Sådan arbejder Amnesty mod dødsstraf

I sit arbejde for menneskerettighederne appellerer Amnesty International (AI) til offentlighedens etik og samvittighed såvel som direkte til regeringer i håb om at kunne forhindre overtrædelser af disse rettigheder. Da AI er uden nogen fysiske eller økonomiske magtmidler til at sikre opretholdelsen af sine høje idealer, hverken over for enkeltindivider eller autoriteter, arbejder organisationen udelukkende ved den magt, som kommer af at overtale og overbevise. Den appellerer til alle ansvarsbevidste mennesker og organisationer om at behandle deres medmennesker hæderligt og humant.

AI's arbejde er begrundet i FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, som bl.a. proklamerer:

1. Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

2. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

AI blev grundlagt af London-sagføreren Peter Benenson i 1961 på grundlag af bl.a. ovennævnte rettigheder. Resolutioner og deklarationer vedtaget af autoriteter eller betydningsfulde nationale eller internationale organisationer har lige siden været det fundamentale grundlag for alt arbejde i AI, herunder også alt kampagnearbejde for menneskerettighederne med medicinske og sundhedsmæssige aspekter.

Som følge heraf er det af stor betydning for AI at have betydningsfulde lægelige resolutioner som grundlag for sin argumentation, når den henvender sig til autoriteter i andre lande, til nationale og internationale lægelige organisationer eller til individuelle kolleger.

Lægestanden er ulykkeligvis dybt involveret i anvendelsen af dødsstraf i mange lande. I adskillige lande, herunder også i USA, kan der argumenteres for, at dødsstraf næppe ville kunne anvendes, hvis lægerne nægtede at deltage.

Lægelig deltagelse i dødsstraf finder sted på mange måder:

• Under retssagen, hvor det kan betyde idømmelse af dødsstraf, om en læge udtaler som sin »objektive« mening, at den anklagede »med sikkerhed« i fremtiden vil »pose a continuing threat to society«.

• På dødsgangen, i form af tvangsbehandling af mentalt syge dødsdømte, således at de ikke længere er sindssyge i en sådan grad, at loven forbyder henrettelse af dem.

• Før og under selve henrettelsen i form af professionel vejledning (såsom at fremskaffe de nødvendige (henrettelses-)medikamenter, bistå med dropanlæggelse hhv. venefremlæggelse og supervisere selve det intravenøse henrettelsesforløb frem til at fastslå, at døden nu er indtrådt.

• Efter henrettelsen i form af organtransplantation.

Lægestandens etik kan også undermineres, hvis læger tolererer, at kolleger overtræder standens etiske standarder eller resolutioner vedtaget af dens organisationer eller ligefrem aktivt støtter anvendelse af dødsstraf og lægers medvirken. Lægers og lægestandens meninger og holdninger vil ofte tillægges stor betydning af offentligheden og myndighederne i en debat om dødsstraf.

Uheldigvis er det ikke nok at vedtage gode etiske rettesnore. De skal også overholdes. Derfor er en væsentlig del af AI's arbejde at opfordre de lægelige organisationer, autoriteter og enkeltindivider til at tage de nødvendige skridt, når etiske standarder og resolutioner overtrædes. Det er også nødvendigt at overbevise lægeorganisationer, der har vedtaget stærke og respekterede etiske regelsæt, om vigtigheden af, at de henvender sig til søsterorganisationer og andre i lande, hvor menneskerettighederne overtrædes, og hvor der er svage eller ingen reaktioner fra professionen. Dette kan være en lang og vanskelig kamp, som det kan illustreres med USA som eksempel:

The American Medical Association (AMA) har vedtaget nogle meget fine guidelines mod lægers involvering i dødsstraffen (se boks), men de er kun kendt af ganske få amerikanske læger, og der synes ikke at blive taget skridt af AMA til at sikre, at disse guidelines overholdes, ligesom der ikke foretages nogen sanktioner mod læger, der overtræder dem.

Følgelig fortsætter mange læger i USA med at bistå på forskellig vis i de fleste henrettelser i USA, om end anonymt, og det går så vidt, at selv betalingen af lægerne er kontant og ikke figurerer i fængselsvæsenets regnskaber. Fra fængselsmyndighedernes side hævdes det, at læger, der deltager ved henrettelser, ikke optræder i deres lægelige kapacitet men kun som fængselsfunktionærer (af hvilken grund de heller ikke bryder nogen lægelige resolutioner).

Adskillige nationale lægeorganisationer har efterhånden vedtaget resolutioner mod lægers deltagelse ved dødsstraffen. Disse organisationers næste skridt bør efter AI's mening være at sikre overholdelsen af disse resolutioner at arbejde for afskaffelsen af dødsstraf som sådan.

Set i denne sammenhæng er standarder som den i dette nummer af Ugeskriftet præsenterede Fællesnordiske Resolution mod al Dødsstrafanvendelse essentielle for AI's lægelige arbejde. Værdien af den klare formulering i såvel resolutionen af 1986 mod lægers medvirken ved dødsstraf som i den nye resolution (fra 2004) mod dødsstraffen som sådan kan ikke overvurderes.

Således udtaler koordinatoren af det medicinske arbejde på AI's Internationale Sekretariat i London:

»It is in this light that the Nordic Resolution is important. By making clear that the five Nordic Medical Associations oppose the Death Penalty (as does the BMA (se boks)), the Nordic Association Resolution causes thinking people to review their beliefs on the Death Penalty and its relationship to building or impeding the development of a better, more just world«.

Hjemmesiden for Lægegruppen mod Dødsstraf under AI kan findes på: www.amnesty-medicaldeathpenalty.dk

The Board of the Council of Nordic Medical Associations* meeting in Reykjavik on 16th September 2004 decides the following

MINDFUL of the resolution made by the medical associations of the Nordic countries (Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden) in 1986 where they in recognition of human integrity declared it indefensible for any physician to participate in any act connected to and necessary for the administration of capital punishment,

NOTING that the death penalty is still in force in several countries of the world,

DECLARES that the death penalty is an unacceptable form of punishment as it violates the fundamental human rights to life.

*The Council of Nordic Medical Associations is a forum for co-operation between the five Nordic medical associations.

Dødsstraffen i Danmark

Før 1930: Dødsstraf for forskellige forbrydelser ved halshugning. Sidst eksekveret i 1892. I 1800-tallet blev mange fattige, ugifte kvinder halshugget for drabet på deres illegitime nyfødte.

1930 (med ikrafttræden 1933): Dødsstraffen afskaffes for civile forbrydelser.

1945: Landsforræderiloven indføres med tilbagevirkende kraft, 76 dødsdømmes, 46 henrettes - den sidste i 1950.

1978: I den militære straffelov afskaffes dødsstraffen.

1994: Endelig afskaffelse for alle forbr ydelser (forræderi, anden landsskadelig virksomhed, lov om straf for krigsforbrydelser). Herefter kan Danmark tilslutte sig FN's Konvention om Dødsstraf.

British Medical Association's udtalelse imod dødsstraf

The British Medical Association (BMA) udtalte i 2001: »... at BMA er imod dødsstraf overalt på kloden«.