Repræsentanter fra den kinesiske lægeforening meddelte, at man for fremtiden kun vil acceptere transplantation af organer fra fanger til deres nærmeste familiemedlemmer.

Det har hidtil været en erkendt praksis i Kina at fjerne nyrer, lever, hjerte og andre organer fra dødsdømte fanger til et marked, hvor efterspørgslen er næsten uendelig. De kinesiske myndigheder har hævdet, at det kun skete, når fangerne var indforståede, men det er en påstand, det har været umulig at efterprøve, og senest sidste år vedtog WMA en resolution om individers ret til at bestemme over egne organer, og at fanger ikke var i en position, hvor de kunne afgive et frivilligt samtykke. WMA krævede, at den kinesiske lægeforening, der er medlem af WMA, fordømte brud på de etiske regler og forhindrede kinesiske læger i at medvirke.

Tidligere i år havde WMA en delegation i Peking for at lægge pres på kineserne, der nu har bøjet sig og lovet at følge den kinesiske regerings retningslinjer, der svarer til de internationale. Der er i øvrigt OL i Peking næste år.

De fattige lande mangler Afghanistans billige opium

WMA's generalforsamling i København fik forelagt et af de sundhedsmæssige paradoksproblemer, som er opstået i kølvandet på invasionen og krigstilstanden i Afghanistan. På grund af den fortsatte uro i landet er den legale produktion af opium næsten forsvundet med det resultat, at der er en udbredt mangel på smertestillende midler i en lang række lande i den tredje verden, der især kæmper med tunge hiv-problemer.

En repræsentant for den canadiske lægeforening foreslog WMA en resolution, der opfordrede regeringer til at støtte projekter for legal produktion. WMA ville ikke umiddelbart behandle resolutionen.

Krisen er opstået, fordi Afghanistan tidligere var hovedleverandør af opium fra valmuer til fremstilling af billig smertestillende medicin til den tredje verdens lande. I dag leverer Afghanistan i stedet for 93 procent af verdens illegale opium med store sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser i de rige lande. Til gengæld rapporterer International Narcotics Control Board om alvorlig mangel i 150 lande, hvor millioner af døende aids- og cancerpatienter reel ingen lindring får. De alternativer, der er til opiumbaserede midler, er betydeligt dyrere og uden for rækkevidde for de fleste i den tredje verden.

Internationale organisationer har foreslået, at man etablerer beskyttede områder i Afghanistan til en kontrolleret produktion af opiumsvalmuer til medicin. Det er tidligere gjort med held i Tyrkiet, der i 1970'erne havde den samme uhellige alliance mellem valmueproducenterne og det illegale marked. Med hjælp fra USA og FN blev denne alliance brudt. Internationale organisationer arbejder med støtte fra fondsmidler for at gentage »valmuer til medicin« projektet i Afghanistan.